Går bag om de unges adfærd

’En borger fra en af de andre afdelinger ved Kløvhøj kom forbi en dag og begyndte at kaste store sten på vinduet. Det var sidst på dagen, og de fleste af de unge var på vej i seng. De blev derfor voldsomt generet af stenkasteren, og mange var utrygge.’

Sådan fortæller socialpædagog på Kløvhøj, Jonas Bak, som var i huset den pågældende aften.

– Hvis jeg skruer tiden et par år tilbage, ville løsningen uden tvivl have været at tilkalde hjælp, så man med fysisk magt kunne få stenen fra den unge mand. Men i stedet valgte jeg med afsæt i Low Arousal-metoden en anden tilgang.

Jonas Bak gik selv udenfor og nærmede sig stille og rolige den unge stenkaster.

– Jeg var meget bevidst om mit kropssprog, så jeg havde hænderne i lommen og stillede mig på god afstand. Så spurgte jeg med lav stemmeføring, hvad han lavede, fortæller Jonas Bak.

‘Du skal ikke komme tættere på, så tager du bare stenen fra mig og fører mig væk’, råbte den unge borger.

– Men jeg bevarede roen og fortalte, at jeg ikke havde nogen planer om at tage stenen fra ham. Jeg ville bare gerne høre, hvad det var der gjorde ham så sur, at han stod og kastede med sten.

Det viste sig, at det var en konflikt med nogle af de andre unge, der lå bag det hele – og Jonas Bak foreslog derfor, at han hentede nogle af de medarbejdere, den unge kendte fra sin egen afdeling. Det endte med, at drengen frivilligt afleverede stenen og gik med personalet.

– Det var helt tydeligt, at han ikke var vant til et voksent menneske, der møder ham med hænderne i lommen og med åbenhed og interesse. Jeg tog ham alvorligt, og derfor undgik vi en konflikt­op­trapning og en unødig magtanvendelse, forklarer Jonas Bak. 

Samme mønster hver onsdag

Et andet eksempel på, hvordan Low Arousal bliver brugt i praksis, kommer fra koordinator på Kløvhøj, Troels Brunhøj. Han fortæller om en ung borger, der havde udfordringer særligt om onsdagen.

– Hver onsdag mellem 15 og 15.30 gik det galt. Den unge borger kom hjem fra skole med bussen – og i det øjeblik, han trådte ind på Kløvhøj, var han allerede tæt på at ramme det røde felt. Her blev han mødt med et fast krav fra medarbejderne om, at der skulle gøres rent på værelset. Herfra eskalerede konflikten hurtigt, fortæller Troels Brunhøj.

På et personalemøde gennemgik medarbejderne de analyseskemaer for den pågældende borger, hvor vold og trusler er registreret. Og et mønster tegnede sig.

– Vi tog kontakt til skolen og til buschaufføren og fandt ud af, at borgeren havde svært ved at blive transporteret fra skole og hjem netop om onsdagen, fordi der var så meget ballade i bussen særligt med to andre fyre. Det betød, at hans aggressionsniveau allerede var højt, før han overhovedet trådte ind ad døren, siger han.

Løsningen på problemet blev, at der blev taget fat på bustransporten, hvor det lykkedes at skabe mere ro omkring den unge. Samtidig blev der blandt medarbejderne på Kløvhøj ændret adfærd. Ifølge Troels Brunhøj handler det bl.a. om at møde den unge med en større forståelse og om at sænke kravene til rengøring en anelse.

– Vi blev enige om at møde borgeren på en anden måde og tilpasse kravene til det stress­niveau, han kommer hjem med. Nu siger vi ikke længere ‘du skal’ men går i stedet forrest med støvsugeren og indbyder til samarbejde. Og så ender det oftest med, at han gerne vil være med til at gøre rent. Vi undgår på den måde at optrappe konflikten – og vi har nu en ung borger, der ikke er så urolig mere om onsdagen, når han kommer hjem fra skole.