Farvel til et livgivende frirum

– Den time, jeg har her i værkstedet, er den eneste time i døgnet, hvor jeg ikke tænker på at tage livet af mig selv.

Mens hænderne systematisk arbejder videre med at klippe stjerner ud af det tykke læder, bliver det negative tankemylder for en stund sat på pause hos Sille – en ung kvinde, som i flere måneder har været indlagt på sengeafsnit P1 på Aarhus Universitetshospital Risskov. En afdeling for voksne med skizofreni og andre former for psykoser.

– Når jeg fordyber mig i at lave smykker eller kunst, så tænker jeg kun på at bruge hænderne. Det er mit åndehul. Det er det eneste sted, hvor jeg slet ikke tænker på, at jeg er syg. Så jeg kommer i værkstedet så tit, jeg kan få udgang fra afdelingen, fortæller hun.

Vi er i en kælder under det historiske Museum Ovartaci. Museet er en del af hospitalet i Risskov og huser en af Europas største samlinger af kunst skabt af psykisk syge. Ikke så få af de udstillede værker er skabt i de farvestrålende kælderlokaler, Frirummet, som gennem de sidste 14 år har fungeret som kreativt værksted for både indlagte patienter og andre mennesker med en psykiatrisk diagnose.

Her kan man tegne og male, lave skulpturer, væve, sy, lave smykker eller læderarbejde, hækle, strikke, lave keramik – og alverdens andre kreative aktiviteter. Og her kæmper socialpædagog og projektleder Maria Buch for, at tilbuddet skal overleve, når psykiatrien rykker til Skejby senere på året.

– Værkstedet er et helt unikt tilbud til patienterne. Det er her, de får en pause fra deres sygdom og oplever, at de rent faktisk mestrer noget. Men det kreative værksted er desværre ikke tænkt ind i den nye samlede psykiatri i Skejby. Og det betyder, at voldsomt psykisk syge mennesker mister en aktivitetsmulighed, som i den grad hjælper dem til at få det bedre, siger Maria Buch. 

Ikke plads til værksted

Sidst på året skal det over 150 år gamle psykiatriske hospital i Risskov lukkes ned, når alle psykiatriske afdelinger samles under ét tag i Skejby. Og her indgår det kreative værksted ikke i flytteplanerne, fortæller Gert Pilgaard Christensen, direktør for Psykiatri og Social, Region Midt.

– Det handler i høj grad om de fysiske rammer. Det nye hospital skal indrette sig på 50.000 kvadratmeter i forhold til de 90.000 kvadratmeter, som hospitalet i Risskov råder over i dag. Det betyder, at faciliteterne skal komprimeres – og vi kan desværre ikke bare flytte alle ting med én til én fra Risskov. Derfor vil vi miste nogle af de tilbud, vi har i dag – og det gælder bl.a. værkstedet, forklarer han.

Når alle psykiatriske patienter flytter ind i de nye rammer på Nyt Psykiatrisk Center i Skejby, vil de i stedet møde aktivitetsrum og udefaciliteter i forbindelse med hver afdeling. Udgangspunktet er ifølge Gert Pilgaard Christensen, at aktiviteterne foregår som en integreret del af patienternes afdeling.

– På den måde tilgodeser vi også tvangsindlagte patienter, som i de nuværende rammer i Risskov ikke har mulighed for at forlade deres afdeling for at deltage i aktiviteter i værkstedet, siger han og tilføjer, at der i Skejby er planer om at have et haveanlæg ved hver psykiatrisk afdeling, så patienterne har mulighed for at komme ud, få lidt luft og trække sig fra afdelingen.

– Vi har også planer om at etablere aktivitetsrum lige uden for de respektive afdelinger fx med fitnessfaciliteter samt en stor multihal, der skal give patienterne gode muligheder for fysisk aktivitet. Men hvad der skal laves af aktiviteter i de enkelte afdelinger og aktivitetsrum, det skal fyldes ud af personalet på afdelingen, og det vil nok primært være ergoterapeuter, som skal stå for aktivitetsdelen, siger Gert Pilgaard Christensen.

Et frirum uden kitler

Men ved at integrere aktiviteterne i patientens afdeling mister man netop den mulighed for at komme væk fra hospitalsverdenen, som det kreative værksted giver, lyder det fra Maria Buch. I dag er værkstedet nemlig et af de ganske få steder på matriklen i Risskov, hvor patienterne ikke møder kitler, og hvor der ikke snakkes sygdom, diagnoser og behandling.

– Det her er ikke terapi – det er et frirum, hvor patienterne kan være kreative. Jeg spørger aldrig til deres sygdom, og jeg stiller ingen krav om præstation. Til gengæld spørger jeg dem om, hvad de har lyst til at lave, lyder det fra Maria Buch.

Og værkstedet har aktiviteter til selv de mest syge patienter, fortæller hun.

– Jeg har oplevet dybt psykotiske mennesker slappe af, når de sidder med en pensel i hånden. Så hører man dem sige: ‘Hvor er her stille. Der er slet ikke nogen stemmer, der larmer i mit hoved’. Andre patienter, som ryster så voldsomt på hænderne, at de ikke kan holde fast noget som helst, sætter jeg i gang med at arbejde med glasstøv, for her er det faktisk kun en fordel at ryste på hænderne, så støvet bliver bedre fordelt.

En spørgeskemaundersøgelse, som værkstedet har gennemført blandt 40 patienter, viser da også, at værkstedet har en positiv effekt på deres sindstilstand (se boks).

– De patienter, vi har spurgt, svarer, at de oplever markant færre negative følelser, når de har været i værkstedet. Det handler om følelser som aggression og vrede, indre uro og rastløshed. Så vi ved rent faktisk, at kunstneriske aktiviteter frigiver mental energi hos patienterne og påvirker dem i positiv retning, siger Maria Buch. 

Patienter har brug for åndehuller

I værkstedet brydes stilheden kun af drejeskiven, der snurrer rundt i en beroligende rytme, mens Brian former en smuk symmetrisk skål. Brian har selv tidligere været indlagt på psykiatrisk afdeling pga. angst og depression, men i dag kommer han frivilligt i værkstedet. Og han mener ikke, man i regionen har tænkt sig godt nok om, når man nedlægger værkstedet som et kreativt tilbud til psykiatriske patienter.

– Når jeg drejer, forsvinder tankemylderet. Og det handler ikke altid om at producere noget – det er mere følelsen af flow. Det der med, at man pludselig opdager, at tiden er gået, uden at man har tænkt på sin sygdom. Det er et fristed – et sted, hvor man kan være sig selv. Og det er simpelthen så synd, at man ikke kan se, hvor godt det er for psykisk syge at komme her, siger Brian, mens hænderne rutineret arbejder videre i det mørke fugtige ler.

Netop følelsen af at komme væk fra afdelingen er helt afgørende for patienterne, supplerer Maria Buch.

– De patienter, der kommer i værkstedet, kommer stimuleret tilbage til afdelingerne. De kommer med en følelse af at have været et almindeligt menneske for en kort stund. De spreder god stemning, de fortæller historier – og de har mindre udadreagerende adfærd. Så jeg frygter, at der vil være patienter, som ikke restituerer så hurtigt som før, fordi de mangler det her kreative frirum, siger hun.

Selvom direktør Gert Pilgaard Christensen anerkender, at værkstedet spiller en vigtig rolle for nogle af patienterne, så fastholder han, at også de nye rammer vil byde på meningsfulde aktiviteter.

– Mit håb er, at man i det nye hus ikke kun vil begræde det, vi mister – men også se på, hvordan vi kan skabe nogle nye ting i nye rammer. At man vil tænke, ‘gad vide, hvad man kan lave af nye spændende aktiviteter, der kan være med til at give patienterne de åndehuller, de jo også har brug for, når de er indlagt’. 

Patienterne i artiklen optræder under pseudonym.