Magtmidler må aldrig erstatte socialpædagogik

Det er hårdt socialpædagogisk arbejde og ikke magt, der har en effekt på de børn, som er anbragt på landets sikrede institutioner.

Sådan lyder det fra flertallet af forstanderne på de sikrede institutioner, som tager stærkt afstand fra regeringens lovforslag om at give institutionerne øgede magtbeføjelser.

Det gælder fx obligatorisk videoovervågning af alle indendørs fællesarealer døgnet rundt, døralarmer på børnenes værelser og udvidet adgang til kropsvisitation.

– Vi mangler under ingen omstændigheder de øgede muligheder for brug af magtmidler, som lovforslaget indeholder. Vi når ikke de unge med mere konsekvens og flere magtmidler. Vi skal nå dem med hårdt socialpædagogisk arbejde, og det synes jeg faktisk, at vi lykkes rigtig godt med i Danmark, hvor ungdomskriminaliteten er dalende og har været det gennem mange år, siger Mette Vestergaard, forstander på den sikrede institution Sølager, der hører under Region Hovedstaden.

Lovforslaget er især rettet mod den lille gruppe af unge, som politikerne kalder ’den hårde kerne’, der står for en stor andel af den samlede ungdomskriminalitet.

– Men der vil altid være en restgruppe af unge, som går tilbage til deres kriminelle netværk. Og det vil lovslaget ikke komme til at ændre på, siger Mette Vestergaard.

Et markant skifte
Forstanderne er især bekymrede over den drejning væk fra den socialpædagogiske tænkning, som forslaget er udtryk for.

– Der er tale om et markant skifte i forhold til, hvordan vi hidtil har betragtet de unge, der er anbragt på sikrede institutioner. Vores indsats har altid handlet om, at vi gennem en socialpædagogisk indsats får de unge tilbage i samfundet med øgede kompetencer. Nu sker der et skifte over imod øget magt, og det vil gøre det væsentligt sværere for os at få skabt en god kontakt til de unge, siger Peter Jørgensen, forstander på Stevnsfortet i Region Sjælland.

Tina Maria Larsen, forstander på Kompasset i Region Nordjylland, er enig:
– Magtmidler må ikke erstatte socialpædagogik, for der er jo en grund til, at det er socialpædagogiske døgninstitutioner og ikke fængsler, som vi anbringer børn og unge på. Vi skal signalere til de unge, at vi tror på, at de kan leve et andet liv. Vi skal vise dem, at vi interesserer os for dem og vil hjælpe dem, og det gør vi altså ikke ved at bruge flere magtmidler, siger hun.

Kan bedre passe på de unge
Mens fem af forstanderne på de sikrede institutioner tager skarpt afstand fra de øgede magtbeføjelser
i lovforslaget, hilser bl.a. Lars Emil Andersen, der er daglig leder for både Koglen og Grenen i Region Midtjylland, lovforslaget velkomment:
– Lovforslaget giver os nogle bedre muligheder for at passe på de unge, når de er anbragt i et miljø, hvor der er mange risikofaktorer for, at noget kan gå galt, siger han.

På Koglen og Grenen brugte han i 15 år døralarmer på de unges værelser. Men da han blev bevidst om, at det ikke var lovligt, gik han i dialog med Socialtilsyn Midt og lavede en handleplan, som betød, at brugen af døralarmer stoppede i foråret 2017.

– Vi havde brugt det i bestemte risikosituationer, hvor det var med til at beskytte børnene mod overgreb, vold, stoffer og andre former for adfærd, og jeg mener ikke, at vi på nogen måde kan klandres for at være mindre socialpædagogiske af den grund. Alle vores tilsynsrapporter viser, at de unge trives og er trygge under anbringelsen hos os, siger Lars Emil Andersen.

Også Hamid Vazin, der er forstander på Sønderbro i Københavns Kommune, er positiv over for lovforslaget:
– Vi får nogle flere muligheder for at opretholde en bedre sikkerhed og tryghed på institutionen. Vi har en del unge, som vil profitere af de her muligheder, og de andre vil jo ikke lide overlast, siger han.

Hamid Vazin mener ikke, at de mere hårde greb vil ødelægge det socialpædagogiske arbejde.

– Motivationsarbejde vil stadig være det primære. Men hvis motivationsarbejdet ikke har en effekt, får vi nu nogle flere muligheder og kan fx trække de unge i lommepenge, hvis de ikke står op om morgenen, siger han.