Familierne kommer videre

Virker det, vi laver? Og har det en effekt på længere sigt? For at give et præcist svar på de spørgsmål, som mange stiller sig i det daglige, har Bostedet Ellengården i Aarhus gennem en videnskabelig pilotundersøgelse set nærmere på effekterne af deres indsats over for boligløse familier.

Og ja, en stor del af de børnefamilier, der har boet på stedet, klarer sig godt i deres fremadrettede liv. Det gælder både i forhold til deres boligsituation, forsørgelsesgrundlag samt børnenes trivsel i daginstitutioner og skoler.

Pilotundersøgelsen viser, at en stor gruppe af de 40 familier, der har deltaget i undersøgelsen, har fået en bedre og mere stabil tilværelse i dag. Flere af forældrene er i job eller under uddannelse. Flere familier er selvhjulpne uden kommunale foranstaltninger. De har haft en stabil boligsituation i flere år. Og børnene har en stabil hverdag i forhold til dagtilbud, skolegang og kammeratskaber.

– Undersøgelsen viser os, at mange af børnefamilierne har fået noget med sig herfra, som har en livsvarig, positiv effekt på deres liv. De oplever mere stabilitet i deres liv. Der er mindre kaos og færre sammenbrud i familierne. Og både børn og voksne har en større trivsel i deres hverdag, siger socialpædagog og cand.pæd.soc. Simon Rødgaard Pedersen, som har været daglig projektleder og forfatter til undersøgelsen. 

Forstander Jacob Thiesen nikker og tilføjer:

– Vi tilbyder krisehjælp og en socialpædagogisk indsats i forhold til boligløse familier, der står i en akut situation, hvor det hele er kaos for dem. Og vi har hele tiden haft en oplevelse af, at vi er gode til at hjælpe familierne ud af deres umiddelbare krise. Men vi har været mere usikre på, hvilken effekt vores indsats har haft på længere sigt for familierne. Det ved vi lidt mere om nu – og det får stor betydning for, hvordan vi fremadrettet skal tilrettelægge vores socialpædagogiske indsats.

Derfor fremhæver forstanderen, at der er et spændende læringsperspektiv i at lave en videnskabelig undersøgelse, hvor man kigger sig selv i kortene for at blive klogere på sin egen praksis. Det har der måske ikke været så meget tradition for inden for det socialpædagogiske felt og på Bostedet Ellengården.

Flere i job og under uddannelse

Den kvantitative del af undersøgelsen tegner et nuanceret billede af, hvor i livet de børnefamilier, der boede på Ellengården i 2013-2015, befinder sig i dag. Rammen for undersøgelsen er inspireret af en række parametre, som VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har opstillet som indikatorer, der kendetegner boligløse børnefamilier. Det drejer sig om:

• Antal flytninger.
• Forsørgelsesgrundlag.
• Samlever.
• Kommunale foranstaltninger.
• Børnenes daginstitution, skole og kammeratskaber.
• Antal anbringelser.

Af undersøgelsen fremgår det, at 23 pct. af familierne ikke længere er på kontakthjælp. 8 pct. af familierne har fået en selvstændig lønindtægt. 5 pct. er blevet selvstændige og 13 pct. er under uddannelse. Samtidig klarer 55 pct. af familierne sig helt uden kommunens hjælp i forhold til deres sociale og familiemæssige forhold.

– Tallene viser, at vi er med til at give familierne nogle værktøjer til, hvordan de kan strukturere deres liv både økonomisk og familiemæssigt på en ny måde, så de ikke havner i de samme kaotiske situationer, som gjorde, at de i sin tid blev boligløse, pointerer Simon Rødgaard Pedersen og fortsætter:

– Eksempelvis kan vi også se af undersøgelsen, at familierne har fået meget bedre styr på deres børns liv. 83 pct. af børnene bor hjemme hos familien. 55 pct. af børnene har beholdt deres skole- og dagtilbud. 60 pct. af børene har beholdt deres kammerater, og 35 pct. har fået nye venner. Det viser, at de mange samtaler og de strategier, familierne tilegner sig, når de bor her, er de faktisk i stand til at videreføre, når de flytter i egen bolig. Og det er meget tilfredsstillende for os at have den viden.

Handler om identitetskrise

Jacob Thiesen peger også på, at undersøgelsen er med til at gøre det tydeligt, at der er meget mere på spil end blot boligsituationen i de familier, der henvender sig til Ellengården. 

– Vi er blevet mere bevidste om, at det ikke kun handler om, at familierne af forskellige konkrete årsager er blevet boligløse, når de kommer til os. Der ligger som regel en mangfoldighed af økonomiske probelmer, sociale problemer og samlivsproblemer bag den enkelte families situation. Og det er de bagvedliggende problemstillinger, vi skal arbejde med sammen med familierne, siger forstanderen og tilføjer:

– Det handler måske også om, at det enkelte familiemedlem – den ene forælder og et af børnene – er i en identitetskrise, og det skal vi være skarpe på, når vi møder dem. Eksempelvis har vi ikke altid været så gode til at håndtere de mænd, der kan være lidt grove og afvisende i deres adfærd.

– Men det kan være et udtryk for, at de har mistet deres livsgrundlag og stolthed, måske fordi de oplever, at det er ydmygende at stå på gaden med sin familie. Og så kommer de efterfølgende herind i et kvindedomineret univers, hvor de måske ikke altid føler sig forstået og respekteret som mænd. De mænd skal vi blive bedre til at møde på deres egne præmisser. Det er nogle af de læringsperspektiver, vi kan trække ud af undersøgelsen, understreger forstanderen.

Forskellige selvforståelser

Den kvalitative del af undersøgelsen viser, at beboerne har meget forskellige oplevelser af, hvorfor de er flyttet ind på Ellengården. For en del af dem handlede det i deres selvforståelse udelukkende om, at de var blevet boligløse. De betragtede det typisk som et midlertidigt ophold, indtil de havde fået en ny bolig, og derfor oplevede de det nogle gang som grænseoverskridende at være der. 

Som en af beboerne siger:

‘Jeg følte, at jeg var én af de kvinder, der skulle kontrolleres, fordi jeg ikke kunne tage vare på mine børn. Men jeg var der kun, fordi vores hus havde skimmelsvamp’. 

Det har også givet stof til eftertanke hos personalet på Ellengården.

– Hvis beboerne i deres selvopfattelse ikke oplever sig som en familie, der har brug for støtte til at komme godt videre i deres egen bolig, så har de vanskeligt ved at koble sig på de pædagogiske indsatser, som vi arbejder med. Og det skal vi blive bedre til at differentiere imellem, siger Simon Rødgaard Pedersen.

Mens andre familier oplevede forløbet som et vellykket socialiseringsforløb, som grundlæggende har været med til at forandre deres liv til det bedre, viser undersøgelsen samtidig, at en del af beboerne ikke har opnået en varig effekt af opholdet.

– Det er her, at vi skal bruge undersøgelsen til at blive endnu bedre og skarpere på, hvordan vi kan understøtte familierne i at få et bedre liv, når de har været igennem et forløb hos os, understreger forstander Jacob Thiesen.