Gå til indhold

Anbragte børn og unge

Stil krav om uddannet personale

Anbragte børn skal mødes af fagligt relevant personale. Formand for Socialpolitisk Forening foreslår, at der indføres autorisation på anbringelsesområdet. Socialpædagogerne bakker op om, at der skal øget fokus på uddannelse og den rette faglighed

22. september 2017

Artikel
CB_tristpigeB.jpg

Forfatter: Tina Løvbom Petersen

Alt for mange af samfundets allersvageste børn anbringes hos folk, der ikke har den faglige indsigt i, hvordan man hjælper traumatiserede børn og unge. Derfor bør der stilles krav til, at anbragte børn mødes af fagligt relevant og uddannet personale. Det kunne man blandt andet gøre ved at indføre autorisation på anbringelsesområdet.

Sådan siger Knud Aarup, formand for Socialpolitisk Forening, til TV2.

– Der er de seneste år lavet en masse politiske tiltag for at forbedre indsatsen over for anbragte børn, men vi har ikke taget fat på den her uddannelsesmæssige side. Jeg tror, vi skal til at lave et egentligt autorisationssystem, sådan som vi kender det fra sundhedsområdet. Vi er nødt til at være meget præcise i forhold til, hvilken en type uddannelse, man skal have for at kunne tage sig af hvilke typer skadede børn. Det er ikke nok, at man fx anbringer i familiepleje og regner med, at god forældrekærlighed er tilstrækkelig. Vi er nødt til at sikre, at vi har en specialistuddannelse, lyder det fra Knud Aarup.

 

Det er i virkeligheden det, man inden for lægeverdenen ville kalde kvaksalveri, at vi sender dem hen til nogen, som overhovedet ikke har forstand på det. Og så tror man, at det kan lade sig gøre at give dem den støtte, der er nødvendig, for at de kan komme videre i deres liv.

Knud Aarup, formand Socialpolitisk Forening

Brug dog specialisterne

I kølvandet på dokumentaren ’Anbragt – efter helvedet’, som TV2 viste torsdag den 21. september, efterlyser Knud Aarup øget fokus på faglighed.

– Hvis man falder på cyklen og kommer på skadestuen, så forventer man jo ikke at blive mødt af en skrædder eller en anden håndværker. Så forventer man, at der står en læge eller en sygeplejerske. Og det er lidt det samme i forhold til børn, som har været udsat for alvorlige skader. Det er i virkeligheden det, man inden for lægeverdenen ville kalde kvaksalveri, at vi sender dem hen til nogen, som overhovedet ikke har forstand på det. Og så tror man, at det kan lade sig gøre at give dem den støtte, der er nødvendig, for at de kan komme videre i deres liv, sagde han til TV2 News, hvor han opfordrede kommunerne til at være bedre forberedte, når de anbringer børn og unge.

– Der er forskel på alvorlighedsgraden af hvilke typer af traumer, de her børn har været udsat for. Og der bliver man nødt til at blive meget bedre til at være præcis i forhold til typen af traume. Der er faktisk nogen, som er specialister i seksuelt krænkede børn, og så er det selvfølgelig dem, der skal tage sig af de børn, der er seksuelt krænkede. På samme måde er der nogen, der er specialister i vidtgående ADHD eller autisme, lød det fra Knud Aarup.

 

De skal anbringes der, hvor der er lige præcis de faglige kompetencer, der er nødvendige for at hjælpe dem. Det er jo helt uhørt, at man i kommunerne er ude i at anbringe børn der, hvor der tilfældigvis er plads – og uden at inddrage børnene og tage afsæt i deres behov.

Verne Pedersen, næstformand Socialpædagogerne

De rette faglige kompetencer skal være der

I Socialpædagogerne bakker næstformand Verne Pedersen op om kravet om, at der skal de rette fagligheder til at tage sig af anbragte børn og unge.

– Det har vi sagt hele tiden – at der, hvor man anbringer udsatte børn og unge, der skal man have fagligt kompetente og uddannede medarbejdere, som matcher det svigt og de traumer, børnene har med sig. Det er jo helt uhørt, at man i kommunerne er ude i at anbringe børn der, hvor der tilfældigvis er plads – og uden at inddrage børnene og tage afsæt i deres behov, siger hun.

Tanken om at indføre autorisation er Socialpædagogerne åbne overfor at diskutere.

– Hvis man skal arbejde socialpædagogisk med denne gruppe børn og unge, så skal der stilles krav om, at der er det nødvendige omfang af socialpædagogisk uddannet personale. Ellers bør man ikke kunne blive godkendt. Det bør slet ikke være til diskussion, at man skal have den nødvendige faglige uddannelse, når man arbejder med mennesker, som har så mange svigt og traumer. Så vi er åbne overfor at diskutere, om autorisation kunne være en mulighed, siger Verne Pedersen.

Bliv medlem