Oplevelsen af flow gør os høje på faglighed

For Sabine Jensen opstår følelsen af at være i flow på arbejdet i et uforstyrret rum sammen med beboerne.

– Det er, når der opstår ’et fælles tredje’, hvor alle parter er involveret i en aktivitet, at jeg glemmer tid og sted. Beboerne er fanget ind, og jeg er selv fanget ind, siger hun.

Som socialpædagog på Boligerne Svalevej i Randers - et tilbud til voksne og unge med erhvervet hjerneskade og/eller varig fysisk funktionsnedsættelse - arbejder Sabine Jensen og hendes kolleger i fællesskab med beboerne med at skabe flere flowoplevelser i hverdagen.

Det handler i høj grad om at have fokus på fleksibilitet og opmærksomhed.

– Den, der er i en god aktivitet med en beboer, skal helst kunne blive i den, også når opvaskemaskinen bipper, fordi en anden kollega i teamet har overblik nok til at tage over, siger hun.

For hendes kollega, socialpædagog Inge Merete Bonde Nielsen, opstår flowoplevelserne, når hun får en fornemmelse af, at tingene hænger sammen, og teamet arbejder i forlængelse af hinanden.

– Fx kan det give en fantastisk flowfornemmelse, hvis vi er nogle stykker, der har været på efteruddannelse og kommer retur til arbejdspladsen og oplever, at vi har lært noget, der virker. Noget, som med det samme gør en forskel for beboerne. Det er, når både personalet og beboerne kan mærke, at der sker et skift. Vi kan stadig arbejde i hver sin retning og på hver sin meget forskellige måde, men kæden hopper ikke af. Så er man jo bare høj på at gå på arbejde, siger hun.

Aktivering af kvaliteter
Men flow og den der følelse af at være i et uforstyrret rum er ikke noget, der kommer af sig selv på en arbejdsplads. Det skal planlægges. Derfor er socialpædagogerne på Boligerne Svalevej i gang med at gennemføre en såkaldt ’fagpilot’ - en fællesbetegnelse for alle specialområdernes uddannelse til deres personale. Hver fagpilot er målrettet de otte specifikke specialområder i region Midtjylland. Svalevej hører til under Specialområde Hjerneskade, hvor man altså arbejder systematisk med at skabe flowoplevelser.

Det fortæller pædagogisk udviklingskonsulent Elisabeth Moth, som har været medudvikler af den fagpilot, socialpædagogerne på Svalevej er midt i. Et forløb hvor flow og styrker er faste elementer i undervisningen.

– Flow opstår, når vi føler vores egen power og er i harmoni med det, vi laver. Derfor parkerer vi hinandens begrænsninger, når vi arbejder med at skabe flowoplevelser. I vores arbejde med flow er vi på en systematisk måde på udkig efter hinandens styrker. Hvad har vi lagt mærke til hos hinanden, som er rigtig godt?, lyder det fra Elisabeth Moth.

Søg potentialer
Et konkret redskab i processen med at skabe flere flowoplevelser på Svalevej er de såkaldte ’styrkekort’ (se boks), som er et spil, der peger på alle de potentialer, som findes i et team.

– Mod, lederskab, selvkontrol, optimisme, kollegial opbakning, overblik – når vi kigger efter den slags kvaliteter i hinanden og helt bevidst undlader at kigge efter fejl, så sker der det forunderlige, at kvaliteterne bliver aktiverede - og de aktiverer så andre kvaliteter, siger Elisabeth Moth.

Samtidig, understreger hun, er det vigtigt, at feedbackkulturen i teamet baner vejen for flow.

– Hvis man skal tænke feedback ind i et flowperspektiv, er det en god idé kun at give feedback, hvis folk selv beder om det - med mindre det foregår i en faciliteret ramme, hvor det er fagligheden, som styrer slagets gang. Så vi helt kan undgå at gå og vurdere hinanden, men i stedet kigger efter, hvordan vi kan spille hinanden gode, siger Elisabeht Moth og giver et par eksempler på god feedback:

– ’Hvordan kan man se på dig, at du er i flow? Hvad skal der til? Jeg har lagt mærke til, at du er rigtig god til at…’. Sådan må sætningerne gerne starte, når vi giver hinanden feedback, siger hun.

Beboernes styrker
På Svalevej bruger personalet styrkekortene til at lave delmål på borgerne, fortæller Sabine Jensen.

– Målet er at igangsætte aktiviteter, som tager udgangspunkt i borgernes indre motivation. Det kan være meget vanskeligt at fastholde borgere med senhjerneskader i aktiviteter, men vi oplever, at det er nemmere, hvis vi har tilpasset aktiviteterne ud fra borgerens styrker og interesser, siger hun og nævner et konkret eksempel med en borger med massiv hjerneskade og misbrugsproblemer.

– Vi lagde mærke til, at han er dygtig foran en computer, hvor han kan sidde flere timer og være opslugt af spil. Derfor har vi fået arrangeret, at han skal lave plakater for vores aktivitetscenter, når vi holder filmaften eller andre arrangementer. Han får hjælp af personalet, men tager gerne hele æren selv - og får derved øget sit selvværd ved at sætte sine styrker i spil, siger Sabine Jensen.

Biler og Uno
Det handler om at styre beboerne nænsomt udenom de situationer, hvor de gør det svært for sig selv, og i stedet lede dem i retning af andre situationer, hvor deres styrker kommer til udtryk, supplerer Elisabeth Moth.

– Fx har vi en borger, som har en uhensigtsmæssig adfærd i samværet med sine medbeboere - og det forhindrer en positiv kontakt. Det første, vi gør, er at kigge efter en udvej, der ikke får borgeren til at føle sig forkert. Med simple budskaber, der ikke kommunikeres som forbud, men leder borgeren i retning af mere hensigtsmæssige måder at kontakte sine medboere på. Her er det, at der bliver brug for at kende borgerens styrker, siger hun.

En af socialpædagogerne havde fx lagt mærke til, at når den pågældende borger er med på bustur, så er han storleverandør af gode historier om biler og fremviser en stor viden om forskellige bilmærker.

– Så stiller vi spørgsmålet: Hvordan kan vi få denne borger til at brillere mere med sin viden om biler? Det måske noget, der kan blive lagt ind i planlægningen. Altså få ham med ud og køre mere bus, fortæller Elisabeth Moth.

En anden medarbejder havde observeret, at samme borger er god til at spille Uno.

– Så ved alle, at det kan være en god idé at pirke til den styrke ved fx at sige: ’Jeg hører, du slår alle i Uno’.

Vi bygger helt bevidst positive historier op, specielt om de mest udfordrende og udfordrede borgere, lyder det fra den pædagogiske udviklingskonsulent.

Tag ejerskab af flow
Socialpædagoger, som arbejder med stærkt traumatiserede borgere til daglig, har brug for at blive understøttet i flowoplevelser, mener Elisabeth Moth.

– Mange medarbejdere oplever borgere i krise, borgere som kan være problemskabende og borgere, som kan dø på deres vagt. Vi er alle født bekymrede, men her er der tale om voldsomme episoder, som er reelle udfordringer hver dag på arbejdet, siger hun.

Specielt de medarbejdere, som arbejder med misbrugere og udadreagerende borgere, kan risikere at blive forråede. Her handler flowoplevelser fx om at skabe frirum, hvor man kan blive høj på sin faglighed.

– De kolleger har naturligvis brug for supervision. Men de har også brug for et rum med højt til loftet og mulighed for at ’blive høje på deres faglighed’. En slags frirum, hvor de føler, de gør en forskel for både borgerne og dem selv. Og hvor de får energien til at blive ved med at være gode på arbejdet, fordi de ved med sig selv, at de er super gode lige nu, siger Elisabeth Moth.

Og når man arbejder med flow på en arbejdsplads, er det vigtigt, at både den enkelte medarbejder og det samlede team tager ejerskab til et begreb som flow, mener Inge Merete Bonde Nielsen.

– Der er så mange fine ord i omløb, og flow er et af dem. Det er først, når et begreb bliver oversat direkte til den fælles hverdag, at det får betydning. Altså hvordan vi fx arbejder med at være involverende og anerkendende. Når først der er en den fælles forståelse i et team, så er det meget virkningsfuldt at fokusere på flow.