Psykiatriske sengepladser
Socialpædagogerne: Giv de nye tilbud en reel chance
Luk de 150 særlige pladser til psykisk syge. Sådan lyder opfordringen nu fra KL, som kritiserer, at for mange pladser står tomme. Men det er alt for tidligt at fælde en dom over et helt nyt tilbud, lyder reaktionen fra Socialpædagogernes næstformand
9. maj 2018
Godt to måneder efter, at de første af i alt 150 pladser til særligt psykisk syge slog dørene op først i Vejle og siden i Region Midtjylland, ønsker KL de nye tilbud lukket. De særlige døgnpladser, som er målrettet borgere med svær psykisk sygdom, eventuelle misbrugsproblemer og udadreagerende adfærd, er for dyre - og de bliver brugt for lidt, lyder meldingen i en kronik i Jyllandsposten skrevet af formand for KL, Jacob Bundsgaard, formand for KL’s socialudvalg, Joy Mogensen samt formand for KL’s sundheds- og ældreudvalg, Jette Skive.
’Imens vi mangler sengekapacitet i psykiatrien, hvor borgerne kan få den længerevarende psykiatriske behandling, som kan hjælpe dem videre, fosser pengene ud af kommunernes pengekasser for at betale for nogle tomme senge’, står der bl.a i kronikken, der konkluderer, at de 150 pladser ikke er en holdbar model.
Vi taler om et helt nyt tilbud målrettet en særlig gruppe borgere, og vi bliver altså nødt til at give det lidt tid
Men det er alt alt for tidligt at fælde en dom over en helt ny type tilbud, som endnu slet ikke er rullet ud på landsplan, lyder reaktionen fra næstformand i Socialpædagogerne, Verne Pedersen.
– Vi taler om et helt nyt tilbud målrettet en særlig gruppe borgere, og vi bliver altså nødt til at give det lidt tid. Fremfor at melde ud, at de nye særlige pladser i psykiatrien ikke fungerer, vil jeg da opfordre KL til at se lidt mere på, hvorvidt det kommunale system overhovedet er gearet til at henvise til de nye tilbud, eller om der er noget, man kan optimere, siger hun.
Handler om at motivere borgerne
Det særlige ved de 150 nye behandlingspsykiatriske pladser er, at man har fokus på rehabilitering - og samtidig har misbrugsbehandling under samme tag. Det betyder, at borgere, som både har misbrugsproblemer, svære psykiske lidelser og udadreagerende adfærd får et samlet behandlingstilbud, når de indlægges.
Men da indlæggelse sker på frivillig basis, hvor borgeren selv skal samtykke, så kræver det, at man i kommunerne kender tilbuddet og ikke mindst den borgergruppe, de særlige psykiatriske pladser henvender sig til, lyder det fra Verne Pedersen.
Det kræver et tæt samarbejde mellem det kommunale system og de bosteder og forsorgshjem, der arbejder med målgruppen - og det samarbejde er nøglen til at få de nye tilbud godt fra start
– Opgaven med at finde de borgere, som ville have gavn af tilbuddet og motivere dem til at sige ja til en indlæggelse, den ligger jo ude ved de kommunale sagsbehandlere. Så jeg vil da anbefale dem at gå i dialog med de mange socialpædagogiske tilbud, hvor man kender til den her gruppe borgere og ved, hvad de har brug for. Det kræver et tæt samarbejde mellem det kommunale system og de bosteder og forsorgshjem, der arbejder med målgruppen - og det samarbejde er nøglen til at få de nye tilbud godt fra start, siger Verne Pedersen.
Behov for et særligt tilbud
Selvom Socialpædagogerne i sin tid var betænkelige ved de særlige pladser, så opfordrer Verne Pedersen til, at man giver de nye tilbud en reel chance. Ikke mindst fordi det kan være med til at afhjælpe nogle akutte problemer i socialpsykiatrien.
– Vi var langt fra overbeviste om, at det var den rette løsning at etablere 150 helt nye døgnpladser. Men vi ved fra de af vores medlemmer, som arbejder med den her målgruppe, at der reelt er et stort behov for et særligt tilbud til disse borgere. Og derfor bliver vi nødt til at fokusere på, hvordan vi bedst motiverer den her komplekse gruppe borgere til at lade sig indlægge, så de kan få glæde af det nye behandlingstilbud, siger Verne Pedersen.