Få bruger ny stemmeret

’Jeg håber, at jeg får lov til at stemme. For jeg vil gerne være med til at bestemme’.

Sådan siger udviklingshæmmede Martin Rosenlind, der er en af de knap 2.000 danskere, der er økonomisk umyndiggjort, så underskriften ikke gælder, hvis han fx optager et lån eller indgår i en handel.

Hidtil har økonomisk umyndiggørelse automatisk medført, at man mistede stemmeretten til folketingsvalg. Men i januar blev loven ændret, så det nu er muligt at bevare stemmeretten, hvis man lidt forenklet sagt nøjes med en delvis umyndiggørelse (se faktaboks).

– Men det er åbenbart ret svært at ændre. Min værge har søgt for mig for flere måneder siden, men jeg har ikke fået svar endnu. Og det synes jeg er ret irriterende, siger Martin Rosenlind.

Få ansøgere
Det blev modtaget med store ord om sejre for menneskerettigheder og demokrati, da Folketinget før jul besluttede at ændre værgemålsloven. Men nu viser det sig, at loven i første omgang kun får betydning for ganske få. Ved redaktionens slutning havde kun syv personer indsendt den nødvendige ansøgning.

LEV, landsforeningen for mennesker med udviklingshæmning, har i mange år kæmpet for en lovændring, der giver økonomisk umyndiggjorte stemmeret - og her er landsformand Anni Sørensen overrasket over, at der har været så få ansøgninger.

– Syv er godt nok ikke mange. Det kan skyldes, at interessen for at stemme ikke er særlig stor. Men jeg er bekymret for, at det mest skyldes uvidenhed. Vi mener, at de berørte med denne type værgemål skal have direkte besked med information om, hvad de skal gøre, hvis de vil have mulighed for at stemme. Det foreslog vi også, da lovforslaget var i høring, men sådan blev det ikke.

Bør ske automatisk
Socialpædagogernes forbundsnæstformand Marie Sonne ligger på linje med LEV:

– Alle andre får jo automatisk et valgkort med posten, så det vil kun være ret og rimeligt, hvis økonomisk umyndiggjorte fik et personligt brev om, at de som udgangspunkt ikke får valgkortet. Og information om hvad de skal gøre, hvis de alligevel vil have det, siger hun.

Samtidig opfordrer hun alle socialpædagoger, der er i kontakt med økonomisk umyndiggjorte, til at sikre, at de så vidt muligt forstår deres rettigheder.

Ingen standardløsning
Det er det nye Familieretshus, der skal tage stilling til Martin Rosenlind og de andres sager. For at ansøge skal man begrunde, hvorfor det forenklet sagt kun er nødvendigt med en delvis økonomisk umyndiggørelse. En delvis umyndiggørelse kan fx handle om, at man kun er umyndiggjort ved køb over et bestemt beløb.

– Der er ikke en standardløsning. Ansøgningen skal altid tage udgangspunkt i den enkelte borgers konkrete behov, og to af de syv sager er blevet henlagt, fordi værgen vurderede, at borgeren havde brug for at være økonomisk umyndiggjort på alle områder uden undtagelser, siger kontorchef i Familieretshuset Rie Thoustrup Sørensen.

De fem andre sager er stadig under behandling - og kommer der flere ansøgninger inden valget, vil Familieretshuset behandle dem så hurtigt som muligt. Men der er ingen garanti for, at det kan nås, så ansøgerne kan stemme.

– Det afhænger bl.a. af antallet af eventuelle nye ansøgninger, siger Rie Thoustrup Sørensen.

Martin Rosenlind ved godt hvem, han vil stemme på, hvis han får chancen.

– Det bliver Helle Thornings parti. Jeg ved godt, at jeg ikke længere kan stemme på hende, så jeg vil stemme på hendes parti, for det har gjort meget for de handicappede, siger han.

For ham bliver det en stor dag, hvis han får lov at gå i stemmeboksen.

– Jeg ved ikke hvordan, men det skal helt sikkert fejres.