Velfærdsteknologi: Det utænkelige bliver muligt på Jonstrupvang

SELVSTÆNDIGHED: ’Jeg har gode fingerkræfter, så på min iPad kan jeg styre lyset, gardinerne og åbne og lukke døren’, fortæller 38-årige Maria Hjulmann Petersen. Hun bor i lejlighed 52 - og har med egne ord været lidt af en prøveklud på ny velfærdsteknologi. I dag har hun bl.a. en chip under kørestolen, der gør, at døren åbner automatisk, når hun kommer kørende.

KONTROL: ’Okay Google. Åbn døren’, lyder det inde fra lejligheden, hvor 21-årige Mikkel Bochmann bor. På skrivebordet ligger den lille runde dims, der gør hans liv så meget lettere. ’Google Home’, som bliver brugt til både at styre lys, åbne døre - eller tænde tv’et og sætte den nyeste film på. Alt sammen styret af Mikkels stemme. ’Det næste, jeg gerne vil kunne styre, er mine gardiner’, fortæller han.

Alle idéer prøves af

’Forvent det utænkelige’. Sådan lyder det motto, som gennemsyrer alt på Jonstrupvang - et bo- og aktivitetstilbud under Region Hovedstaden til voksne med cerebral parese eller lignende handicap.

For standardprodukter er sjældent løsningen for de 46 beboere. I stedet er der en stor villighed til at tænke nyt, udvikle og afprøve alternative løsninger - ikke mindst inden for velfærdsteknologi.

Der skal være plads til, at beboerne kan få indflydelse på deres dagligdag, så det utænkelige kan blive muligt på trods af et handikap.

Fra ledelsen er der derfor 100 pct. opbakning til, at finder man en løsning, der giver en beboer mulighed for at gøre noget i dag, som vedkommende ikke kunne i går, ja så skal det prøves af.

KONTROL: ’Okay Google. Åbn døren’, lyder det inde fra lejligheden, hvor 21-årige Mikkel Bochmann bor. På skrivebordet ligger den lille runde dims, der gør hans liv så meget lettere. ’Google Home’, som bliver brugt til både at styre lys, åbne døre - eller tænde tv’et og sætte den nyeste film på. Alt sammen styret af Mikkels stemme. ’Det næste, jeg gerne vil kunne styre, er mine gardiner’, fortæller han.

FARTKONTROL: ’Kører du over 5 km i timen, bliver du afsløret med en rød smiley. En grøn smiley derimod er tegn på, at du ikke kører for stærkt’, fortæller forstander på Jonstrupvang Kim Norup Frederiksen. Midt i det åbne receptionsområde hænger en hastighedsmåler, der skal være med til at sikre, at ingen beboere kører for hurtigt med deres kørestole.

KOMMUNIKATION: På Jonstrupvang er den røde tråd i alle velfærdsteknologiske løsninger, det skal gøre livet lettere for den enkelte beboer. Og det gør ’Rolltalk’ for Allan - et kommunikationshjælpemiddel til mennesker med nedsat taleevne. Med Rolltalk kan han skrive på sin tablet ved hjælp af et joystik og dermed lettere kommunikere med omverdenen. I dag skriver han fx, at han glæder sig til mandag, hvor han skal i en ny klub.

TABLET: Akvariet var en af de allerførste ting, hvor der blev eksperimentret med velfærdsteknologi. ’En beboer fik ansvaret for at tænde og slukke lyset i vores akvarium via en tablet. Super enkelt - men ekstremt vigtigt for beboeren, som jo dermed fik et ansvar for, at vores fisk trives’, fortæller Freddy Segel Larsen, som er tekniker på Jonstrupvang.

UDVIKLING: ’For over 50 år siden opfandt en far til en beboer en løsning, der gjorde det muligt for sønnen Jørgen at læse ved hjælp af en mundstyret pind. Siden har vi fået langt mere avancerede modeller - men princippet er det samme. Beboeren bruger en mundpind til at vende siderne. Og det gør den nu 77-årige Jørgen i dag på sin iPad’, fortæller forstander Kim Norup Frederiksen, som her har hentet det ’antikvariske’ hjælpemiddel frem fra kælderen.

GAMING: I netcaféen på Jonstrupvang findes der forskellige former for mus, som er tilpasset til borgernes behov. For nogle kan gribe om et joystik, som Torben her, mens andre har brug for en kuglerund mus, de kan styre med fx underarmen. ’Vi finder den løsning, der giver den enkelte mulighed for at være med i det fællesskab, der er, når beboerne samles om computerspil’, lyder det fra forstander Kim Norup Frederiksen.

KAFFETØRSTIG: De fleste beboere på Jonstrupvang har cerebralparese, så de velfærdsteknologiske løsninger sigter ofte mod, at de skal kunne gøre flere ting selv. Som fx at lave en kop kaffe. Derfor er der i receptionen indbygget en kaffemaskine, hvor beboeren kan køre helt hen til bordet og bruge en iPad til at trykke på den knap, der giver den rigtige kop kaffe.

DOKUMENTATION: Medarbejderne bruger en samlet platform til arbejdet med beboerne - og som noget nyt har de nu mulighed for at tilgå systemet også på deres mobil. Her bruger socialpædagog Vicky Brogaard-Madsen sin mobil til at dokumentere den frokostmedicin, hun har givet Maria. ’Når jeg kan dokumentere på stedet, har jeg mere tid med borgeren, fordi jeg ikke behøver at gå ned i grupperummet og efterregistrere’, siger hun.

FRIHED: ’Vi har spiserobotter i alle afskygninger - designet til den enkelte beboer. Det handler om at give hver beboer friheden til selv at styre sit måltid. For der er stor personlig frihed i selv at kunne bestemme, hvad der skal på skeen - og hvornår man vil spise det, fremfor at blive madet af en medarbejder’, forklarer forstander Kim Norup Frederiksen.

Skæve kroppe kræver skæve løsninger

Alle idéer prøves af

Relateret indhold