Kamp for ligeløn fortsætter

Solidaritet, forhandlinger og krav. Det er nogle af de ord, vi hører en del til her i starten af det nye år. Ordene falder i sammenhæng med de overenskomstforhandlinger, der foregår i disse måneder. Og selvom de måske kan lyde som levn fra en svunden tid, så er de højaktuelle. For der er meget at kæmpe for – særligt for Socialpædagogerne. Vi er nemlig et af de forbund, som har mange kvinder blandt vores medlemmer, og vi skal hele tiden have fokus på den forskel, der er mellem kvindedominerede fag og mandedominerede fag.

Tidligere sagde man, at kvinder bare skulle uddanne sig, så vi kom op på samme uddannelsesniveau som mændene. Det gjorde vi så. Men selvom kvinder uddanner sig som aldrig før, så er der stadig lønforskel på uddannelser som byggefagskonsulent og socialpædagog eller sygeplejerske, selvom uddannelseslængden er den samme. Det både skal og vil vi gøre noget ved!

Derfor er jeg også virkelig stolt af, at vi i Socialpædagogerne skrev historie sidste måned, da vi sammen med fagforbundene BUPL, FOA og Sundhedskartellet fik rejst et fælles krav om ligeløn. Det var derfor også på bordet, da vi kort tid efter udvekslede krav til overenskomstforhandlingerne med arbejdsgiverne for 564.000 ansatte på det kommunale og regionale område.

Det bliver ikke let, kan jeg godt allerede varsle. For når vi kræver en ligelønspulje målrettet en række særligt kvindedominerede faggrupper – som eksempelvis socialpædagoger – så taler arbejdsgiversiden mest om at give sosu-personalet lidt mere i lønposen, da det er her, der er rekrutteringsproblemer.

Men her skal vi holde fast. For ligeløn og lønstigning handler altså om anerkendelse og respekt for den uhyre vigtige opgave, som de kvindedominerede fag har. Derfor er det et ufravigeligt krav, at vi får taget hul på ligelønsproblematikken og sendt et signal om, at der over årene skal ændres på de her lønforskelle.

Og ærligt talt; det er da også nærmest komisk at tænke på, at kvinders løn ligger lavere, fordi kvinders løn i gamle dage blot skulle supplere mandens løn. Sådan er det heldigvis ikke mere. Og derfor skal vi også sørge for at få rettet op på den historiske skævhed. Så det bliver de små, men overordentlige vigtige skridt vi tager.