Plejebørn skal beskrives bedre

I forbindelse med familieplejernes dag 1. september var jeg inviteret til at besøge forskellige kredse. Det er altid godt at mødes med jer og høre om jeres bekymringer og glæder, og det giver mig hver gang anledning til eftertænksomhed. Det gjorde det også denne gang.

Der var især to emner som blev nævnt flere steder og som jeg også er optaget af nemlig mangelfuld udredning og tvangsadoption.

Behov for bedre beskrivelser og match

Gennem mine samtaler med jer forstod jeg, at der er en gennemgående oplevelse af mangelfuld udredning af både børn og familier, og det kan betyde, at I kan komme til at stå med nogle helt andre og vanskeligere opgaver, end den opgave, der var beskrevet fra starten.

Flere nævnte, at de beskrivelser og udredninger, der ligger på børnene og familierne, er så mangelfulde og fejlvisende, at det langt fra beskriver de udfordringer barnet og evt. familien har. Og det betyder jo, at det er umuligt at lave et sikkert match mellem barnet og jer som plejefamilie. Eller at det i hvert fald bliver et spørgsmål om tilfældigheder.

Det kan på ingen måde være rigtigt.

Det er urimelige arbejdsvilkår for jer og det er urimeligt overfor de børn, der bliver anbragt. Alle børn har brug for kontinuitet, og de har krav på det rette tilbud og det bliver nærmest umuligt at efterleve, hvis beskrivelserne ikke hænger sammen med virkeligheden.

Derfor skal der laves nogle meget grundigere beskrivelser og udredninger, så det efterfølgende match bliver det rette.

Forslag om tvangsadoption

Et andet emne, der blev drøftet på mine møder med familieplejere, var spørgsmålet om tvangsadoption – herunder betydningen af, at anbragte børn kender og har kontakt til deres biologiske forældre. Selvfølgelig altid tilpasset barnets alder og behov.

Regeringen lægger op til, at det skal blive nemmere at gennemføre en tvangsadoption. De peger konkret på at fjerne et led i sagsbehandlingen, nemlig Statsforvaltningen. I dag kan det tage op til to år at få behandlet en sag om at få tvangsadopteret et barn, og det er for lang tid, mener regeringen. Vi kan godt se det uhensigtsmæssige i, at sagsbehandlingen kan tage så lang tid. Vi ser dog andre langt større udfordringer ved at lempe på reglerne vedrørende tvangsadoption:

Vi ved, hvor afgørende det er for børn at have kontakt til deres biologiske familie. Børn bekymrer sig om deres forældre, og de får en langt bedre anbringelse, hvis der er kontakt til det biologiske ophav. Forældrene er vigtige for børnene, også selvom de ikke magter den grundlæggende omsorg for deres børn.

Familieplejere kan opleve et pres

Yderligere hører jeg, at nogle familieplejere kan opleve et pres i forhold til at skulle adoptere barnet frem for at have det i pleje. Det kan medføre, at I kan komme til at stå i et krydsfelt, hvor I på den ene side ønsker en stabil foranstaltning for barnet, men at I ikke nødvendigvis ønsker at skulle adoptere.

Et andet emne, der gik igen alle steder, var spørgsmålet om en lønmodel for familieplejere. Her kan jeg forstå, at der er et meget stort ønske og behov for ordnede vilkår. Et lille lyspunkt er at Socialdemokratiet lover bedre forhold for familieplejere i deres nye socialudspil. Et af 18 punkter lyder: ’Ordentlig løn til plejefamilier. Der skal indføres en ny lønmodel, som sikrer bedre lønforhold og mere stabile anbringelser. Konkret foreslår Socialdemokratiet en ny lønmodel, hvor plejefamilier i højere grad ansættes i kommunen.’ 

Jeg har været meget glad for alle de drøftelser, vi har haft til familieplejernes dag – og jeg vil tage jeres input med mig i det videre politiske arbejde. Jeg kommer til at tale jeres sag overfor bl.a. folketingspolitikere. Både når det gælder spørgsmålet om tvangsadoption og udredning og matchning.