Flere udviklingshæmmede får en anbringelsesdom

'Ved normale fængselsdomme har du en dato på, hvornår din dom er ophævet. Det har du ikke her, så du ved ikke, hvad fremtiden bringer. Det er så ulideligt.'

Sådan siger 40-årige Rasmus Nielsen til DR. Han tilhører en gruppe mennesker, som der bliver flere af – nemlig udviklingshæmmede med en anbringelsesdom.

Rasmus Nielsen er flere gange dømt for vold. Men i Danmark bliver udviklingshæmmede ikke straffet med fængsel. I stedet kan de idømmes en foranstaltningsdom, hvor de bliver dømt til anbringelse på en institution. I 2016 fik 130 mennesker en sådan anbringelsesdom, og det er dobbelt så mange som for 10 år siden.

Der kan være flere forklaringer på stigningen, mener fagkonsulent Anders Gimbel, der har lavet rapporten ’Domfældte og Udviklingshæmmede – Data og fortælling’ for Region Midtjylland.

– Dels er man blevet mere opmærksom på at lave mentalerklæringer på en gruppe borgere, (der ellers kunne være blevet idømt en fængselsdom, red.), og dels er der blevet større opmærksomhed på at anmelde eventuelle forhold fra sociale tilbud, hvor vedkommende i forvejen er indskrevet, siger han til DR.

Rimelig eller urimelig forskelbehandling
I Rasmus Nielsens tilfælde er der ikke sat en slutdato for dommens ophør. Det gælder ifølge DR for 40 pct. af de anbringelsesdomme, der blev givet i 2016.

Og de tidsubestemte domme er urimelig forskelsbehandling, mener Landsforeningen LEV. Som kommentar til, at udviklingshæmmede typisk får en dom for vold, siger politisk konsulent i LEV Thomas Gruber: 

– Det sker også for alle mulige andre, men dem spærrer vi ikke inde for evigt. Det skal naturligvis også gælde den her målgruppe.

Et andet synspunkt går på, at de udviklingshæmmede udsættes for en rimelig forskelsbehandling, da de i modsætning til andre ikke skal straffes for fx vold. Tidligere på året havde Fredericia Dagblad et tema om dømte udviklingshæmmede, og her sagde formanden for Samråd for udviklingshæmmede lovovertrædere i Syddanmark, jurist Lea Friberg: 

– De er straffri, men opfører sig på en måde, som vi som samfund ikke vil acceptere. Derfor vil vi hjælpe dem med at lære, hvordan man opfører sig. Nogen lærer det hurtigere end andre, og for dem, der ikke kan lære det, skal vi via en foranstaltning undgå, at de begår ny kriminalitet.