Psykisk mistrivsel plager anbragte unge

Næsten tre gange så mange føler sig ensomme. Et lavt selvværd og følelsen af at være udenfor tynger langt oftere. Og sandsynligheden for at have fået en psykiatrisk diagnose som 19-årig er 13 gange så stor.

Det er virkeligheden for anbragte unge, viser et nyt notat fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Og gennemsnitligt er den psykiske mistrivsel blandt anbragte unge dobbelt så udbredt, som den er blandt unge generelt, konkluderer forskerne.

Det overrasker ikke næstformand i Socialpædagogerne Verne Pedersen, at psykisk mistrivsel er så udbredt blandt anbragte unge. Men det er ikke desto mindre alarmerende, mener hun.

– Vi skal have fokus på det her. For der er tale om unge mennesker, hvis forældre typisk har været kendt af systemet i masser af år, før der er blevet grebet ind, og hvor de unge har manglet den stabilitet, tryghed og forudsigelighed, der skal til for at blive et helt menneske. Det sætter ar på sjælen, siger hun.

Brug for tidlig indsats

Studiet er baseret på data om den generation af unge, der er født i 1995. Af dem har lidt under halvdelen af de anbragte unge fået en psykiatrisk diagnose som 19-årige. Til sammenligning sker det for 7 pct. af alle unge i generationen.

Anbragte unge, der ikke har færdiggjort grundskolen, og unge, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, har næsten dobbelt så stor sandsynlighed for at have en psykiatrisk diagnose. Det samme gælder for unge, der er anbragt sent, og unge, der har oplevet mange forskellige anbringelsesforløb, viser studiet.

– Det dokumenterer endnu en gang, at vi simpelthen er nødt til at gribe noget tidligere ind med det rette tilbud og det rigtige match, så anbragte børn og unge kommer det rette sted hen fra starten af. For hver gang en indsats ikke lykkes, har det en pris, og det er børnene, der skal betale den, siger Verne Pedersen.

Forskerne påpeger, at det stiller høje krav til anbringelsesstederne og vanskeliggør det sociale arbejde, at de anbragte børn og unge er tynget så voldsomt af psykisk mistrivsel. Det er Verne Pedersen enig i.

– Man skal vide noget om, hvad det er for nogle børn, man har med at gøre, så de kan få det nærvær og den støtte og tryghed, de har brug for. Det mener jeg, vi er fagligt rustet til at give dem. Men vi skal have fokus på det, og der skal følge ressourcer med, siger hun.

Sker dét, tror Verne Pedersen fuldt og fast på, at statistikkerne kan vendes. 

– Vi ved jo allerede, hvad der skal til: Der er brug for en grundig udredning hver eneste gang. Vi skal sætte ind med den tidlige, rette indsats. Vi skal skabe stabilitet og inddrage både børn og forældre. Og vi skal sikre en helhedsorienteret indsats. Der er ingen lette løsninger her.