Fokus på familieplejernes udfordringer

For de fremmødte familieplejere var der ingen tvivl: Tryghed om arbejdsvilkårene står højest på ønskelisten. Ordnede forhold omkring løn, opsigelse, anciennitet og pension vil forbedre tilværelsen mærkbart for familieplejerne. Og også for plejebarnet, for ro om vilkårene er en forudsætning for, at anbringelsen bliver en succes.

– Vores arbejdsvilkår er afgørende for, hvordan vores plejebørn kommer til at have det. Hvis vi ved, at vores vilkår er på plads og er trygge, så kan vi fokusere på at yde den rette indsats overfor børnene, som en af deltagerne formulerer det.

Gidsler i kampen om vederlag

En af problemerne ved den nuværende aflønningsmodel er, at vederlaget kan sættes ned midt i anbringelsen, så familieplejernes indtægt med kort varsel risikerer at falde markant. Den risiko gør familieplejerne utrygge, for godtager man ikke lønnedgangen risikerer man, at barnet flyttes til et andet sted. En praksis der ikke er lovlig, men som ikke desto mindre er oplevelsen blandt mange familieplejere. Og familieplejerne føler sig gidslet i situationen, for både plejebørn og -familie har knyttet sig til hinanden gennem årene. Som en af deltagerne sagde om sit plejebarn, som hun har haft i ti år:

– Selv hvis kommunen sagde ’nu får du kun 100 kr. om måneden for at have ham’, så ville jeg jo ikke opgive ham. Han har jo ikke andre end mig.

Socialpædagogerne vil være aftalepart

Socialpædagogernes næstformand Verne Pedersen deltog i dialogen og gav et indblik i forbundets aktuelle arbejde med familieplejeområdet. Og hun var helt enig – der skal være ordnede forhold for familieplejerne, så børn ikke risikerer at blive flyttet rundt pga. økonomi, og så familieplejere kan få tryghed omkring deres ansættelsesforhold. Hun hæftede sig ved, at der er nye toner fra KL, som har erkendt, at der er behov for at kigge på vederlagsmodellen.

– Det er en lang kamp. Men vi arbejder videre. Vi har et nyt møde med KL her i efteråret og vi insisterer på at være aftalepart for den nye vederlagsmodel, der skal indgås, sagde Verne Pedersen.

Hun vil overfor KL pege på de kommuner, der har lavet nogle gode aftaler som inspiration til, hvordan en ny aftale kan strikkes sammen. Og KL har gode grunde til at indgå en aftale, mener Verne Pedersen, for kommunerne har svært ved at rekruttere familieplejere. Så skal der også fremover være gode folk til at tage imod de mange børn der anbringes i familiepleje, så skal der bedre vilkår til.

– Vi har arbejdet målrettet på at få politikerne til at fokusere på familieplejeområdet og det er også lykkedes. Vi ved, at socialordførerne på Christiansborg er optagede af, at der kommer en ordentlig løsning, sagde Verne Pedersen.

Mens en fast løn gennem hele anbringelsen, har høj prioritet hos mange familieplejere, er andre vilkår som længere opsigelsesvarsel og pension behovet for andre.

– For mig er en pensionsordning vigtigere end fast løn. Og så er det et problem, at jeg stadig kan blive opsagt med 30 dages varsel. Funktionærlovens regler må være minimum for hvad vi har, og så en pensionsordning ligesom alle andre, sagde en af deltagerne.

Sammen er vi stærkest

Ønsket om bedre vilkår ledte debatten hen på spørgsmålet om, hvordan Socialpædagogerne kan få flere familieplejere med i fællesskabet. Og det er en opgave, der skal løftes i fællesskab.

– Det er rigtig vigtigt, at vi har tyngde overfor KL, når vi skal kæmpe for en aftale. Det er os, der repræsenterer familieplejerne og vi skal organisere endnu flere. Vi skal arbejde i de lokale netværk og tale sagen – også overfor dem, der ikke er medlemmer i dag. Lad os få dem med ind og så tage en dialog om, hvad vi kan, når vi er stærke nok, sagde Lars Petersen, kredsformand, Socialpædagogerne Storkøbenhavn.

Verne Pedersen supplerede:

– Gode ideer til, hvordan vi kan rekruttere endnu flere familieplejere modtages med kyshånd. Vi håber, I vil være med til at gøre dem omkring jer, dem i jeres netværk, opmærksomme på at få flere med. I kan også være med til at fortælle de gode historier om, hvordan familieplejere kan bruge Socialpædagogerne.

Et af forslagene fra de fremmødte familieplejere gik på at etablere netværksgrupper på facebook, et andet på at være mere synlige.

– Mange aner ikke, at de skal være i Socialpædagogerne. De er hos 3F eller hvor de ellers kommer fra i deres tidligere job, sagde en deltager. En anden foreslog:

– Fortæl, at man kan have børn med til cafemøderne. Det har jeg aldrig tænkt at man kunne, men hvis nogen havde foreslået det, var jeg kommet.