Familiepædagogik
Her kan de få styr på kaos
På Ellengården i Aarhus er den vigtigste opgave for medarbejderne at skabe orden i det kaos, der kendetegner de boligløse familier, så de igen kan klare holde styr på et liv egen bolig. Og boligløsheden er oftest kun en del af problemet
14. maj 2018
Forfatter: Steen Kabel
Det hænder, at en familie ringer på hoveddøren og gerne vil flytte ind på Ellengården, fordi familien akut står uden bolig. Så handler det for medarbejderne i første omgang om at hjælpe familien med at få tag over hovedet og få skabt lidt ro i familien.
Men i de fleste tilfælde ankommer familierne til Ellegården efter en henvendelse via en familierådgiver eller anden myndighed, hvorefter der efterfølgende er en visitationssamtale.
Uanset hvordan kontakten bliver etableret, så er den kaotiske boligsituation i de fleste tilfælde dog langt fra familiens eneste problem.
– Mange af familierne, som bor her, kæmper med mange andre vanskeligheder end deres boligløshed. Det kan dreje sig om vold i familien, misbrugsproblematikker, samlivsproblemer, psykiske problemer og en kaotisk økonomi. Derfor er det vigtigt, at vi hurtigt kommer ind til kernen af, hvad familierne har brug for hjælp til, så vi kan støtte dem i at få skabt ro og mere orden i deres ofte kaotiske situation, siger familiepædagog Birgitte Lund.
– Vi tager følgeskab med familien fra starten af. Det betyder, at vi observerer dem de første to-tre døgn, de er her. Her møder vi dem med et åbent sind i forhold til deres måde at være i verden på. Det kan være i forhold til, hvordan de organiserer familiens hverdag, som fx hvordan de får børnene op om morgenen og i skole. Vi er nysgerrige på, hvordan familiens struktur er, og hvordan familiens indbyrdes samspil fungerer. På den måde danner vi os et førstehåndsindtryk af de udfordringer, som familien står i, pointerer Sanne Maria Jensen, der også er familiepædagog.
Med det som udgangspunkt planlægger personalet efterfølgende en systematisk og målrettet indsats sammen med familierne med henblik på at få familien på fode igen, således at de på sigt kan få skabt sig deres egen tilværelse i egen bolig.
Læs mere
Når familien er i krise, bliver forældrene ofte opslugt af sig selv og deres egne problemer. Derfor har vi en vigtig opgave i at være med til at sætte særlig fokus på børnenes situation, så de ikke kommer i klemme i forhold til forældrenes krise
Systemisk tilgang
På Ellengården arbejder man grundlæggende ud fra en systemisk tilgang. Det betyder, at man ser familien som et samlet system, hvor forældre og børn udgør hinandens forudsætninger. Derfor er fokus i høj grad på at støtte familierne i at samarbejde omkring deres samlede situation, så både forældre og børn bliver inddraget og oplever stabilitet og udvikling i deres livssituation.
– Vores udgangspunkt er, at familierne gør det så godt, de kan, ud fra de muligheder og forudsætninger, de hver især har. Vores erfaring er, at når familien er i krise, bliver forældrene ofte opslugt af sig selv og deres egne problemer. Derfor har vi en vigtig opgave i at være med til at sætte særlig fokus på børnenes situation, så de ikke kommer i klemme i forhold til forældrenes krise, siger Sanne Maria Jensen.
– Vi er nysgerrige og undersøgende i forhold til hele familien. Vi tager udgangspunkt i de ting, vi kan se, der fungerer, men samtidig er vi også med til at afdække, hvor der er nogle problemer og udfordringer, som familien skal øve sig i, mens de bor her, understreger Birgitte Lund.
Om Ellengården
Bostedet Ellengården tilbyder midlertidigt ophold til familier med børn under 18 år, som ikke kan opholde sig i egen bolig, samt enlige kvinder uden hjemmeboende børn. Bostedet Ellengården ligger i det nordlige Aarhus og råder over 24 værelser og lejligheder.
Bostedet Ellengården er en selvejende institution, som er tilknyttet Jysk Børne-forsorg Fredehjem. Stedet blev oprettet i 1988 og drives efter servicelovens
§ 110. Ellengården har driftsoverenskomst med Aarhus Kommune.
Det anerkendende møde
Når en familie har sagt ja tak til at blive indskrevet på Ellengården, er det helt afgørende for det videre forløb, hvordan de bliver taget imod.
– Mange af familierne oplever det som meget grænseoverskridende, at de er nødt til at flytte ind hos os, så derfor har det stor betydning, hvordan de bogstaveligt talt bliver mødt i døren. Vi gør meget ud af at møde familierne på en anerkendende måde, så vi kan få etableret en god relation fra starten af, siger Birgitte Lund.
– I starten gør vi derfor meget ud af at lære familien bedre at kende samtidig med, at familien skal have mulighed for at finde ro, så vi sammen kan få skabt et overblik over deres situation i forhold til økonomi, flytning, kommende bolig samt børnenes institution eller skole, fortæller Sanne Maria Jensen og fortsætter:
–- Man kan sige, at vi møder familien der, hvor den er på godt og ondt. Og så sammensætter vi indsatsen ud fra det. På den måde oplever både børn og forældre, at de bliver set, hørt og anerkendt som de mennesker, de er. Det er en vigtig del af den systemiske tilgang.
Men samtidig gør medarbejderne det klart for familierne, at de forventer, at de er indstillet på at samarbejde under opholdet – for uden et konstruktivt samarbejde, bliver det svært for medarbejderne at skabe forudsætningerne for, at forældrene kan rykke sig i en positiv retning.
Vi oplever ofte, at familierne til visitationssamtalerne giver udtryk for, at de ikke har store udfordringer i deres familieliv. Dog oplever vi, at vi omvendt hurtigt får spottet, hvis der er områder, hvor familien har udfordringer
Udredning og opholdsplan
I løbet af de første fire uger foretager medarbejderne en udredning af familierne på baggrund af deres observationer af, hvordan familien fungerer i hverdagen: Hvordan er samspillet i familien? Hvordan fungerer forholdet mellem børn og forældre? Hvor er familiens styrker, og hvor opleves deres udfordringer? Derefter udarbejder medarbejderne en opholdsplan sammen med den enkelte familie.
– I opholdsplanen opstiller vi nogle konkrete mål ud fra SMART-modellen, der er til at arbejde med for familien. Det betyder, at målene skal være Specifikke, Målbare, Attraktive, Realistiske og Tidsbestemte. De skal med andre ord være så konkrete og overskuelige, så der er mulighed for, at familierne oplever fremskridt og udvikling. Et mål kan være at få ryddet ordentligt op efter aftensmaden. Eller det kan være at sørge for, at det beskidte vasketøj ikke ligger og flyder på badeværelsesgulvet, siger Birgitte Lund og tilføjer:
– Og så bliver det hurtigt tydeligt for os, hvor problemerne i familierne er. Vi oplever ofte, at familierne til visitationssamtalerne giver udtryk for, at de ikke har store udfordringer i deres familieliv. Dog oplever vi, at vi omvendt hurtigt får spottet, hvis der er områder, hvor familien har udfordringer.
De udfordringer kan fx være børn, der har meget fravær fra skolen eller familier, der generelt har svært ved at opretholde en struktur i hverdagslivet. I disse situationer kan familiepædagogerne hurtigt komme i gang med at støtte og hjælpe familien til at få en bedre struktur.
Når vi får familierne til at fortælle om deres hverdag og de udfordringer, de har med at få hverdagslivet til at hænge sammen, er det som en Pandoras æske, der åbner sig
Tværfagligt samarbejde
På Ellengården er der også ansat to socialrådgivere. De er med til at understøtte den helhedsorienterede indsats, som skal hjælpe familierne til at blive i stand til at klare sig selv i deres egen bolig.
– Når vi får familierne til at fortælle om deres hverdag og de udfordringer, de har med at få hverdagslivet til at hænge sammen, er det som en Pandoras æske, der åbner sig. Det viser sig næsten altid, at familierne har flere problemstillinger, end der eksempelvis kommer frem under visitationssamtalen, når vi først kommer ind bag facaden, siger Birgitte Lund og tilføjer:
– Der kan være udfordringer i forhold til børnenes trivsel og skolegang. Der kan være store økonomiske problemer i familien. Og der kan være manglende kontakt til de rette myndigheder. Derfor er det vigtigt, at familierne også har mulighed for at få en samtale med en socialrådgiver.
Det er de to familiepædagogers oplevelser, at familierne selv er gode til at sondre mellem, hvornår de har brug for socialrådgivernes hjælp, og hvornår det er familiepædagogerne, de skal komme til.
Udslusning
Udslusningen er også en vigtig del af den samlede indsats på Ellengården, der har som et erklæret mål, at familierne skal sluses ud til en almindelig bolig i løbet af tre til ti måneder.
– I forhold til udslusningen af familierne har vi forskellige muligheder. Vi har en aftale med den akutte boligliste i Aarhus, hvor vi har seks udslusningslejligheder til rådighed, som familier kan flytte ud i. Hvis de siger ja, følger vi med i en toårig periode, hvor de får den nødvendige støtte og hjælp til at få bygget en ny hverdag op, siger Birgitte Lund.
– Hvis familierne flytter ud i en helt almindelig bolig med egen lejekontrakt, tilbyder vi at komme på to opfølgende besøg, hvis familierne ønsker det. Her får vi snakket om, hvordan det går med at få børnene i skole eller daginstitution. Om der er styr på økonomien og betalingen af huslejen. Det kan også være, at vi følger med til et møde i kommunen eller hos lægen, siger Sanne Marie Jensen og tilføjer afslutningsvis:
– På den måde arbejder vi målrettet på at sikre, at familierne får etableret den bedst mulige base for, at de bliver i stand til at klare sig selv fremadrettet og dermed – forhåbentlig – ikke bliver boligløse igen.