Man når langt med hænderne i lommen

Åh nej. Endnu et kursus i, hvordan man håndterer vold og voldsom adfærd. Endnu et værktøj til den i forvejen godt proppede faglige rygsæk.

Sådan var der nok en del medarbejdere, der tænkte, da de i 2015 fik besked på, at de skulle gennemgå et tre-dages intensivt kursusforløb i metoden Low Arousal. Et obligatorisk kursus for samtlige medarbejdere på afdelinger under Specialområde Børn og Unge, SBU, i Region Midtjylland.

– Men jeg må indrømme, at det kursus blev lidt af en øjenåbner. Pludselig kunne jeg se, at jeg med min adfærd ofte selv var med til at optrappe konflikterne, så det endte med en magtanvendelse, der jo har en negativ effekt på både borgeren og mig som fagperson.

Sådan fortæller Troels Brunhøj, koordinator på Kløvhøj uden for Grenå – et specialpædagogisk døgntilbud til børn og unge, der omfatter tre afdelinger og har plads til 16 børn og unge.

I dag er Low Arousal en integreret del af det pædagogiske arbejde på Kløvhøj, som det er på samtlige af SBU’s afdelinger. Og resultatet af at have indført en fælles pædagogisk metode er markant, fortæller afdelingsleder Rikke Schønebeck.

– Vi har meget få magtanvendelser i dag, vi har ingen arbejdsskader som følge af fysiske magtanvendelser, og vi har medarbejdere, som trives i arbejdet og har stor faglig stolthed. Forklaringen er, at vi med Low Arousal formår at bremse konflikter i tide, og at vi håndterer situationerne på andre måder end at gribe ind med magt, siger hun. 

Fald i magtanvendelser

Det er ikke kun på Kløvhøj, at indførslen af Low Arousal har sat positive aftryk. Alle afdelinger i SBU har tilsvarende gode resultater efter at have indført den konfliktnedtrappende metode i arbejdet med de anbragte børn og unge.

En ny forsknings- og udviklingsrapport, som vi omtalte i det seneste nummer af Socialpædagogen, viser, at antallet af magtanvendelser på to år i gennemsnit er faldet med 37 pct. på afdelingerne inden for specialområdet børn og unge. Også sygefraværet er faldet med 37 pct.

– Vi traf for to år siden en beslutning om, at den faglige kurs i indsatsen over for anbragte børn og unge skulle lægges om. Målet var at indføre en ny fælles faglig tilgang med metoden Low Arousal på samtlige afdelinger. Og i dag kan vi se, at vi traf det helt rigtige valg, fortæller SBU’s områdechef Tove Nedergaard.

Baggrunden for at ændre faglig kurs var, at man på tværs af afdelingerne havde en del magtanvendelser, og at for mange medarbejdere kom til skade på jobbet og blev sygemeldte.

– Vi har gennem de seneste år oplevet, at kompleksiteten af de børn og unge, vi indskriver, har rykket sig gevaldigt. I dag er det mere eller mindre dem alle, som har udfordrende adfærd, og mange af dem kommer med adskillige anbringelser i bagagen. Derfor har vi i den grad haft brug for at klæde medarbejderne på til at håndtere de udfordringer, de møder i arbejdet – og ruste dem til at undgå magtanvendelser, siger Tove Nedergaard.

Alle medarbejdere – lige fra timevikar til afdelingsleder – har derfor været på et intensivt kursus i Low Arousal, hvor de er blevet uannet i at arbejde ud fra netop dén konflikthåndteringsmetode.

Trækker sig fra konflikten

På Kløvhøj opdager man hurtigt, at her bor nogle unge mennesker, som indimellem reagerer ret voldsomt. Flere af ruderne er mere eller mindre smadrede, alle pyntegenstande som fx vaser og billeder er lavet i plastik og ikke i glas – og generelt er indretningen lys, åben og enkel, så beboerne ikke udsættes for alt for mange stimuli.

– Vi gør alt, hvad vi kan, for at holde stress- og konfliktniveauet nede hos den enkelte unge. For vi har at gøre med nogle børn, som har gennemgribende udviklingsforstyrrelser, som ofte er selvskadende, har svært ved tilknytning og har været udsat for massivt omsorgssvigt, fortæller socialpædagog Jonas Bak.

Men en ting er de fysiske omgivelser. Noget andet er den pædagogik og den faglighed, de unge møder. Og her har Low Arousal på mange måder vendt op og ned på tingene.

– Der er ingen tvivl om, at vi tidligere meget hurtigere trak kortet om fysisk indgriben, end vi gør i dag. Hvis man fx tager en situation, hvor en af de unge kommer i affekt og smadrer tingene, så ville man før havde taget fat og fjernet den unge fra fællesskabet. Med Low Arousal kan man godt sige, at man gør det modsatte – man fjerner fællesskabet fra den unge. Det gør man fx ved at sige, ved du hvad – vi gider egentlig ikke være sammen med dig, når du opfører dig på den måde, så vi finder et andet sted at hygge os, forklarer Jonas Bak og fortsætter:

– Så sker der ofte det, at den unge falder ned. For ingen ønsker jo at stå uden for fællesskabet. Så det der simple trick med, at man trækker sig fra konflikten og træder et skridt tilbage, det har en enorm effekt.

Og de unge selv reagerer også positivt på, at de bliver mødt med en anden pædagogisk tilgang fra samtlige medarbejdere, fortæller Rikke Schønebeck.

– For de her unge har magtanvendelser været en del af deres hverdag i mange år, og nu hører vi dem indimellem kommentere på, hvor dejligt det er, at de ikke hele tiden bliver skældt ud eller holdt fast. De kan jo godt huske tilbage og sætte ord på, hvor ubehageligt det har været. Som en af dem sagde: ‘Man bliver bare så træt af at blive ligget på hele er hun. 

Et før og et efter

For de to kolleger, Jonas Bak og Troels Brunhøj, er der slet ingen tvivl om, at alle medarbejdere har rykket sig gevaldigt, siden Low Arousal holdt sit indtog. Fra en hverdag, hvor fysiske magtanvendelser ofte blev taget brug, til et arbejdsliv, hvor man med høj faglighed styrer uden om de fleste voldsomme konfrontationer.

– Der er jo ingen, der synes, at det er sjovt at lave en magtanvendelse. Men man har gjort det, fordi det var det, der virkede – og så fik man ro i lidt tid. Der har været den der ånd med, at jeg tager ansvaret, jeg er ikke konfliktsky – og jeg træder gerne det skridt frem, forklarer Jonas Bak, som selv taler om et før og et efter.

– Der er sket et skifte i den pædagogiske fremgangsmåde hos os og i den enkeltes tankegang, så vi i dag har langt mere fokus på at nedtrappe konflikter, samtidig med at vi hele tiden har som mål at skabe nogle mestringsstrategier for de unge, så de selv lærer at håndtere tingene, når det spidser til.

Også Troels Brunshøj mærker en klar forskel i forhold til for bare et par år siden på Kløvhøj.

– Vi har fået en fælles tangent at arbejde ud fra, og det er med til at viske personlige holdninger væk. Alle har i dag et samlet fagligt fokus på, hvordan vi holder konfliktniveauet nede hos de unge. Det handler fx om den måde, vi taler på, vores kropssprog, om vi står ved siden af eller foran den unge, hvordan vi kommer ind i rummet – og hvordan vi reagerer, når en konflikt opstår, siger han og uddyber forskellen i forhold til tidligere.

– Vores borgere vil ligesom alle andre gerne anerkendes. Og jeg oplever, at der er stor forskel på, om jeg siger, at ‘det der, det må du altså ikke’ – eller om jeg spørger, ‘hvad er det, der gør, at du får lyst til at smide rundt med tingene?’ Når vi lykkes med den dialog, så er det, vi kan begynde at lave aftaler med den enkelte om, at når det spidser til, så finder vi lige på noget andet som fx at gå en tur i det fri, indtil pulsen er nede igen.

En gevinst for arbejdsmiljøet

Ifølge afdelingsleder Rikke Schønebeck er gevinsten ved Low Arousal ikke kun et fald i antallet af magtanvendelser. Også omfanget af sygedage blandt medarbejderne er raslet ned, og arbejdsmiljøet har fået det markant bedre.

– Den enkelte medarbejder skal ikke selv i en konfliktsituation vurdere, hvad vedkommende tænker der skal ske. Med Low Arousal har vi nogle klare procedurer, og alle ved hvilke pædagogiske håndtag, vi kan trække på i forhold til en given situation. Det betyder meget, at det aldrig er den enkelte, der står med hele ansvaret, men at det er fagligheden, der bærer ansvaret for, at vi lykkes.

Og så skal man ikke glemme, at en fysisk magtanvendelse også kan ramme medarbejderen både fysisk og psykisk, supplerer Troels Brunhøj.

– Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidste havde en magtanvendelse. Men jeg kan tydeligt huske den følelse, jeg gik hjem med, når jeg havde brugt fysisk magt over for en af de unge, siger og han og fortæller, hvordan det påvirker psyken.

– Det påvirker en voldsomt rent psykisk, og man får den samme fornemmelse i kroppen, som den unge sikkert har. Uro, rastløshed og utilpashed. Ens mentale robusthed prøves virkelig af. Derfor spiller det en stor rolle for vores psykiske arbejdsmiljø, at vi i dag er i stand til at forebygge konflikterne med Low Arousal. Og det giver mig en helt anden faglig stolthed.