Når drømmen bliver sat i arbejde

– Der er faktisk 15.000 varenumre i butikken, siger Lass Esbensen og svinger selvsikkert palleløfteren rundt, så den kiler sig ind på plads mellem et par kasser.

– Efterhånden kan jeg regne ud, hvor de forskellige varer skal hen, konstaterer han og tørrer svedperler af panden.

Det er torsdag formiddag, og Lass Esbensen er mødt ind på sit arbejde i butikken Carl Ras i Aalborg, der sælger værktøj og beslag til håndværkere, institutioner og industrien. Her er Lass en del af en medarbejderstab på otte og lægger tre formiddage om ugen varer på plads.

– Når jeg er hjemme igen, er det med en virkelig god følelse. Sådan: ‘aaaahhhh, nu har jeg gjort mit’, og så kan jeg slappe af, siger han og skyller formiddagens arbejde ned med en flaske kold vand.

Den følelse af at være en del af noget, at være nyttig og at yde noget for andre har i årevis været en motivation for 29-årige Lass Esbensen. Han har psykisk funktionsnedsættelse og har bostøtte til at bo i egen bolig. I seks år var han tilknyttet Fabrikken Aalykke, som er et beskyttet beskæftigelsestilbud for voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i Aalborg. Men Lass Esbensen ville noget mere. 

Viljen til mere

Dét er i virkeligheden kendetegnende for alle de 238 borgere, der siden marts 2017 har lagt vejen forbi kommunens nye beskæftigelsesenhed Aalborg Aktiv, hvor socialpædagog Mariann Højgaard Jensen og hendes kolleger står til rådighed. Borgerne vil noget andet eller noget mere end i dag.

Aalborg Aktiv er en tværfaglig gruppe, der er sat i verden for at udforske drømme hos borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser og bygge bro til forskellige former for beskæftigelse. I løbet af de godt 14 måneder, Aalborg Aktiv har eksisteret, er to ud af tre borgere endt i meningsfuld beskæftigelse – hovedparten (72 pct.) er i job med løntilskud eller i praktik, mens 15 pct. har fundet frivilligt arbejde.

For én borger var meningsfuld beskæftigelse at få noget mere at stå op til ved at begynde at gå til korsang. For en anden er det at være noget for andre som frivillig i Ældre Sagen. En tredje havde en drøm om at blive telefondame og har fået strikket den mulighed sammen på sit dagtilbud.

Og så er der dem, der som Lass Esbensen drømmer om at overgå fra beskyttet beskæftigelse til en stilling med løntilskud. Fælles for dem alle er, at de modtager social pension.

– Når folk kommer, er mange i tvivl om, hvad de overhovedet må, når de får social pension. Nogle er lettede over, at pensionen giver dem tid til at tænke over, hvad de vil bruge livet til, mens andre føler det som en parkering. Men motivationen er at ville noget andet end i dag. Det er dér, vi begynder at undersøge drømmen, siger Mariann Højgaard Jensen.

Jeg vil være astronaut

Derefter er det hendes og hendes kollegers opgave at finde ud af, hvordan borgerne går drømmen i møde. Er drømmen at blive tømrer, skal de måske forsøge at skaffe et praktikforløb i en trælast.

– Det kan for nogle føre videre til en løntilskudsstilling. Og hvis processen er klar, giver det ofte borgeren ro til at fordybe sig i de enkelte trin. Det kan også være, at drømmen er at blive astronaut, men at et arbejde ved bagagebåndet i en lufthavn viser sig at opfylde den, siger Mariann Højgaard Jensen.

Det centrale er, at de må ønske sig lige det, de vil, indskyder hun.

– Mange føler sig bundet op på deres diagnose, men selvom man har en psykiatrisk diagnose, kan det jo sagtens være, man kan være beskæftiget i et tilbud inden for Erhvervet Hjerneskade (et af kommunens fem fagcentre på området, red.). Så kan jeg med min faglighed hjælpe med at lave de tilpasninger, der skal til, så de kan lykkes inden for det område. Og gaber de over for meget, finder vi ud af at justere hen ad vejen, siger hun.

Ofte skal Mariann Højgaard Jensen virkelig ‘tænke ud af boksen’, som hun siger, for at finde frem til den helt rigtige løsning for borgeren – om så det er at finde et kvægbrug til borgeren med et synshandicap eller at skaffe et gratis hæve-sænkebord til borgeren med en fysisk funktionsnedsættelse. Og hvis drømmen er at arbejde i Føtex, skal jobbet ikke findes i Fakta, selvom Mariann Højgaard Jensen måske allerede har en kontakt dér.

– Hvis det var nemt og ligetil at finde den rette, meningsfulde beskæftigelse, havde de jo selv fundet den. Men det er det, der gør mit job så fantastisk – man skal hele tiden være kreativ og omstillingsparat, siger hun.

Det gode match

Nogle borgere ved, at de ønsker noget mere at stå op til, men mangler ord for, hvad det skal være, når de første gang kommer til Aalborg Aktiv.

Lass Esbensen vidste derimod præcis, hvad han ville: Han havde kørekort til at køre gaffeltruck, som han gerne ville bruge. Han interesserede sig for værktøj. Og han ville gerne have et job med løntilskud, så han kunne få følelsen af at tjene sine egne penge. Derfor tog Mariann Højgaard Jensen kontakt til butikschefen ved den lokale Carl Ras, Ole Bjørn Jacobsen.

Ole Bjørn Jacobsen var åben over for at tilbyde Lass Esbensen et tremåneders praktikforløb til at begynde med, og de andre medarbejdere var klar på at tage varmt imod ham, fortæller han.

– Det er med til at give noget tilbage til samfundet, synes jeg – en chance til nogle, der har det svært, eller som har brug for en vej ind på arbejdsmarkedet. Jeg ved selv, hvor meget mit arbejdsliv fylder. Hvis det var væk, ville min telefon godt nok ikke ringe ret meget, siger Ole Bjørn Jacobsen og fortsætter:

– Vi fandt hurtigt ud af, at Lass var kvik til at udføre sine opgaver og sulten på mere, og så var han en hyggelig fætter. Rent menneskeligt gør han også en forskel i butikken – han viser fx lærlinge, at der kan være mennesker i samfundet, der har haft en anden vej gennem livet end dem, siger Ole Bjørn Jacobsen.

Til gengæld kæmpede Lass Esbensen til at starte med mødestabiliteten. Ole Bjørn Jacobsen forsøgte med en ordning, hvor han ringede til Lass Esbensen om morgenen for at sikre sig, at han var oppe. Men den endelige løsning blev en aftale om, at bostøtten står klar med Lass Espensens cykelhjelm tre morgener om ugen og sikrer sig, at han kommer op på cyklen og af sted.

– Alle medarbejdere kræver i større eller mindre grad nogle krumspring hist og her. Det er egentlig ikke så meget anderledes. Derfor vil jeg da også håbe, at flere andre virksomheder kunne have mod på det samme, siger Ole Bjørn Jacobsen.

Fokus på livskvalitet

Mariann Højgaard Jensen oplever generelt, at virksomheder og andre samarbejdspartnere er lige så positivt stemt som Ole Bjørn Jacobsen, når hun og kollegerne henvender sig.

Aalborg Aktiv står til rådighed for arbejdspladsen såvel som for borgerne gennem hele forløbet – også når der er indgået en arbejdskontrakt – så begge parter får den støtte, de har brug for. Så også her kommer Mariann Højgaard Jensens evner til at danne relationer og oversætte borgerens behov i spil.

En drømmedag for hende er, når en borger finder ind til drømmen, når hun lander en ny samarbejdsaftale med en virksomhed eller kommer ud og besøger en borger og kan se, at vedkommende indgår i et positivt fællesskab med sine kolleger. Mariann ved godt, at den succes også kan måles på bundlinjen i kommunen. Men det er ikke det, hun har fokus på.

– Det er ikke vores ambition at være en spareøvelse, men at hjælpe borgeren til et mere selvstændigt liv, fordi det højner deres livskvalitet helt vildt, siger hun.

For Lass Esbensen har det ikke været uden udfordringer at skulle sige farvel til de gamle kolleger på det beskyttede værksted, vende sig til en ny jargon og vende døgnrytmen rundt. Men det har været det hele værd.

– Nu er de nye kolleger lige så gode som de gamle. Vi har det sjovt sammen, og samtidig er der en alvor i at have et arbejde. Det kan jeg godt lide, siger han.

En dag ud i fremtiden drømmer Lass Esbensen om at køre budkørsel, fortæller han. Men indtil videre er hans drøm opfyldt. For netop nu overgår han fra at være ansat i et midlertidigt praktikforløb til at blive fastansat i en stilling med løntilskud. Om han er stolt?

– Hvem ville ikke være stolt af det, spørger han.