Tal om underretninger skal undersøges

Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik ser vi igen i 2016 en stigning i antallet af underretninger med i alt 104.100 underretninger. Det et positivt, fordi en underretning mange gange er første skridt til at sørge for, at barnet og familien får hjælp, forklarer næstformand hos Socialpædagogerne Verne Pedersen.

Men desværre deler regeringen ikke vores opfattelse af, at fagprofessionelle allerede i dag underetter, når der er behov for det. I regeringens ghettoudspil lægges der op til at skærpe straframmen for brud på den særligt skærpede underretningspligt. Det betyder, at fagprofessionelle kan få op til et års straf, hvis de ikke underretter, hvor de bør.

– Det er meget bekymrende. For det kan føre til flere underretninger, som ikke bygger på en faglig formodning, men i stedet er baseret på en frygt for straf. Og samtidig har det den konsekvens, at der lander endnu flere – og ubegrundede – underretninger, som gør det vanskeligere for sagsbehandlerne at prioritere i underretningerne, siger Verne Pedersen.

Hun mener, at der netop i dette led er behov for et grundigt arbejde.

– Vi bliver nødt til at se på, hvordan der bliver reageret på de lidt over 100.000 underretninger, som faktisk lander på kommunernes bord i dag, pointerer Verne Pedersen. 

Gå bag om tallene

Nye tal viser, at halvdelen af de børn, som kommunen modtog tre eller flere underretninger på i samme periode, ikke fik en social børneforanstaltning, hvor barnet blev anbragt eller modtog forebyggende foranstaltning. Og senest kom nyheden om, at lidt under halvdelen af de børn, som kommunen modtog grove og gentagende underretninger på, heller ikke fik en social børneforanstaltning.

– Man skal selvfølgelig holde fast i, at en underretning kun skal laves på baggrund af en formodning, og vi derfor ikke ved i hvor mange sager, der reelt har været brug for handling. Men der tegner sig alligevel et billede, som gør os bekymrede. Og det er, at rigtig mange underretninger – også de alvorlige af slagsen – ikke fører til videre foranstaltning, siger næsteformanden.

Derfor ønsker Socialpædagogerne en undersøgelse af, om der bliver reageret tilstrækkeligt på de underretninger, som kommer ind. Der er ganske enkelt brug for mere viden om, hvad der ligger bag tallene. Samtidig er der brug for en hurtig, kvalificeret reaktion med en tilstrækkelig afdækning, som vil sikre, at alle de børn, der er udvist bekymring for, bliver opfanget og får den støtte, de har behov for.

Tværfaglige indsatsteams

Som en løsning på problemet foreslår Socialpædagogerne og Dansk Sygeplejeråd, at der etableres udgående indsatsteams af socialpædagoger og sundhedsplejersker, der har fokus på at hjælpe og støtte familien.

– Vi har brug for teams, der har fagligheden til at forebygge mistrivsel, og som kan komme ind af døren – også i familier der af forskellige årsager har mistillid til myndighederne. Disse indsatsteams skal fx kunne rykke ud ved underretninger i sager og lave den første vurdering af, om der er brug for yderligere hjælp, hvorefter sagsbehandler kan vurdere, om der er behov for videre tiltag – som fx en § 50-undersøgelse, siger Verne Pedersen og understreger, at underretninger er så vigtige, at faggrupper sammen skal sikre, at de bliver modtaget og undersøgt ordentligt.