Jeg følte mig fuldstændig klædt af

En helt almindelig arbejdsdag i det lukkede fængsel. I februar 2016.
Socialpædagog Karina Seidelin er i gang med aktiviteter sammen med en gruppe af de indsatte, da en af dem beder om hjælp til at hente nogle ting i en skuffe uden for lokalet. Da ingen andre kigger, rækker han ud efter Karina Seidelins hånd og giver hende hurtigt noget, der er foldet sammen.

– Bevægelsen minder mig om den måde, misbrugere forsøger at udveksle stoffer på, uden at andre opdager det, fortæller Karina Seidelin.

Hun putter det direkte i baglommen - og tager det først frem lidt senere på dagen, hvor hun sidder sammen med en kollega.

– Jeg arbejdede på det tidspunkt som misbrugsbehandler i en lukket fængselsafdeling for fanger, som alle var i misbrugsbehandling, fortæller Karina Seidelin om den januar dag, hvor der blev vendt op og ned på hendes liv. Både privat - og professionelt.

For da hun graver det frem fra baglommen, som den indsatte har givet hende, får hun et chok. Der er tre små håndskrevne sedler, som hver udgør et personligt brev - og to sølvringe.

– Den her fange skriver kort og godt, hvordan han og jeg har sex med hinanden. Han går virkelig i detaljer om selve sexakten. Beskriver, hvordan han føles - og hvordan min krop og min livmoder ser ud. Og de to ringe, skriver han, er et symbol på, at vi er i et forhold. Det er så grænseoverskridende, intimt og invaderende, og jeg føler mig fuldstændig klædt af, fortæller Karina Seidelin.

Vender burgere i dag
I dag - mere end tre år efter, at hun blev udsat for seksuelt krænkende adfærd fra en indsat, arbejder 38-årige Karina Seidelin på halv tid. Men ikke som socialpædagog - derimod i et cafeteria, hvor hun serverer burgere.

Hun har med støtte fra bl.a. Socialpædagogernes arbejdsskadeteam anmeldt sagen om en arbejdsskadesag. Den har været forelagt Erhvervssygdomsudvalget, hvor hun fik anerkendt en uspecificeret belastningsreaktion. Og der er blevet truffet afgørelse omkring erhvervsevnetab, hvor Karina Seidelin har fået tilkendt 40 pct. i erhvervsevnetab.
Så hverdagen lige nu er skruet sammen, så Karina Seidelin arbejder 20 timer som servitrice - og får supplerende dagpenge.

– Min drøm er da helt klart at vende tilbage til mit fag. Til socialpædagogikken. Men det er jeg på ingen måde i stand til, som jeg har det nu. Jeg har stadig mareridt og oplever dagligt følelsen af, at hans meget karakteristiske ansigt pludselig dukker op - når jeg kører bil, når jeg sover og i alle mulige andre hverdagssituationer, siger hun.

Krøb ind under huden på mig
Tilbage i dagene umiddelbart efter, at Karina Seidelin fik stukket de ubehagelige breve i hånden, bliver der rykket hurtigt - som der altid gør, når en indsat i et fængsel går over stregen overfor en medarbejder.

I Karina Seidelins tilfælde får vagthavende besked med det samme - og forholdsvis hurtigt bliver den pågældende indsatte flyttet til et andet fængsel. Selv får Karina Seidelin talt tingene godt igennem med kollegerne - og får også vendt det med en supervisor.
Men hun har det rigtig skidt.

– Han krøb virkelig ind under huden på mig. Det sprog, han skrev i. Alle de intime og virkelig ulækre detaljer. Og følelsen af at være udsat for en form for seksuelt overgreb, som kom helt ud af det blå, siger Karina Seidelin.

Kort efter episoden begynder hun at få flere breve af samme kaliber.

– Han skrev til mig på min arbejdsplads. Og han gik rigtig tæt på og var meget seksuel og intim i sit sprog. Selv de mest garvede betjente sad med kæben helt nede, så ulækkert var det, det han skrev. Vi taler altså om en mand, der er misbruger, som tidligere har dræbt og nu sidder inde for forsøg på manddrab - ikke just en person, man har lyst til at støde på uden for murene, fortæller hun.

Den pågældende indsatte bliver flyttet endnu engang, og da han vurderes til ikke at være egnet til et almindeligt fængsel, ender han på en retspsykiatrisk afdeling.
Og Karina Seidelin bliver sygemeldt fra sit job.

Ville være Facebookven
Imens kommer selve sagen for retten - og i den forbindelse får anklagede Karina Seidelins rigtige navn at vide. I fængslet har hun - og de øvrige kolleger - aldrig optrådt med deres rigtige navne.

– Det betyder, at han pludselig begynder at kontakte mig på de sociale medier. Jeg får venneanmodninger fra ham på Facebook, hvor han også skriver flere beskeder til mig. Og udover at der stadig er den der underlæggende seksuelle tone, der bare går så tæt på, så begynder han også at være virkelig grov i sit sprog. Det er som om, han ændrer adfærd - fx kalder han mig pludselig en fucking junkie, fortæller Karina Seidelin.
Hun opfordres af politianklageren til at søge polititilhold - men får afslag to gange.

– Det lykkes først tredje gang at få et tilhold. Og imens kører sagen i retten over mere end halvandet år, fordi den flere gange bliver udsat. Sidste gang retsmødet blev aflyst, fik jeg det at vide fem minutter før, jeg var på vej til retten. Så kan man starte forfra. Igen. Det hele ender med, at han får lagt et par ekstra måneder til sin afsoning, mens jeg tilkendes en erstatning på 5.000 kr. Det dækker jo ikke engang mine psykologudgifter, siger Karina Seidelin, som selv er lidt chokeret over, at det påvirkede hende så voldsomt at blive krænket på den måde.

– Jeg har altid arbejdet med udsatte - og har været både på herberger, varmestuer og væresteder, i misbrugscentre og senest i et fængsel. Jeg har altid været god til at få tingene bearbejdet og komme videre, hvis der skete et eller andet ubehageligt. Og jeg da stået på mål for lidt af hvert. Men den her gang var det helt anderledes, siger hun.
Bl.a. havde Karina Seidelin ofte mareridt, ligesom hun havde meget let til gråd.

– Jeg kan bedst beskrive det som om, at jeg slet ikke var i kontakt med min krop. Jeg fik både mellemørebetændelse og influenza og var i en lang periode konstant på penicillin - det var som om, min krop reagerede på tingene længe før mit hoved.

En uundværlig støtte
Siden januar 2017 har Karina Seidelin været i tæt dialog med Socialpædagogerne. Og det er med hjælp fra arbejdsskadeteamet, at hun i Erhvervssygdomsudvalget får anerkendt skaden som en uspecificeret belastningsreaktion med et varigt mén på 12 pct. svarende til 105.480 kr.

Og i 2018 bliver der truffet afgørelse omkring erhvervsevnetab, hvor Karina Seidelin i første omgang fik tilkendt 30 pct. Men på opfordring fra arbejdsskadeteamet klager hun over afgørelsen - og har nu fået erstatningen forhøjet til 40 pct. svarende til 10.788 kr. om måneden.

– Jeg er naturligvis glad for at få min sag anerkendt. Men jeg vil nu til enhver tid hellere have haft mit helt almindelige liv end et beløb på kontoen, for det er på ingen måde nogen gevinst for mig, lyder det fra Karina Seidelin, som i forløbet af været rigtig glad for den støtte, hun har fået fra Socialpædagogerne.

– Det er jo lidt sjovt at tænke på, at jeg faktisk ikke anede, at I fandtes, før det her skete, og jeg pludselig havde brug for faglig hjælp. Men undervejs har det for mig været helt afgørende med opbakning fra arbejdsskadeteamet - og fra familie, kæreste og venner.