Psykolog: Hjælp kollegaer ved at debriefe

En normal reaktion på vold eller trusler om vold kan afhænge af, om man har følt sig magtesløs i situationen, hvor man var udsat for vold eller blev truet. En på papiret mindre voldsom oplevelse kan føre til en voldsom krisereaktion, hvis episoden fx bliver bagatelliseret af kollegaer eller ledelse – eller hvis man har ført sig alene under oplevelsen.

Omvendt kan det også forekomme, at voldsomme episoder ikke opleves som en stor psykisk belastning, fordi medarbejderne føler, de havde et handlerum i den givne situation.

Sådan lyder det fra psykolog og specialist i krisepsykologi Michael Bruun. Han har mange års erfaring med psykologisk krisehjælp til ansatte i fx psykiatrien, og han understreger vigtigheden af, at alle, som er involveret i en voldsom episode, kommer til en debriefing.

– Man har som kollega et ansvar for at give rum til alles reaktioner. Ellers kan man nemt komme til at føle sig meget forkert, hvis man sidder som en af de eneste i kollegagruppen, der synes, at oplevelsen var voldsom. Og nogle gange viser det sig faktisk, at det er dem, som i første omgang afviste at have behov for en psykolog, der har mest behov for at tale om det, siger han.

Michael Bruun anbefaler derfor, at der er helt faste procedurer for, hvad der sker efter en utilsigtet hændelse – uanset hvor voldsom den var.

Man skal ikke bagatellisere vold
Michael Bruun oplever også, at nogle socialpædagoger kan have tendens til at bagatellisere vold og sige, at det er en del af arbejdet. Men grænsen for, hvad man skal acceptere, skal man være meget opmærksom på - ikke mindst hvis den rykker sig. Så kan man gå i en krisepræget tilstand konstant og komme til at skubbe følelserne væk, forklarer han og tilføjer, at socialpædagoger er særligt udsatte.

– De stiller store krav til sig selv. Jeg oplever, at de tænker, at de burde have forudset og forebygget volden, fordi de netop kender borgerne så godt. Og mange kan føle, at de ikke slog til og derfor bebrejde sig selv. Men her er det vigtigt at slå fast, at det er en urealistisk forventning at have, at man altid skulle kunne regne ud, hvad der sker i andre menneskers hoved, siger psykologen.

Reaktioner hos den enkelte på vold eller trusler – eller reaktionen på at være vidne til vold eller trusler - kan være meget forskellig. Og ydre faktorer som arbejdsmiljøet og ledelsens opbakning spiller en stor rolle.

– Man kommer sig over en krise, det gør de fleste. Men det afhænger selvfølgelig af, hvad man har haft af oplevelser tidligere, og hvordan ens liv i forvejen ser ud. Er man lige blevet skilt, har der været dødsfald i familien osv. Og arbejdsmiljøet spiller en vigtig rolle. Er der ingen opbakning fra ledelsen og dårlige normeringer, så kan det sidde længe i kroppen, siger Michael Bruun.