Motivation
Sig pyt – og tro på lortet
Motivation, relationer – og regelmæssig brug af ordet pyt er nogle af de ting, der er afgørende for, om vi trives. På arbejdspladsen og i livet. Med det budskab indtog Chris MacDonald scenen – og 300 af Kreds Østjyllands medlemmer
14. februar 2018
Forfatter: Tina Løvbom Petersen
Han drøner energisk rundt på scenen, fægter med arme og ben – og tegner både tændstikmænd, firkantede heste, simple grafer og vigtige guldkorn på sin medbragte flipover. Med en accent der, som han selv så beskedent udtrykker det, har en svag antydning af noget amerikansk over sig, brager han igennem lydmuren, så selv de allerbagerste rækker i salen lader sig rive med.
Chris MacDonald har indtaget scenen i Centralværkstedet i Aarhus, hvor knap 300 socialpædagoger fra Kreds Østjylland er mødt op torsdag den 1. februar for at blive klogere på motivation, trivsel, samarbejde – og på dagens hovedperson. Han åbner da også sit foredrag med at fortælle om de tre kritiske spørgsmål, han altid stiller sig selv, når han pludselig står i en situation, hvor det ikke rigtigt går, som det skal.
– Første spørgsmål: Har jeg direkte kontrol over det her? Hvis svaret er nej, så stil jer selv spørgsmål nummer to: Kan jeg lave om på det? Hvis svaret også her er nej, så lyder det tredje kritiske spørgsmål: Er det her livsafgørende? Og nej, det er det jo faktisk yderst sjældent, lyder det fra Chris MacDonald, som dermed rykker direkte frem til foredragets første pointe. Et unikt ord, som kun findes på dansk.
– Hvis I har svaret tre gange nej, så er min hypotese, at I nu er i en situation, hvor den allerbedste løsning vil være at sige pyt. Pyt er et lille ord med ekstremt stort potentiale. Og et lille ord, man kommer rigtig langt med.
Altså, jeg har den dybeste respekt for det arbejde, I laver. Og stod det til mig, fik I en massiv lønforhøjelse i 2018
Og inden bifaldet fra salen får lov at tage over, præsenterer aftenens oplægsholder hurtigt sin næste vigtige pointe, som i den grad skaber begejstring.
– Altså jeg har den dybeste respekt for det arbejde, I laver. Og stod det til mig, fik I en massiv lønforhøjelse i 2018. Men lov mig, at når I når til 2019, og lønsedlen stadig viser de samme tal, så stiller I jer selv de tre kritiske spørgsmål. Har jeg selv direkte kontrol over det her? Kan jeg lave om på det? Er det livsafgørende? Nej, men så pyt.
Vi skal ind i den gode zone
Bag de mange sjove anekdoter og personlige historier fra den 45-årige amerikaner, som har boet i Danmark i knap 20 år, gemmer sig også de mere alvorlige budskaber. Og undervejs i foredraget præsenterer Chris MacDonald en lang række gode råd og fakta som eksempelvis begrebet situationsbevidsthed.
– For alle mennesker er det vigtigt at tage sit liv op til revision på regelmæssig basis. Man kan jo passende hver dag stille sig selv det store spørgsmål, hvorfor er jeg her? Det er ekstremt afgørende i forhold til vores motivation at spørge sig selv om det. Og så skal vi også huske på, at der er stor forskel på at spørge sig selv, om det går godt, eller om det går rigtigt, lyder det fra scenen, mens MacDonald speedtegner en graf på sin flipover, hvor yderpunkterne hedder lyst, ikke lyst – og vigtigt, ikke vigtigt.
– Se på jer. I arbejder med nogle af de mest udfordrede og sårbare mennesker i samfundet, og I skal holde jer selv i stand til at klare det, uden at I skal trække på robusthedsbegrebet hele tiden. Og her definerer jeg robusthed som evnen til at fungere trods en mangel på de vilkår, som er nødvendige for optimal funktion, lyder det fra scenen.
De mange nik rundt om i salen viser tydeligt, at robusthed ikke er noget ukendt begreb. Men, fortsætter Chris MacDonald:
– I skal netop ikke hele tiden trække på robustheden i jeres arbejde. I har også behov for at mærke, at I er inde i den gode zone. Der, hvor I laver noget, der både er vigtigt, og som I har lyst til. Der, hvor man mærker energien og motivationen i sit arbejde. Den zone er det ekstremt vigtigt, at vi alle rammer hver eneste dag. For ellers mister det, vi går og laver, betydning. Og det kan vi ikke holde til som mennesker.
Som mennesker har vi brug for opmuntring og anerkendelse, for det er det, der for alvor motiverer os
Opmuntring og anerkendelse
Nøglen til energi og motivation ligger ifølge MacDonald i høj grad i fællesskabet. Og samarbejdet mellem mennesker.
– Det er jo her, vi for alvor adskiller os fra andre pattedyr. Vi hjælper hinanden. Vi skaber det, som I på dansk kalder kultur. Og som mennesker har vi brug for opmuntring og anerkendelse, for det er det, der for alvor motiverer os. Det er også derfor, det er meget lettere at være professionel atlet, hvor alle står og klapper. For der er jo ingen, der står op klapper og siger godt gået, når man kommer hjem fra den fem km lange gåtur, man har hevet sig selv op af sofaen for at gennemføre. Vel?
Og så hiver Chris MacDonald endnu en lille bonusinformation op fra biologiens verden, som understøtter budskabet.
– Vidste I fx, at en hund skal modtage mindst en times opmuntring og omsorg om dagen, ellers får den det mentalt dårligt? Det er der videnskabelig evidens for. Og vi taler om en hund. Tænk så på, hvor meget opmuntring og omsorg vi mennesker skal have for at fungere optimalt?
Så opnår vi trivsel og den der fantastiske fornemmelse af at være tilfredse, stolte og forbundet med hinanden
Med sin helt egen ordbog
I løbet af de to timer, Chris MacDonald er på scenen i Aarhus, introducerer han flere pudsige, men tankevækkende forkortelser. Her er de væsentligste – med en kort forklaring fra MacDonald selv:
TPL: Tro På Livet (eller Tro På Lortet). Når sejrene kommer, og vi bevæger os i den rigtige retning, er det forholdsvis nemt at bevare motivationen. Men det vender jo på et tidspunkt, for sådan er livet. Og her er det vigtigt at holde fast i at tro på lortet, også når det går skævt.
SK: Social Kognition. Det kan fx være vores sociale intelligens – det, der handler om, hvordan vi aflæser og afkoder andre menneskers tanker og følelser. Eller, for at bruge endnu flere forkortelser: ATF (Afkod hvad den anden Tænker og Føler), TDP (Tag Deres Perspektiv) og HPEPV (Handle På En Passende Vis).
– Den sidste lyder næsten som en vaccination! Men hvis vi går bagom alle bogstaverne, så handler det i bund og grund om, at vi hele tiden øver os i at træne og mestre disse ting – og at vi stræber efter, at det både går godt og rigtigt. For så opnår vi trivsel og den der fantastiske fornemmelse af at være tilfredse, stolte og forbundet med hinanden.