Fast løn til familieplejere skaber ro

Ud fra et ønske om at styrke samarbejdet mellem kommuner og plejefamilier og skabe mere ro omkring de anbragte børn, har KL undersøgt kommunernes praksis og erfaringer med forskellige honoreringsmodeller for plejefamilier. Og sidst i april meldte KL så ud, at man nu vejledende anbefaler kommunerne at bruge den såkaldte gennemsnitsmodel som den, man anvender i Aarhus Kommune.
Men i Socialpædagogerne mener forbundsnæstformand Verne Pedersen, at der skal mere til end en anbefaling til en vederlagsmodel fra KL.

– Vi er enige i, at Aarhus-modellen indeholder flere gode elementer, men vi mener, at der skal være en forpligtende aftale mellem os og KL. Det er ikke nok med en anbefaling, og vi vil blive ved med at arbejde for en forpligtende aftale, siger hun.

Aarhus-modellen sikrer, at familieplejernes honorering fastholdes på samme niveau gennem hele anbringelsesforløbet, og honoreringen kan som udgangspunkt ikke genforhandles. Honoreringens størrelse skal baseres på en grundig udredning af det enkelte barn og den gennemsnitlige plejeopgave fordelt over tid. Plejefamilien vil derfor i nogle perioder løfte en større opgave, end de bliver honoreret for, ligesom de i andre perioder vil løfte en mindre opgave.

Ro og forudsigelighed

- Gennemsnitsmodellen er ikke kun til gavn for familieplejerne, men også for kommunerne, som får nemmere ved at tiltrække kvalificerede familieplejere, når der er ro på honoreringen. Kommunerne undgår også at bruge tid på genforhandlinger af vederlag og den uro, som ofte kan følge med forhandlingerne, siger Verne Pedersen.

Modellen sikrer familieplejerne stabilitet og tryghed omkring deres indkomst og sikrer, at kommunen ikke sætter dem ned i vederlag midt i et anbringelsesforløb. Dog kan man i meget særlige tilfælde, hvor barnet udvikler sig markant anderledes end forudset, forhandle honoreringen op.

- Det er utroligt vigtigt, at man har tryghed i sin jobsituation, og med Aarhus-modellen har plejefamilien vished for en stabil indkomst gennem hele anbringelsesperioden. Modellen skaber ro og forudsigelighed både omkring det anbragte barn og plejefamilien, siger Verne Pedersen.

Langt færre konflikter

Aarhus Kommune indførte gennemsnitsmodellen i 2008, og erfaringerne er ifølge Gert Landergren Due, der er kredsformand i Socialpædagogerne Østjylland, at det har givet tryghed, ordentlighed og langt færre konflikter.

- De familieplejere, der er på gennemsnitsmodellen, er vældig tilfredse, og vi oplever meget, meget få konflikter. Familieplejerne har mere overskud til den socialpædagogiske opgave med at sikre børnene den bedst mulige opvækst, fordi de ikke hele tiden skal tænke på, hvordan de nu skal forhandle med kommunen. Familieplejerne skal ikke længere være bange for at ryge ned i vederlag, hvis de klarer opgaven godt, siger Gert Landergren Due.

Da Aarhus indførte gennemsnitsmodellen, kom den kun til at gælde nye familieplejere, og det er meget vigtigt, mener Gert Landergren Due:

- Vi har set eksempler på kommuner, som har sagt, at nu indfører man en gennemsnitsmodel som den i Aarhus, men så har man indført et fast vederlag for alle både nye og eksisterende familieplejere. Det har ofte betydet, at kommunerne har brugt modellen til en spareøvelse, og det duer selvfølgelig ikke, siger han.

Verne Pedersen er enig:

- Det er vigtigt, at indførelse af en ny honoreringsaftale gælder fremadrettet for nye familieplejere, og at eksisterende familieplejere får mulighed for at overgå til den. Vi har set, at det skaber problemer, når man tvinger plejefamilier midt i et forløb over på en ny ordning, der betyder, at de bliver sat ned i vederlag. Det er svært at se de faglige argumenter i den situation.