Vær nysgerrig og brug deres viden

Der er ikke én måde at gøre det på eller én metode, der virker for alle anbragte børn og unge, når det handler om skole, uddannelse, læring og livsduelighed. Det lå klart, da Projekt Styrket Indsats gik i gang.

Men med tal, der viser, at 40 pct. af alle anbragte ikke afslutter folkeskolen med en afgangseksamen, og med en sikker viden om, at netop uddannelse er en afgørende faktor for et stabilt voksenliv, lå det lige så klart, at der må ske noget.

Og det var baggrunden for, at 14 – meget forskellige – døgntilbud til anbragte børn og unge over hele landet gik ind i projektet. Det har været finansieret af Egmont Fonden og blev fagligt kvalificeret af en følgegruppe, hvor bl.a. Socialpædagogerne sad, og det gav de deltagende tilbud mulighed for at kaste deres indsats i forhold de unge og børnenes læring og livsduelighed op i luften og tænke den helt om.

Nu er projektet afsluttet, og midt i oktober kommer en samlet evaluering – en evaluering, der blev lagt i hænderne på forskere fra det daværende SFI, der nu er blevet til VIVE. Men projektet er allerede selv nedkommet med tre udgivelser: en rapport, der giver et overblik over de mange forskellige delprojekter og indsatser på de 14 tilbud, et idékatalog, hvor andre døgntilbud til anbragte og udsatte børn og unge kan lade sig inspirere, og et ark med refleksionsspørgsmål, der kan være et første afsæt til at sætte skub i processen.

Den gode afvigelse

I den brede vifte af indsatser har Positiv Afvigelse været en gennemgående metode, der har skullet sætte gang i forandringerne. Metoden er kendetegnet ved, at problemerne skal løses med afsæt i de ressourcer, der allerede findes, og at løsningerne skal komme fra deltagerne og det fællesskab, de indgår i – det man kalder bottom-up-løsninger. Det handler ikke kun om at løse problemet, men faktisk i højere grad om, hvordan man løser dem.

Udgangspunktet er, at alle mennesker grundlæggende er mere modtagelige for forandring, hvis de selv har været med til at finde løsningen, og hvis løsningen er fundet hos individer, der ligner dem selv.

Især har seks temaer været gennemgående fokuspunkter i indsatserne på de 14 tilbud: det at bo på døgninstitution, det at have en betydningsfuld voksen, barnets og den unges autonomi og indflydelse på eget liv, den faglige og sociale udvikling samt samarbejdet med henholdsvis skole og forældre.

Læringen til projektet er bl.a. kommet fra tidligere anbragte unge, der nu har fået en uddannelse, fordi de har kunnet være med til at afdække, hvad det så var, der virkede for dem.

Hos Socialpædagogerne, der altså sad med i projektets følgegruppe, understreger næstformand Verne Pedersen, at målet er løsninger, der betyder, at den unge ender med et eksamensbevis i hånden.

– Indsatsen skal tage afsæt i inddragelse og samarbejde mellem barnet, familien, anbringelsesstedet og skolen, og fokus skal ligge på trivsel som grobund for læring. I Socialpædagogerne vil vi skabe øget bevidsthed og viden om trivsel og læring blandt de medlemmer, der arbejder med anbragte børn og unge, og dette projekt kan være god inspiration til at finde konkrete løsninger – sammen med barnet og hele dets netværk, siger hun.

Trivslen stiger

Som nævnt kommer den endelige evaluering af projekt Styrket Indsats første midt i oktober. Men i projektet egen rapport indgår en første evaluering af et par af de mange elementer i det samlede projekt. Det drejer sig om en første måling af udviklingen i trivslen hos de børn og unge, der har været omfattet af projektet, og en ligeledes første pejling af, hvordan medarbejderne – socialpædagoger og andre faggrupper – vurderer effekten af den fornyede indsats.

Når det handler om børnenes og de unges trivsel, er der den største effekt ved den første måling, efter at den fornyede indsats er sat ind – og det gælder for alle de børn og unge på tværs af de 14 deltagende tilbud. De har besvaret et spørgeskema, der bl.a. bygger på det internationalt validerede spørgeskema Strength and Difficulties Questionnaire (SDQ), der afdækker fem forskellige aspekter af deres styrker og svagheder, ligesom forskerne har brugt et anerkendt WHO-mål for trivsel. 

Mens trivslen, der måles ved SDQ, altså bedres markant fra den nye indsats sættes ind til første måling, så falder den igen derefter til at ligge nærmere udgangspunktet – men det er ikke usædvanligt, fortæller en af forskerne bag både den foreløbige og den kommende store evaluering, Helle Hansen fra VIVE:

– Selvom projektet stadig er ret nyt og de målbare effekter foreløbig er relativt små, så tyder meget på, at det har skabt en positiv forandring for en gruppe børn og unge, der ellers ofte har en svær skolegang, siger hun.

Positive medarbejdere

Ved projektets afslutning har hun og VIVE-forskerne også bedt medarbejderne vurdere, hvordan de opfatter effekten af arbejdet med Positiv Afvigelse som tilgang – og her er der altovervejende positive tilbagemeldinger: På en skala fra et til 10, hvor et er meget uenig og 10 er meget enig i, at projektet har haft en positiv virkning på børnenes oplevelse af at blive set, hørt og inddraget, svarer tre ud af fire medarbejdere syv eller højere. Og ingen af de adspurgte angiver lavere end fire.

Flere medarbejdere fortæller forskerne, at de nu spørger mere ind til børnenes trivsel og skolegang, og at de spørgeteknikker, der har været en del af programmet, hjælper dem med det. Og responsen fra børnene er heller ikke udeblevet. De er glade for at blive spurgt og for at kunne bidrage med deres erfaringer.

– Jeg har ændret min praksis – hele min hverdag – i forhold til ikke at drage hurtige konklusioner, men få spurgt ind og hellere spørge en gang for meget end en gang for lidt, fortæller en medarbejder – og peger på, at det også betyder en stor forskel for ham selv:

– Jeg føler, at jeg kommer mere i dybden – det bliver mere ærligt, siger han.

Helle Hansen fra VIVE peger på, at den endelige evaluering vil sammenholde medarbejdernes og børnenes og de unges vurderinger, men at medarbejdernes udsagn tyder rigtig godt: 

– Medarbejderne oplever, at projektet har gjort en positiv forskel for deres praksis og blik på de anbragte børn og unge, og ikke mindst for samarbejdet med skolerne, siger hun.

Download rapport, idékatalog og refleksionsark på her og SFI’s foreløbige evalueringsnotat her