1. maj
Kom til 1. maj med Socialpædagogerne
Inspirerende brandtaler, sang, musik og fagligt fællesskab - traditionen tro afholder Socialpædagogerne en række arrangementer for at fejre arbejdernes internationale kampdag 1. maj
25. april 2017
Forfatter: Tina Løvbom Petersen
I anledning af 1. maj afholder Socialpædagogerne i samarbejde med andre fagforbund en række arrangementer, hvor du har mulighed for at være med til at fejre arbejdernes internationale kampdag – og vores faglige fællesskab.
Socialpædagogernes formand Benny Andersen holder dagens første tale hos Socialdemokraterne i Vejle kl. 8 og fortsætter derefter til Kreds Lillebælt, hvor han holder 1. maj tale kl. 9:30. Herfra til Ringe, hvor han taler hos LO Ringe kl. 11.30, hos LO Odense kl. 14 hvorefter han slutter dagens talerække hos LO Sydfyn i Svendborg kl. 15.30.
Også næstformand Verne Pedersen går på talerstolen 1. maj. Hun taler kl. 10 hos LO Djursland – og hos LO Randers kl. 14:30.
I Socialpædagogernes kredse er der også masser af aktiviteter 1. maj. Find din kreds og se, hvad der sker 1. maj på sl.dk/kredse
Vi glæder os til at se dig – rigtig god 1. maj.