Nødberedskabet svarer – desværre – til hverdagen

Vi er socialpædagoger og tillidsrepræsentanter for vores kolleger. Sammen med vores kolleger er det vores arbejde at give sårbare mennesker den fornødne faglige støtte og brobygning til en plads i samfundet. Vi udfører et nødvendigt og anstændigt arbejde i det danske samfund. 

Derfor vil vi også have en anstændig løn og anstændige vilkår.

De igangværende forhandlinger vedrørende vores overenskomst har afsløret, hvor sammenligneligt vores daglige arbejdsnorm er med et såkaldt nødberedskab. Seks ud af de otte strejkeudpegede arbejdspladser/ afdelinger i Herning Kommune har, med forskellige begrundelser, haft behov for en ekstra forhandling mellem Socialpædagogerne og Herning Kommune omkring nødberedskabet.

Vi kan simpelthen ikke lave et forsvarligt nødberedskab indenfor de givne rammer. Nu har vi dokumenteret, at vi til dagligt arbejder uhyggeligt tæt på, hvad der er aftalt for et nødberedskab.

Det er bekymrende. Vi mener ikke, det er anstændigt og værdigt for mennesker, der har et særligt behov for pædagogisk støtte. Vi arbejder med de mest udsatte borgere i landet, og så byder vi dem så lidt støtte.

Det er ikke bare hovedrystende, det kan også risikere at være en kæmperegning, vi skubber foran os. For, hvis der ikke sættes ind rettidigt med støtte tilpasset den enkelte, så risikerer vi altså som samfund at sende store befolkningsgrupper ud over kanten. Dét er dyrt for os alle sammen, og det er ikke et lokalt problem.

Det specialiserede pædagogiske område kan ikke tåle besparelser. Vi mener derimod, at de dokumenterede oplysninger giver grund til at drøfte, om der, med de ressourcer, det er besluttet at afsætte til området, overhovedet er mulighed for udvikling, eller om der udelukkende er tale om ‘opbevaring’ af borgerne, hvor kun de basale behov kan dækkes. Vi ved godt, hvad Socialpædagogerne ønsker!