Den kognitive pyramide

Vi bruger dem, når vi handler i supermarkedet, når vi cykler, lytter, taler  - og når vi skal huske, hvor vi har lagt brillerne. De kognitive funktioner er på arbejde i vores hjerne i stort set alle vågne øjeblikke. Det er de hjerneprocesser, som handler om opmærksomhed, koncentration, indlæring, hukommelse mv. Men hvad sker der, når noget går galt, og de kognitive funktioner bliver påvirket? Det fik deltagerne en introduktion til af neuropsykolog ved Sclerosehospitalerne Jannie Engelbrecht på en konference den 25. februar arrangeret af Faglig selskab om kognitive og kommunikative funktionsnedsættelser.

– Hjernen er plastisk. Hvis nervebanerne er ødelagt, skal der laves nye veje. De skal trædes, ligesom en sti på en mark. Det gør vi, når vi laver kognitiv rehabilitering, siger Jannie Engelbrecht.

Kognitive funktionsnedsættelser kan være forårsaget af sygdomme eller ulykker – det kan være fx blodpropper, som kan behandles, eller det kan være kroniske sygdomme som fx sclerose. De kognitive funktioner er ordnet i et hierarki kaldet den kognitive pyramide, forklarer Jannie Engelbrecht.

Fundamentet er afgørende
Funktionerne danner grundlag for hinanden og er gensidigt afhængige af hinanden. På toppen af pyramiden er de styrende funktioner som overblik, dømmekraft, planlægning og evnen til at tage initiativ og igangsætte målrettet adfærd og fleksibilitet.

– Det vigtigste er at tænke, at de kognitive funktioner er forudsætning for andre i en hierarkisk struktur. Så undersøg, hvor problemet egentlig ligger. Er det i en funktion længere nede i pyramiden, så er det der, der skal sættes ind. Det kan få en positiv effekt opad i systemet, siger Jannie Engelbrecht.

Tegn på, at der er noget galt i den styrende funktioner, kan altså være udtryk for, at der er noget længere nede i pyramiden, som er det egentlige problem.

For eksempel er opmærksomhed er en grundlæggende kognitiv funktion, som sikrer, at vi kan fokusere. Og frasortere irrelevante ting, der forgår omkring os – ’udenomsstøj’. Men mennesker med opmærksomhedsforstyrrelser har svært ved at lukke ned for den uvedkommende støj, fx en afrydder som fjerne kaffekopper i den ene ende af salen, mens oplægsholderen taler fra scenen, siger Jannie Engelbrecht.

– De skift i opmærksomhed, som vi andre foretager automatisk, og det at fastholde opmærksomhed har mennesker med kognitive funktionsnedsættelser svært ved og skal derfor starte forfra, hver gang de bliver forstyrret.

Flere typer af hukommelse
Hukommelse er en anden grundlæggende kognitiv funktion, som er en forudsætning for  fx læring. Hjernen har forskellige lagre, fx et til episodisk hukommelse. Her ligger hukommelse som, hvor jeg mødte min kæreste eller hvornår jeg skal til tandlægen. Et andet lager er den semantiske hukommelse – ordenes betydning. Endelig er der den procedurale hukommelse, fx dankortkoden som ligger i fingrene, dansetrin eller evnen til at cykle – den sidder i kroppen.

Vi lærer forskelligt
Nogle lærer ved at læse en instruks, andre ved learning by doing, og andre igen ved at få det forklaret af en sidemand. Jannie Engelbrecht opfordrer til, at man finder ud af, hvordan den enkelte borger bedst lærer og tilrettelægger indlæringen efter det.

– De fleste af os er visuelle – vi husker det, vi har set, bedre end det, vi har hørt. Derfor kan det være en god ide at arbejde med billeder. Også mentale billeder, fx kan man man sige det højt for sig selv, eller ’se’ situationer for sig, siger Jannie Engelbrecht.

Godt med faste rutiner
Øverst i den kognitive pyramide ligger de styrende/eksekutive funktioner som blandt intentionalitet – det at have en intention og kunne handle på den. Her bliver det tit svært for især de pårørende.

– Hvis den anden aldrig tager initiativ eller ikke tager stilling, kan man blive meget alene. Det er som at have fået et barn mere, siger Jannie Engelbrecht.

Hun opfordrer til, at man lægger så meget som muligt i faste rutiner, for hvis man mangler startmotoren i hjernen, så får man ikke ideen til at gå i gang.

– Jo mere man kan lægge i rutiner, jo bedre. Så man ikke skal tænke, men gør det bare, siger Jannie Engelbrecht og fortsætter:

– Det er svært for folk med neurologiske sygdomme at skulle ændre planer. De kan let gå i sort, hvis planen forstyrres, og man er nødt til at finde på en plan B.

Sanseforstyrrelser
Udover de kognitive funktioner kan sanserne kan også være forstyrrede. Følelsessansen kan være nedsat eller særlig sensitiv, hvilket betyder, at håndtrykket skal være ekstra hårdt eller det modsatte. Støj- og synsforstyrrelser er også hyppige, fx dobbeltsyn, eller at borgeren har vanskeligt ved at fokusere.

– Mange bliver støjfølsomme, når de har kognitive lidelser. Hjernen skelner ikke mellem baggrundsstøj og primære lyde, fx samtale. Så hav respekt for langsomt tempo, siger Jannie Engelbrecht.