Gå til indhold

Facebook

Ja eller nej tak til uniformer?

I Aalborg Kommune har man kørt et projekt, hvor socialpædagogisk personale har skullet bruge arbejdsdragter i stedet for deres private tøj på arbejdspladsen. Det satte gang i debatten på Socialpædagogernes facebookside

18. december 2018

Artikel

Forfatter: Tina Løvbom Petersen

Sonja Smed Pedersen: Nej tak til uniformer. Ja tak til tøjpenge.👍Har et job, hvor tøj vask er en nødvendighed efter hver vagt. Dvs. stor slitage på arbejdstøjet.

Henrik Kristensen: Stil det som et krav. På vores arbejdsplads får alle beklædningsgodtgørelse for at bruge eget tøj - små 300 kr. pr. mdr. Det er jo også en slags penge.

Line Melgaard: Vi er nogle, der ved, at uniformer ikke er lig med kitler. På nuværende tidspunkt har mange medarbejdere ’slagterforklæde’, når borgere skal i bad - er det ligeværdigt? Er simpelthen så ærgerlig over, at de medarbejdere, der synes, det er en god ide, ikke får en stemme i diverse artikler. Jeg tænker faktisk godt, at sygeplejersker og fx træningsenheden i Aalborg kan arbejde ligeværdig i arbejdstøj.

Maiken Agertoft Jørgensen: Et kæmpe NEJ til uniform! Har kæmpet imod det på et ældrecenter, og jeg tabte til sidst kampen. Er enig i, at i pleje giver det mening - men sgu ikke i relations/motivations/aktivitets arbejdet!

Heidi Vonsild Jessen: Jeg har arbejdet 16 år på bosted for fysisk/psykisk-udfordrede børn og unge. Her fik vi ikke tøjtillæg, men en ’delings-t-shirt’, vi kunne bruge, hvis vi vidste, at vores egen bluse blev beskidt/ødelagt ved pleje af et barn. Vi måtte vaske tøj hver dag og fik af og til tøjet ødelagt (…) Nu arbejder jeg på et demensafsnit, hvor jeg har 11 sæt uniform. Det er ikke verdens smukkeste eller bedst siddende tøj, men jeg elsker det. Så dejligt at kunne lægge det i en container hver dag ved fyraften og dejligt at kunne skifte, hvis man bliver meget våd eller meget beskidt. Så jeg stemmer helt sikkert FOR uniformer, på de arbejdspladser, hvor det er relevant.

Rikke Sortfeldt Halkjær: Har arbejdet et sted, hvor der blev rykket og slidt i mit tøj af en borger, der var fysisk og psykisk udfordret, der kunne det have været rart med enten tøjpengetillæg eller en slags uniform.

Steffen Frantzen: Er det virkelig det største problem i branchen lige nu? Hvad med et nej til for meget computer arbejde og ja til mere borgertid?

Arne Bjerring: Nu har jeg været med på området siden 80’erne og siger nej til uniform. Det er et voldsomt tilbageskridt, da der tilsyneladende igen sigtes mod udviklingshæmmede som syge objekter, vi skal beskyttes imod. Vi skal ikke have ro, renlighed og regelmæssighed tilbage. Skal vi så også have sygeplejersker som ledere igen? Nej, vi skal vist op på dupperne og gå imod den institutionelle tankegang der ligger bag. Hvis der skal udføres urenligt arbejde, må der på stedet være nogle værnemidler.

Morten Hedemann: Der skal i stedet forhandles en fornuftig beklædningsgodtgørelse. Mit private tøj, som jeg bruger på arbejde, slides meget (og rykkes i stykker) og udsættes for afføring, tis, snot, blod, opkast, mad og drikke m.m.

Michael Eriksen: Ideen om, at uniformer betyder en dyt for forholdet imellem pædagog/fagarbejder og beboer, som ikke allerede implicit eksisterer i forholdet, er født i en hippies tanketåger.

Tanya Næsby Nymark Poulsen: Max slitage af vores tøj - nej tak! Forhandling af tøjpenge - JA tak! Uniformer er ikke at fortrække, men arbejdet slider enormt på vores tøj, og tøjpengene er afskaffet, så SL burde forhandle sig frem til tøjpenge, ligesom FOA har gjort.

Janne Svenningsen: Jeg har tilbud om arbejds-t-shirt, og jeg bruger dem med stor glæde. En af fordelene, når jeg arbejder med synshandicappede, er, at så er mine t-shirts ensfarvede i gode kontrastfarver. En anden fordel er, at beboerne kan komme HELT tæt på mig, uden jeg bekymrer mig om, om jeg nu kan vaske deres ketchup-aftryk og savl min fine bluse, for t-shirt en får 60 grader. Har uden ærmer, korte ærmer og lange ærmer, så de passer til alle årstider. Det er en fin ordning, så prøv at forhandle til sådan smidighed i stedet for bare NEJ. Og forresten, husker I muligheden for arbejdsfodtøj, når I hjælper beboere i områder med risiko for vådt gulv? Skrid hæmmende sål og fastsiddende på din fod. Spørg din AMR.

Bliv medlem
Bliv medlem