Flere skal kunne få førtids­pension

– Det må ikke opleves som en håbløs kamp at få tildelt en førtidspension. Men sådan har det desværre været for mange, og det er jeg ved at lave om på.

Sådan skrev beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i et opslag på Facebook i slutningen af marts. Opslaget kom, efter en evaluering havde vist, at antallet af borgere, der får tilkendt førtidspension, er mere end halveret siden 2013, hvor en reform af førtidspensionen trådte i kraft.

For borgere under 40 år er det gennemsnitlige antal årlige tilkendelser faldet med 65 pct. Det er også blevet sværere at få førtidspension som følge af psykiske problemer, viser evalueringen af området.

Færre i ressourceforløb

Hensigten med reformen var ifølge partierne bag, at færre skulle på passiv forsørgelse, og flere skulle have en tilknytning til arbejdsmarkedet. Men ifølge beskæftigelsesministeren og forligskredsen er nedgangen i antallet af nye førtidspensionister langt større, end det oprindeligt var hensigten.

Den 21. marts fremsatte Troels Lund Poulsen derfor et lovforslag, der præciserer reglerne for tilkendelse af førtidspension. Forventningen er, at det vil ændre på kommunernes praksis.

– Der har udviklet sig en alt for stram praksis, så syge mennesker er blevet trukket gennem forløb, der ikke har været værdige. Det viser de mange eksempler, som jeg er blevet præsenteret for, og det viser vores analyser også. Og derfor er jeg også glad for, at partierne bag reformen er helt klar til at lave de nødvendige ændringer, lød det fra ministeren på Facebook.

En af de væsentligste ændringer med reformen fra 2013 er, at personer under 40 år som hovedregel ikke kan få tilkendt førtidspension uden at have været igennem et ressourceforløb, der sigter mod at udvikle deres arbejdsevne. Det har betydet, at det i mange kommuner i praksis er blevet noget nær umuligt at få tilkendt førtidspension.

Det fremsatte lovforslag skal ifølge ministeren sikre, at en borger kun skal igennem et ressourceforløb, hvis der er en realistisk forventning om, at ‘borgeren kan drage nytte af indsatsen og kan udvikle sin arbejdsevne’.

I Socialpædagogerne er forbundskasserer Michael Madsen glad for, at ministeren har erkendt, at reformen ikke fungerer i sin nuværende form. Socialpædagogerne og mange andre forbund har længe kæmpet for at få lavet om på reglerne for førtidspension og fleksjob.

Han er dog bekymret for, om lovændringen vil være nok til at få kommunerne til at ændre praksis.

– Spørgsmålet er, om lovændringen gør det klart og tydeligt nok, eller om loven stadigvæk vil være for meget op til fortolkning i kommunerne. Ministeren bliver nødt til at erkende, at kommunerne skal føres med hård hånd på det her område. Ellers risikerer vi, at der også i fremtiden vil være 98 forskellige måder at gøre det på, siger Michael Madsen.

Lovforslaget bliver behandlet i løbet af foråret og ventes at træde i kraft 1. juni 2018. Det er de tre regeringspartier samt R, S og SF, der står bag reformen.