Aftenarbejde udhuler pensionen

Mange socialpædagoger har forskudte arbejdstider, fordi en socialpædagogisk indsats groft sagt ikke kender klokken. Men arbejdets naturlige tilrettelæggelse udhuler samtidig socialpædagogers pension, fordi genetillæggene for de forskudte timer udløser 0 pct. i pension modsat resten af lønnen, som arbejdsgiveren indbetaler 14 pct. i pension af.

Så selvom der i overenskomsten sort på hvidt står 14 pct. i pension, så er den reelle pension for socialpædagoger ansat på døgnområdet faktisk kun lig med 12,05 pct. af lønnen. Det viser beregninger fra OAO, De Offentligt Ansattes Organisationer.

Hvis man sammenligner med fuld pension af genetillægget, betyder det omregnet til kroner og øre et årligt tab på 5.705 kr. hvert år indtil pensionsalderen for en 25-årig fuldtidsansat socialpædagog på døgnområdet. Det viser et regneeksempel, som Socialpædagogernes pensionskasse, PKA, har lavet for Socialpædagogen.

Pensionsgabet rammer også andre offentligt ansatte som fx sygeplejersker og sosu’er og er altså et problem, der især rammer ansatte i de såkaldte kvindefag som fx socialpædagoger, hvor cirka 75 pct. af de ansatte på døgnområdet er kvinder.

Uheldigt og ejendommeligt

Dermed vidner den manglende pension af ulempeydelserne også om en ligelønsproblematik, lyder det fra Britt Brandum, der er medlemschef i PKA.

– Det er en af årsagerne til, at kvinder generelt får lavere pension end mænd. Først får ansatte i kvindefag mindre i løn end i typiske mandefag og dermed mindre at optjene pension af, men dernæst får de også en lavere pension, fordi ikke al deres løn er pensionsgivende. Det er uheldigt, siger hun og tilføjer:

– Problemet er også, at det er usynligt, og de fleste socialpædagoger vil tro, at deres pension har et fornuftigt niveau med de 14 pct. Men den reelle pension på 12,05 pct. er lavere, end vi anbefaler. Det er uigennemskueligt.

Den reelt lavere pension er ekstra urimelig, fordi man ikke kan undgå det, mener arbejdsmarkedsforsker og professor på Aalborg Universitet, Flemming Ibsen.

– Den ekstra urimelighed består i, at man jo ikke kan forestille sig døgninstitutioner, som ikke har de vagtordninger, som betyder, at socialpædagoger også arbejder aften og nat. Genetillægget er en del af den almindelige løn og ikke et særligt tillæg, man får en gang i mellem, så det er ejendommeligt, at den del af lønnen ikke er pensionsgivende, siger han og peger på, at løsningen kan findes ved overenskomstforhandlingerne.

Et skridt ad gangen

Stod det til socialpædagogernes formand Benny Andersen, så bliver pension af ulempeydelser et oplagt et krav ved forhandlingerne – men han understreger dog, at det jo er medlemmerne og kredsene som udtager kravene.

– Nederst på lønsedlen står et tal, og det er jo din løn, og derfor er det også hele lønnen, der skal give pension. At arbejde på forskudte tider er jo vilkårene for socialpædagoger, siger han.

Det er dog nok utopisk, at man ved første forhandling rammer 14 pct. pension af tillæggene – men en ofte anvendt strategi ved overenskomstforhandlinger er at starte med et par procent og så langsomt udbygge ved forhandling efter forhandling, forklarer Benny Andersen.

– Det er en vigtig problemstilling at løse, for det afspejler jo også en ligelønsproblematik, slår han fast.

Formand for løn- og personaleudvalget i KL, Michael Ziegler, der repræsenterer arbejdsgiverne for mange socialpædagoger ansat på døgnområdet, afviser at kommentere på konkrete forslag, inden overenskomstforhandlingerne går i gang.

– Vi indleder overenskomstforhandlinger for de kommunalt ansatte til december, hvor både KL som arbejdsgiver og lønmodtagerorganisationerne kan bringe deres krav og ønsker til forhandlingsbordet. Stilles der krav om en ændring på dette område, så tager vi stilling til det, når det foreligger. Indtil da har vi ingen kommentarer, skriver han i en mail til Socialpædagogen.