Familieplejere luftede stoltheden på facebook

’Jeg er stolt over at være familieplejer, når mine plejebørn siger til mig: ’Hvor har vi haft en dejlig dag i dag.’ Så tænker jeg, at min mentalisering og anerkendelse af plejebørnene er lykkedes.’

Sådan skrev Marna Madsen som svar på spørgsmålet: ’Hvornår er du stolt over at være familieplejer?’
I anledning af Socialpædagogernes Dag, 2. oktober, udskrev Socialpædagogerne en lille konkurrence, hvor medlemmer kunne sætte ord på det, der gør dem stolte over deres arbejde – og i facebookgruppen for Fagligt selskab om udsatte børn og unge kom der flere bud fra familieplejere.

Helle Quaade skrev: ’Når mine plejebørns forældre viser mig tillid og ovenikøbet er anerkendende. Det er så vildt!’

Bente Arvad Søgaard Nielsen løftede sløret for noget af det, der også kan være svært, idet hun skrev:
’Stolt over mit arbejde, men ikke over kommunernes.’

Nærvær og respekt

LeneBritt Andersen satte endnu flere ord på. Hun skrev:

’Det gør mig stolt at være familieplejer, når det lykkes at få tingene til at smelte sammen i en smuk symfoni af nærvær, dialog, respekt, udvikling, forståelse, mentalisering osv… Når jeg mærker, at det gør en forskel, det jeg kan tilbyde barnet. Når jeg mærker barnet begynder at vise en grad af tilknytning til os. Når det tør stole på, at vi vil det. Når det giver slip og viser sine forskellige sider. Når det tør holde bare lidt af…
Når jeg formår at navigere respektfuldt i forældresamarbejdet. Når jeg mærker samarbejdspartnere respekterer mig for min faglige og menneskelige tilgang. Når jeg mærker ligeværdigheden og anerkendelsen. Når jeg mærker, man stoler på, at jeg har valgt netop denne måde at arbejde på, fordi jeg turde, troede på at jeg kunne og satsede mit arbejdsliv… og investerede hele min familie i at dele os med andre i privatsfæren.’