Et bid i panden er en bagatel

– Jeg har tidligere betragtet mig selv som et rimelig solidt menneske, der kan klare lidt af hvert. Men i det her forløb har jeg i den grad følt mig stemplet som en, der bare skal tage sig sammen. Som om, det jeg oplevede, var en lille bagatel, der bare følger med jobbet. Og det er en virkelig ubehagelig følelse.

Sådan fortæller 61-årige Birgitte Christiansen, der er en af de mange socialpædagoger, som har fået afvist en arbejdsskadesag. Hun blev i to omgange overfaldet af den samme borger på et tilbud for mennesker med bl.a. autisme og ADHD – men begge sager er nu blevet afvist af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

I afslaget lyder begrundelsen bl.a., at ‘det ikke vurderes, at hændelserne har haft et omfang, der medfører varige psykiske gener, at påvirkningen ikke har indebåret en reel fare – og at Birgitte Christiansen som fagperson i kraft af sin uddannelse eller erfaring har haft et beredskab til at håndtere hændelsen’.

– Jeg føler slet ikke, at de har lyttet til hverken mig, min læge eller psykologen. Jeg har tydeligt gjort opmærksom på de gener, jeg har haft efterfølgende både fysisk og psykisk. Jeg har også henvist til de utallige hændelsesskemaer, der er udfyldt i forbindelse med alle de gange, jeg er blevet skubbet, slået, sparket eller spyttet på – og de i alt 11 arbejdsskader, jeg tidligere har anmeldt på samme arbejdsplads, siger Birgitte Christiansen, som sidder tilbage med følelsen af, at hun ikke er blevet taget alvorligt.

– Det her handler ikke om penge og erstatning for mig. Det handler om, at jeg aldrig har fået anerkendt, at jeg blev udsat for nogle voldsomme fysiske overgreb, mens jeg passede mit arbejde – episoder, som har mærket mig både fysisk og psykisk.

Tandsæt i panden

Tidligere har Birgitte Christiansen arbejdet som kok og tjener, men hun valgte at skifte spor og blev i 2008 færdiguddannet som socialpædagog. Siden har hun bl.a. arbejdet med mennesker med autisme – og har som sine kolleger efterhånden vænnet sig til, at jobbet både kræver en god fysik og en stærk psyke. Både knæk og vrid i kroppen er en fast del af arbejdslivet, ligesom det er hverdagskost, at borgerne agerer voldsomt.

– Selvom man jo godt ved, at det ofte er, fordi de gerne vil give én et kram eller et kys, så tager de her borgere altså voldsomt fast. Og nogle gange går det galt som i mit tilfælde, fortæller Birgitte Christiansen.

Den 3. april sidste år blev hun overfaldet af en borger.

– Han kommer løbende i høj fart for at tage i mod mig og formentlig for at give mig et kram. Jeg bøjer hovedet, for at vi ikke skal støde sammen – og det ender med, at han hakker hele sit tandsæt ind i min pande. Det blødte ret voldsomt, og jeg fik en kæmpe væskefyldt bule – og den dag i dag har jeg stadig et aftryk fra hans tænder i panden, ligesom min hud har ændret sig permanent.

Efter episoden døjede Birgitte Christiansen meget med hovedpineanfald – noget, hun aldrig tidligere har lidt af. Hun oplevede også, at hendes psoriasis slog voldsomt ud, hvilket ofte sker, når man er psykisk belastet. Samtidig smuldrede to af hendes tandkroner, og det vurderede en tandlæge til også at kunne være en konsekvens det hårde slag i ansigtet.

Ramt i ansigtet igen

Godt fire måneder senere blev Birgitte Christiansen igen overfaldet af den samme mandlige borger. Episoden opstod, da borgeren efter en køretur insisterede på at få en øl og i den forbindelse tog hårdt fat om Birgitte Christiansens håndled.

– Jeg siger av og beder ham at om at stoppe, og så slår han ud efter mig og rammer mig under mit venstre øje. Jeg får ham til at falde til ro – og vi vælger at se en film sammen. Men senere reagerer han voldsomt igen og bliver meget vred.

På det tidspunkt havde Birgitte Christiansen valgt at arbejde med et hjemmelavet tykt bånd i panden for at beskytte huden og mærkerne efter borgerens bid tidligere på året. Hun kunne godt mærke, at hun var bekymret for, at nogen skulle ramme hendes ansigt igen. 

– Da borgeren bliver vred, hiver han beskyttelsen af min pande og presser mit ansigt helt fladt. Jeg rystede over det hele. Og kan kun sige til de folk, der afgør sager som min med at hentyde til, at det ikke er noget særligt – at så har de vist aldrig prøvet at blive nikket en skalle af en voksen mand på tæt hold.

Vendt op og ned på mit liv

I kølvandet på den seneste episode holdt Birgitte Christiansen lidt planlagt ferie, hvor hun bl.a. besøgte sin læge, fordi hun havde det rigtig skidt. Hun var pludselig blevet mere bange for at gå på arbejde.

– Min læge rådede mig til at blive sygemeldt med stress efter alvorlig psykisk overbelastning. Planen var så, at jeg skulle starte langsomt op igen i løbet af efteråret – og i den forbindelse anbefalede alle de fagfolk, jeg havde kontakt med i forløbet, at der blev fundet nye opgaver til mig, så jeg i første omgang kunne undgå for meget direkte borgerkontakt. Men det var desværre ikke muligt, så derfor endte det hele med en såkaldt uansøgt afsked, fortæller hun.

I dag er Birgitte Christiansen i den allersidste del af opsigelsesperioden. Hun har deltaget i et stress-rehabiliteringskursus og håber nu på at komme i arbejde igen, muligvis i form af et ressourceforløb.

– Jeg har været sygemeldt siden august, og det her forløb har da vendt op og ned på mit liv. Noget af det, der virkelig påvirker mig, er, at jeg aldrig har følt, at jeg blev taget alvorligt. Det har givet mig et kæmpe knæk rent psykisk. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at jeg jo bare passede mit arbejde – men det betaler jeg desværre en høj pris for i dag.

Birgitte Christiansens læge har nu besluttet at anmelde sagen som en arbejdsrelateret lidelse, og Birgitte Christiansen er derfor henvist til Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning.