Gå til indhold

Lovguide

Et makeover til voksenbestemmelserne

Fra 1. januar trådte en række ændringer af voksenbestemmelserne i serviceloven i kraft. Her er et overblik

24. januar 2018

Artikel
RB_soelund3B.jpg

Forfatter: Jens Nielsen

Det startede med erklærede mål fra flere socialministre om at ville reformere voksenbestemmelserne i serviceloven – men endte i efteråret 2016 med en aftale om en langt mindre omfattende revision af bestemmelserne. Aftalen var en del af satspuljeforliget, og her fra nytår trådte de nye regler så i kraft. 

Men selvom de nye regler ikke er nogen stor reform, så indeholder de dog en række elementer, som er blevet hilst velkommen af bl.a. Socialpædagogerne. Det gælder fx den større vægt på helhedsorienterede indsatser og på en tidlig socialpædagogisk indsats.

Her følger en kort oversigt over de seks elementer i loven, der er ændret, og i de præciseringer, der ligger i den bekendtgørelse, der uddyber intentionen med paragrafferne.

Skærpet formålsparagraf

Først, men ikke mindst, er servicelovens formålsparagraf blev opdateret, så det nu er tydeliggjort, at målet med de tiltag, der kan sættes ind med, med afsæt i loven, er en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der skal sætte borgeren i stand til at udvikle sig og udnytte sine egne potentialer. 

Der er sket præciseringer i både lovens indledende, generelle § 1 og i § 81, der sætter rammerne for voksenområdet. 

Der er fokus på inklusion, på understøttelse af selvstændighed og selvhjulpenhed og på rehabilitering – men også indbygget en anerkendelse af, at der er borgere, der først og fremmest har behov for kompensation, omsorg og pleje.

Tidlig og forebyggende indsats

Som noget nyt giver loven i en ny § 82 kommunerne mulighed for at sætte ind med en tidlig forebyggende indsats på voksenområdet. Det kan ske enten i grupperegi (§ 82 a) eller gennem individuelle tidsbegrænsede tilbud i op til seks måneder (§ 82 b), der kan gives uden visitation. 

De nye tiltag skal ‘vende borgeren i døren’ til socialforvaltningen, så borgerens problemer kan løses, før der er behov for en længerevarende indsats. 

De nye tilbud må ikke træde i stedet for eksisterende tilbud til borgere med varige behov, men er tiltænkt borgere med lettere funktionsnedsættelser som fx en borger med lettere ADHD, der har brug for hjælp til at strukturere hverdagen. 

På samme måde kan kommunerne efter den nye paragraf oprette sociale akuttilbud, der kan rådgive og yde omsorg til psykisk syge – men som ikke kan træffe afgørelser i borgernes sager. 

I § 82 d åbnes for, at tilbuddene kan udføres af ‘frivillige sociale organisationer og foreninger’ – hvis altså kommunen vurderer, at ‘deltagelse i sådanne tilbud vil kunne forbedre det aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres’. 

Tilbuddene efter den nye § 82 er ikke omfattet af de sociale tilsyn.

Forenklinger

En af de store bevæggrunde for den oprindeligt påtænkte reform af loven, var et ønske om afbureaukratisering, og i de reviderede bestemmelser er foretaget en række forenklinger i forhold til hjælpemidler. 

Og så er der desuden foretaget en forenkling i reglerne om borgernes egenbetaling på kvindekrisecentre (§ 109-tilbud) og herberger (§ 110-tilbud).

BPA-ordningen

Der er tilsvarende sket ændringer i reglerne om tilskud ved ansættelse af hjælpere efter BPA-ordningen. Der er fx indført en godkendelsesordning for udbyderne af servicen og ændret i tilskudsreglerne for at undgå misbrug af ordningen.

Bedre data

I forbindelse med revisionen er der med afsæt i retssikkerhedsloven også foretaget nogle ændringer i forhold til at sikre bedre indsamling af data på det sociale område. 

Det handler fx om data om kommunale afgørelser og indberetninger fra de sociale tilbud. Der er ikke tale om, at der skal indberettes eller indsamles nye data – blot er en række eksisterende regler blevet samlet.

Retssikkerhed

Der er foretaget en række ændringer, der skal styrke borgerens retssikkerhed i de tilfælde, hvor kommunen frakender eller nedsætte hjælpen. 

Der indføres med § 3a en varselsperiode på 14 uger, hvor klager fra borgeren vil have opsættende virkning, ligesom man i den periode er sikret hurtig sagsbehandling i Ankestyrelsen.


Find den reviderede servicelov her

Det siger loven

I den reviderede lov § 1 hedder det bl.a. (revideret og nytilføjet tekst i kursiv), at:

… ’hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie og på den enkeltes ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt for den enkelte. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte’.

I § 81, der omtaler formålet på voksenhandicapområdet hedder det bl.a., at formålet er at:

… ’sikre, at den enkelte får en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes behov. Støtten skal ydes med det formål at styrke den enkeltes egne muligheder og eget ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt for den enkelte. Desuden er formålet at medvirke til at sikre, at den enkelte kan fastholde sit aktuelle funktionsniveau, og at yde kompensation, omsorg og pleje’.

Bliv medlem