Anbringelser
Der mangler udvikling for børn og unge
Anbringelsesformen er stort set uændret. Og mængden af forebyggende indsatser er kun ganske svagt stigende. Det viser nye nøgletal fra KL om udsatte børn og unge. Stilstanden er påfaldende, mener professor Inge M. Bryderup
9. marts 2018
Forfatter: Lea Holtze
I 2015 var 58 pct. af alle anbragte børn og unge anbragt i familiepleje. Det vil sige en smule flere end i 2010. Anbragte børn var i gennemsnit et halvt år ældre, da de blev anbragt første gang, og anbringelserne var blevet længere.
Det viser nye nøgletal fra KL om udsatte børn og unge. Her fremgår det også, at kommunernes brug af forebyggende indsatser til udsatte familier i samme periode steg med bare 4 pct. Og de forebyggende foranstaltninger, der blev oprettet specifikt til børn og unge, var i overvejende grad til unge mellem 13 og 17 år frem for børn.
Der er jo ingen udvikling, lyder det fra professor Inge M. Bryderup fra Aalborg Universitet:
– Det er bemærkelsesværdigt i sig selv, at der ikke er de store nyheder at hente, som bryder med tidligere forhold – det er bestemt ikke blevet nemmere at være udsat barn eller ung i Danmark, siger hun og fortsætter.
– Barnets Reform og anbringelsesreformen fra 2006 satte ellers fokus på forebyggelse, ligesom kommunerne praler af deres ændrede fokus på forebyggelse, tidlig opsporing og tidlig anbringelse. Jeg er forundret over, at vi ikke kan se det manifesteret i tallene. Tværtimod. Man anbringer senere og i længere tid, siger hun.
En del af forklaringen kan være, at flere anbringes i familiepleje uden de rette specialiserede skoletilbud. Den udvikling er decideret uhyggelig og bekymrende
Uhyggeligt og bekymrende
Når man ser på KL’s opgørelse over alt fra udgifter til anbragte over forebyggende foranstaltninger til anbringelsestyper, er der imidlertid så store geografiske forskelle, at det er vanskeligt at tale om et generelt billede af området, siger Inge M. Bryderup.
Dér, hvor hun imidlertid ser en klar udvikling, er, når det kommer til børn og unges skolegang. Ifølge de nye nøgletal er det nemlig kun 54 pct. af de udsatte børn og unge, der tager 9. klasses afgangsprøve, og 26 pct. af dem, der seks år senere har en ungdomsuddannelse. Det er markant færre, end da professoren i 2012 undersøgte uddannelse blandt tidligere anbragte.
– En del af forklaringen kan være, at flere anbringes i familiepleje uden de rette specialiserede skoletilbud. Den udvikling er decideret uhyggelig og bekymrende, siger hun.