Nøgleordet er dialog

Hvorfor blev du arbejdsmiljørepræsentant? 

Det første år, jeg var ansat, blev jeg opfordret af mine kolleger til at stille op. Under min praktiktid det samme sted havde de lagt mærke til, at jeg ikke var bange for at ytre mig. Det er også rigtigt. Jeg er ikke bange for at gå i dialog med ledelsen, og jeg ser det som en vigtig opgave at sikre, at de ansatte har et godt arbejdsmiljø og trives på arbejdspladsen. Jeg synes, det er vigtigt, at den enkelte medarbejder føler sig set og hørt, og mine kolleger ved, at hvis der opstår bekymringer på arbejdspladsen, kan de altid kan komme til mig. 

Hvordan synes du, du kan gøre en forskel som arbejdsmiljørepræsentant i hverdagen? 

Jeg sidder i tre forskellige MED-udvalg, hvor jeg er med til at kvalificere ledelsens beslutninger. Det er min opgave at vurdere, hvordan nye tiltag og forandringer kan påvirke arbejdsmiljøet. Vi kan også selv komme med forslag til forbedringer. I det ene udvalg har vi AMR’er fx ønsket, at medarbejderne selv skal kunne gå ind og registrere episoder, som har påvirket dem voldsomt psykisk. Det har vi fået gennemført. Det er utrolig vigtigt at få registreret de store følelsesmæssige belastninger – både i forhold til forebyggelse, men også så man i forbindelse med en evt. erstatningssag kan dokumentere, at fx stress eller depression kan skyldes en hændelse på arbejdet. 

Hvad er det vigtigste, du har oplevet, og som måske har ændret dig som arbejdsmiljørepræsentant? 

Jeg vil ikke pege på en enkelt hændelse, men på en erfaring, jeg har gjort mig i løbet af årene – nemlig hvor vigtigt det er at have et godt samarbejde, tillid og forståelse mellem AMR, TR og leder. Hvis der fx sker ændringer på arbejdspladsen, så er det vigtigt, at TRIO’en har været i dialog omkring det, så vi kan risikovurdere. Dialog er et nøgleord, for det er gennem dialogen i MED-systemet, at jeg prøver at kvalificere ledelsens, chefernes og direktionens beslutninger, så de belaster medarbejderne mindst muligt.

Hvilken film bør alle se? 

Jeg kan godt lide autentiske film, og den sidste, jeg har set, hed ‘Lion’. Den handler om en indisk dreng, der bliver væk fra sin mor og ender med at blive adopteret af en australsk familie. Da han bliver voksen, får han en stor trang til at finde sit biologiske ophav. Det var en meget rørende film. Så hvis man er til autentiske film, så synes jeg, at den er god.

Mød flere TRIO-medlemmer her