Ungdomskriminalitet
S-profil: Behov for både konsekvens og en udvej
De fagpersoner, der i forvejen kender de unge, skal inddrages i kampen mod ungdomskriminalitet, fastslår Mattias Tesfaye (S) efter et besøg på en socialpædagogisk arbejdsplads i Brøndby Strand
14. februar 2018
Forfatter: Kit Lindhardt
Foto: Socialpædagogerne
En 12-årig dreng eller pige, som begår kriminalitet, skal mærke en klar konsekvens af at have gjort noget forkert. Men den konsekvens må ikke være med til at skubbe den unge endnu længere væk fra samfundet.
Sådan lyder det fra Socialdemokraternes integrations- og udlændingeordfører Mattias Tesfaye efter et besøg på Satellitten, som er et socialpædagogisk fritidstilbud for kriminalitetstruede børn og unge i Brøndby Strand.
– Efter i dag er jeg blevet mere præcis på, hvad der skal ske med de unge under 15. Vi skal ikke gøre noget for eller mod den unge, vi skal gøre noget med den unge. Der skal være en konsekvens, som gør, at den unge forstår, at det var forkert, og at det har haft konsekvenser for et andet menneske – men også at der er en vej ud af det igen. Det, synes jeg, er det centrale i det her, siger han.
Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, havde inviteret Mattias Tesfaye med på arbejdspladsbesøg på Satellitten for at få et indblik i, hvordan stedets fire socialpædagoger arbejder med at flytte udsatte, kriminalitetstruede unge væk fra de kriminelle fællesskaber.
Der er brug for, at der er nogle voksne mennesker, som har den unges tillid, og som derfor kan flytte de unge. Altså, det er jo pædagogik
Få besøg af formanden
Har I lyst til at invitere formand Benny Andersen til jeres arbejdsplads, så I kan vise rundt på jeres matrikler, fortælle om arbejdet, diskutere faglighed og fagforening og give gode ideer videre? Så bestil et besøg her
Afsættet for besøget er, at Folketingets politikere snart skal tage stilling til et udspil fra regeringen om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Blandt andet vil regeringen nedsætte en række ungdomskriminalitetsnævn, som skal kunne ’dømme’ unge ned til 12 år til forskellige former for samfundstjeneste.
Skal kunne flytte de unge
Efter at have talt med medarbejderne på Satellitten slår Mattias Tesfaye fast, at der bør sidde nogle mennesker i ungdomskriminalitetsnævnet, som den unge har tillid til i forvejen:
– Der er brug for, at der er nogle voksne mennesker, som har den unges tillid, og som derfor kan flytte de unge. Altså, det er jo pædagogik. Det kan være en fodboldtræner eller en lærer eller en socialpædagog, som kan få banket hul på den unges bevidsthed og gøre det klart, at man skal rydde op efter sig selv, siger han.
Socialpædagogerne mener på samme måde, at nævnet skal bestå af flere sagkyndige med børne- og socialfaglige kompetencer – fx en børnefaglig psykolog eller barnets kontaktperson, som kan sikre, at der bliver lavet de rette løsninger for barnet og familien.
Kriminaliteten skal kunne fravælges
En af socialpædagogerne på Satellitten, Ivan Youel, mener ligesom regeringen og Mattias Tesfaye, at der skal være tydelige konsekvenser ved at begå kriminalitet. Men han understreger, at det er afgørende, at nævnet ikke får stemplet den unge som kriminel.
Den unge skal kunne se, mærke og høre, at det, som han eller hun har gjort, ikke er skide godt. Men vi skal også sørge for, at den unge bliver støttet i at komme videre og får en mulighed for at vælge kriminaliteten fra
– Den unge skal kunne se, mærke og høre, at det, som han eller hun har gjort, ikke er skide godt. Men vi skal også sørge for, at den unge bliver støttet i at komme videre og får en mulighed for at vælge kriminaliteten fra.
– Kommer der fx en plet på straffeattesten, så vil den unge måske tænke, at det er umuligt at blive ansat nogen steder, så alt er ødelagt, og jeg kan lige så godt fortsætte ud af den kriminelle løbebane, siger Ivan Youel.
Fokus på ressourcerne
På Satellitten laver stedets socialpædagoger bl.a. opsøgende gadeplansarbejde for at skabe kontakt til de unge på mellem 12-16 år, som kunne være på vej ud i kriminalitet. De møder de unge der, hvor de hænger ud i indkøbscentre, parker og på skolerne for at kunne identificere, hvem der kan have gavn af et forebyggende forløb i Satellitten.
Ivan Youel og de andre socialpædagoger vinder de unges tillid ved at være der for dem, når de har behov for det. Erfaringen er, at det gavner relationen til de unge, når de ikke føler, at socialpædagogens nærvær og støtte afhænger af bestemte arbejdstider.
I samarbejde med den unge selv, forældrene, sagsbehandlere, jobcenter og politi bliver der lavet en tværfaglig og helhedsorienteret indsats for at få den unge videre i uddannelse eller job. Noget af det vigtigste i indsatsen er altid at fokusere på den unges ressourcer, fortæller socialpædagog Ivan Youel.
Der er ingen tvivl om, at indsatsen skal bygges op omkring alle de forskellige aktører, som findes omkring den unge
– Hvis den unge er god i skolen, så skal vi holde fast i den. Hvis den unge er god til fodbold, skal han eller hun meldes ind i en klub, hvor der er et positivt fællesskab. Vi tager altid fat i det, der fungerer, og bruger det til at guide og støtte den unge videre, siger han.
I den videre drøftelse af regeringens udspil om ungdomskriminalitet mener Benny Andersen, at det er vigtigt at inddrage de gode erfaringer med at lave en helhedsorienteret indsats, hvor man inddrager både skole, forældre, kontaktpersoner mm.
– Skal man lykkes med at flytte de unge, er der flere elementer, der skal spille sammen. Noget af det væsentligste er deres egen familie. Der er ingen tvivl om, at indsatsen skal bygges op omkring alle de forskellige aktører, som findes omkring den unge, siger han.
Regeringen fremlagde i oktober sidste år sit udspil mod ungdomskriminalitet ’Alle handlinger har konsekvenser’ med 15 initiativer, som har til formål at stoppe for fødekæden til banderne og andre kriminelle miljøer.
Læs Benny Andersens debatindlæg om regeringens udspil her
Kontrakt med den unge
En vigtig del af Satellittens indsats over for den unge er en skriftlig kontrakt, som både Satellitten og den unge skriver under på.
Kontrakten indeholder de mål, den unge skal nå. Forældrene ser også kontrakten, så de bliver inddraget i den unges liv og får mulighed for at støtte deres barn til at nå målene.
Ifølge Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, er det en rigtig god måde at give den unge selv et ansvar for, at det skal lykkes.
– De arbejder ud fra en erkendelse af, at hvis det skal lykkes, skal den unge også tage ansvar. I den kontrakt står der, at hvis vi gør sådan, og du til gengæld gør sådan – så når vi hertil til sidst. Man kan bruge den til at tale om de gode konsekvenser ved at følge den – og de trælse ting der sker, hvis man lader være, siger Benny Andersen.