Gå til indhold

Kollegaskab

Kollegaskab er også et ledelsesansvar

Som leder har man ansvar for at skabe rammer, der gør det gode kollegaskab muligt. Sådan lyder det fra Henrik Pedersen, som er leder af Borgmesterbakken i Horsens

21. februar 2019

Artikel
Borgmesterbakken-6_resize.jpg

Forfatter: Maria Rørbæk

Foto: Michael Drost-Hansen

– Som leder har jeg altid tænkt, at det er vigtigt med et godt kollegaskab på arbejdspladsen. Simpelt hen fordi det er med at skabe arbejdsglæde og engagement - og uden det kan man ikke yde den indsats, der er behov for, når man som os arbejder med omsorgssvigtede børn.
Sådan siger Henrik Pedersen, der er leder af akutinstitutionen Borgmesterbakken i Horsens.
Han mener først og fremmest, at man som leder har ansvaret for at skabe nogle gode rammer.

– Man må godt have travlt på arbejdet, men man må ikke have travlt hele tiden. Og man skal føle, at man kan magte opgaven. Ellers går det både ud over arbejdet og forholdet mellem kollegerne, siger han.

Derfor gør Henrik Pedersen meget ud af at lytte til medarbejderne.

– Hvis medarbejderne føler sig pressede i en periode, kan jeg godt sætte en ekstra mand på. Til gengæld kan jeg måske undlade at bruge en vikar i en periode, hvor der ikke er så mange opgaver, siger han.

Tre gode råd til lederen

Leder Henrik Pedersen har tre fif til lederkollegaerne:

  1. Vær bevidst om betydningen af det gode kollegaskab. Trivsel i en medarbejdergruppe skaber trivsel blandt børnene/brugerne.
  2. Skab et fælles fagligt fundament, gerne gennem intern uddannelse til alle.
  3. Husk, at din egen adfærd smitter og afspejles i medarbejdergruppen. Vær et godt eksempel.

 

Anerkendelse og feedback
Mens vi sidder på Henrik Pedersens kontor, kan vi høre et lille barn, der skriger. Det er en 7-årig dreng, der netop i dag skal flytte ind på Borgmesterbakken og nu siger farvel ude på parkeringspladsen.

– Mor, mor, mor, skriger han.

– Man skal være meget forhærdet, hvis man ikke bliver påvirket af at møde sådan et barn. Og forhærdede mennesker har vi ikke brug for her. Men hvis man skal kunne klare at være nærværende og omsorgsgivende i sådan en situation, er det også vigtigt, at man kan blive ’afgiftet’ ved selv at få feedback og blive lyttet til. Og der er godt kollegaskab med et fælles fagligt fundament afgørende, siger Henrik Pedersen.
Blandt andet derfor har han sendt hele den socialpædagogiske stab på en fælles, intern uddannelse. (Læs også artiklen 'Vi spiller hinanden gode’.)

Sig det selv
Derudover lægger han vægt på at sikre det gode kollegaskab ved en fælles, daglig frokost og en række sociale arrangementer.

– Og så har jeg også prøvet at ’opdrage’ medarbejderne til at være gode kollegaer. Hvis en medarbejder fx kommer herind på kontoret til mig og klager over en anden, vil jeg typisk sige, at det er meget bedre, at kollegaen taler med kollegaen, end at det kommer fra mig, siger han og kommer med et tænkt eksempel:

– Det kunne være en medarbejder, der klagede over, at en anden ikke lavede nok på aftenvagten, så der var for mange opgaver på morgenvagten. Der ville jeg nok sige: ’Har du prøvet at undersøge, hvad grunden er? Er det fordi, vedkommende ikke er klar over, at hun helst skal gøre det og det klar? Eller er det fordi, der er så mange andre opgaver, at hun ikke har haft mulighed for at nå det?’ Og så kan de to måske løse konflikten, uden at nogen andre nogensinde finder ud af, at jeg har været blandet ind i det. Jeg vil gerne fremme en kultur, hvor man er undersøgende over for hinanden.
Sidst men ikke mindst prøver Henrik Pedersen selv at være et godt eksempel. Når han gerne vil have, at medarbejderne arbejder for hinanden og hjælper hinanden, gør han det også selv. Fx ved at være på forkant og finde sengetøjet frem, når et nyt barn er på vej.

Alle oplysninger om børn er anonymiserede.

Sådan får I et godt kollegaskab

  1. Sørg for at skabe et fælles fagligt fundament, hvor alle kender opgaven. Meget gerne gennem en fælles uddannelse, som alle deltager i.
  2. Hav en klar og åben kommunikation, så viden bliver spredt til alle, og alle kan varetage opgaverne omkring børnene/brugerne.
  3. Ledelsesmæssigt er det vigtigt at uddelegere det daglige ansvar til medarbejderne i tillid til, at de kan løfte opgaven. Derved skabes ejerskab.
  4. Skab rum til faglig sparring – både om det, der er svært, og det der lykkes.
  5. Se forskellighed som en ressource. Nogle er måske gode til at få det praktiske til at køre, andre er bedre til det skriftlige. Man kan blive stærkere ved at hjælpe hinanden.
  6. Overfør den tilgang, du som socialpædagog forhåbentlig har til børnene eller brugerne, til dine kollegaer. Det vil sige, at du er rummelig og både ser deres styrker og svagheder.
  7. Skab en kultur, hvor det er naturligt at arbejde for hinanden og spille hinanden gode.
  8. Værdsæt humor og værn om selvironi.

Kilde: Socialpædagogerne Margit Juhl Hansen, Nana Lindhard og Jeanne Grejsmark fra akutinstitutionen Borgmesterbakken i Horsens.

Bliv medlem
Bliv medlem