Folkemøde
Det tager jeg med videre
Socialpædagogerne var vært for en række arrangementer på Folkemødet, og her fortæller medlemmerne af forretningsudvalget hvilke pointer og argumenter, de tager med videre i det politiske arbejde
27. juni 2017
Forfatter: Klaus Lange
Foto: Søren Kjeldgaard
Benny Andersen, formand Socialpædagogerne:
FRIVILLIGHED - SÅDAN SIKRER VI FAGLIGHEDEN
Landets kommuner er i fuld gang med at lægge strategier for, hvordan frivillige kan spille en større rolle. Den udvikling kommer også til at ske på det socialpædagogiske område, og det var rammen om en debat mellem Socialpædagogernes forbundsformand Benny Andersen og socialminister Mai Mercado (K) på årets Folkemøde. Og bliver det gjort på den rigtige måde – nemlig med afsæt i en socialpædagogisk faglighed – kan brug af frivillige både være til gavn for borgeren og for de fagprofessionelle, siger Benny Andersen:
- Frivillighed er en del af det socialpædagogiske DNA. Vi kan bruge den socialpædagogiske faglighed til at give borgerne nye muligheder for at være en del af noget mere, end de kommunale rammer fx kan tilbyde.
Men frivillighed er også et emne, der sætter sindene i kog. For hvordan sikrer man den rette faglighed i arbejdet? Mange frygter også, at regeringens og kommunernes frivillighedsdagsordner er en måde at lempe besparelser ind af bagvejen, der vil medføre et dyk i den faglige kvalitet.
- Når vi går aktivt ind i at udvikle regeringens frivillighedsdagsorden, er det, fordi det giver os muligheden for at påvirke rammerne, som frivilligheden skal udfolde sig inden for, siger Benny Andersen.
Som et eksempel nævner han Aksel, der har en autismediagnose, og for hvem hunde betyder noget særligt. Derfor har socialpædagogerne på hans botilbud skabt kontakt mellem Aksel og lokale hundeejere.
- Det har åbnet for nye relationer og venskaber, som gør Aksel både stolt og glad. Personalet har arbejdet med Aksel i to år. Gennem arbejdet har de fundet frem til hans interesse for hunde og lykkedes med at koble det til en frivillig, der også skulle være tryg ved projektet. Det kræver faglighed for at lykkes. Det kan man ikke uden en socialpædagogisk, faglig rygsæk, siger Benny Andersen.
Michael Madsen, forbundskasserer Socialpædagogerne:
SKAL VI SNART SIGE ’40.000 MEDLEMMER’?
’Det ligger ikke i kortene, at vi skal erstattes af robotter’. Sådan konstaterede forbundskasserer Michael Madsen, da han på forbundets medlemsmøde på Folkemødet så fremad i forhold til udfordringer, som socialpædagoger vil møde i fremtiden.
- De socialpædagogiske arbejdsopgaver vil stadig være der i de næste mange år, og den menneskelige kontakt i det sociale arbejde bliver ikke erstattet af den teknologiske udvikling, siger han og fastslår, at Socialpædagogerne ’på alle måder’ er en sund organisation:
- Vi har set en stabil medlemsfremgang over de seneste årtier, og forbundet har en god og sund økonomi. Hvis det fortsætter, som vi forventer, skal vi snart vænne os til at sige ’40.000 medlemmer’. Det er stærkt.
Blandt en række væsentlige udfordringer fremhæver han socialpædagogernes arbejdsmiljø.
- Vi lærte noget nyt, da vi sidste år spurgte medlemmer, der havde valgt at forlade fagforeningen, hvad det egentlig drejede sig om. Mange beskrev et hårdt arbejdsmiljø på deres arbejdsplads – også hårdere, end hvad der er acceptabelt. Faktisk så hårdt, at de havde valgt at finde et nyt arbejde.
I undersøgelsen skrev et medlem, der havde skiftet job og dermed fagforening, sådan om baggrunden: ’Jeg er stoppet som tilkaldevikar, fordi jeg simpelthen synes, at det, man giver borgeren i dag, er uværdigt. Det pædagogiske arbejde er ikke muligt. Jeg fik at vide, at jeg kunne lave det pædagogiske arbejde, mens jeg badede borgeren eller gav ham mad.’
Det får Michael Madsen til at understrege behovet for fortsat at kæmpe for at forbedre arbejdsmiljøet på de socialpædagogiske arbejdspladser.
- Medlemmernes arbejdsmiljø og de rammer, de har, til at udføre deres faglighed inden for, er helt afgørende emner for os. Det skal vi fortsat kæmpe benhårdt for at forbedre, siger Michael Madsen.
Marie Sonne, næstformand Socialpædagogerne:
SOCIALE INDSATSER ER IKKE KØBMANDSVARER
Konkurrenceudsættelse, udlicitering og privatisering. Det er ord, som socialpædagoger kommer til at høre meget til i fremtiden – også på fx voksenhandicapområdet. Regeringen har nemlig planer om, at langt flere velfærdsopgaver fremover skal varetages af private leverandører, og bl.a. derfor havde et af Socialpædagogernes debatarrangementer på Folkemødet netop konkurrenceudsættelse af handicapområdet på dagsordenen.
For hvordan hænger en socialpædagogisk indsats præget af tryghed og kontinuitet sammen med en kommerciel tankegang, hvor udbydere også har ’billigst’ som et af de parametre, de skal sælge sig selv på?
Dårligt, mener næstformand Marie Sonne:
- Sociale indsatser er ikke som varer, der kan udsættes for konkurrence på linje med andre tjenesteydelser! Vi risikerer at bryde med kontinuiteten og tilliden, hvis kommunerne hvert tredje eller fjerde år skal konkurrenceudsætte den socialpædagogiske indsats og starte forfra, siger hun.
- Når vi diskuterer udbud og konkurrenceudsættelse på det sociale område, skal vi tage udgangspunkt i, om det er i borgernes interesse eller ej, fastslår Marie Sonne.
Hun understreger, at Socialpædagogerne ikke har en ideologisk modstand i forhold til at lade private aktører lave tilbud til gavn for borgerne:
- Der er i dag mange private, højt specialiserede tilbud, der formår at give et tilbud af høj kvalitet til mennesker med funktionsnedsættelser. Når jeg bekymrer mig for udviklingen, så handler det om, at det vil være totalt ødelæggende for borgerens udvikling, hvis vi bryder med indsatsen, alene fordi der på kort sigt findes et billigere tilbud. Eller fordi regeringen ideologisk er tilhænger af konkurrenceudsættelse, siger Marie Sonne.
Verne Pedersen, næstformand Socialpædagogerne:
AT MISTE SIT HJEM ER ET KOLOSSALT INDGREB
- Vi arbejder fra morgen til aften med at få det her til at lykkes.
Ordene kom fra Verne Pedersen, næstformand i Socialpædagogerne på årets Folkemøde i en debat om de massive udfordringer i psykiatrien, hvor fem drab på fem år har tegnet området i de senere år. Hvis tilhørerne troede, at de 150 pladser på nye psykiatriske afdelinger, som regeringen vedtog i foråret, ville løse problemet, ja, så gik de fra debatten med forvisningen om, at der stadig er lang vej igen.
- Vi har kæmpet for, at de nye steder skulle give så meget mening for borgerne som muligt. Det gode er, at vi får misbrug og psykiatri samlet. Det ser jeg perspektiver i. Men det er overhovedet ikke gjort med det, siger Verne Pedersen og fortsætter:
- Hele psykiatrien trænger til et løft. Det gælder i forhold specialisering og økonomi. Når vi – igen og igen – diskuterer forholdene i socialpsykiatrien og behandlingspsykiatrien, så skal det ses i forlængelse af mange års nedskæringer. Derfor er politikerne på Christiansborg nødt til at prioritere området, hvis de vil sikre en holdbar løsning.
I forbindelse med oprettelsen af de 150 pladser har Socialpædagogerne og en række andre organisationer lagt pres på politikerne på Christiansborg for at nå mere holdbare løsninger. Det har især drejet sig om brugen af tvang, hvor politikerne måtte tage et vidtgående lovforslag af bordet efter modstand fra bl.a. Socialpædagogerne. Men ’vi er endnu ikke i mål’, siger Verne Pedersen:
- Jeg finder det fx meget problematisk, at borgeren risikerer at miste sit hjem ved at blive indskrevet på de nye afdelinger. Det er et kolossalt indgreb. Der er tale om frivillig indskrivning, men vil folk takke nej, når de samtidig mister deres bolig. Det kan underminere det rehabiliterende forløb, som er hele formålet med de nye afdelinger.