Gå til indhold

Vold og trusler

Det skal fortsat anmeldes til politiet

Den mulighed for dispensation fra politianmeldelse af tilfælde af vold og trusler, der blev indført sidste år, er endnu uafprøvet, så en anmeldelse er stadig nødvendig, hvis man vil være helt sikker på erstatning, lyder det fra Socialpædagogerne

28. april 2017

Artikel

Forfatter: Jens Nielsen

Bliver du på dit arbejde udsat for et overfald eller trusler, der er så grove, at de er omfattet af straffeloven, skal de anmeldes til politiet.  Sådan lyder den klare melding fra Socialpædagogerne og næstformand Marie Sonne, der understreger, at en anmeldelse fortsat er nødvendig, hvis du senere vil være helt sikker på at kunne få erstatning.

Ganske vist blev der sidste år lavet en vejledning fra Justitsministeriet, der betyder, at man af behandlingsmæssige og pædagogiske hensyn til den borger eller det barn, der har forvoldt skaden, kan dispensere fra kravet om politianmeldelse – og alligevel være berettiget til erstatning ved en senere sag i Erstatningsnævnet.

Men den dispensationsregel er blevet brugt ganske få gange. Socialpædagogerne kender kun til én sag, hvor der er givet en sådan dispensation, og der er endnu ikke truffet nogen afgørelser efter dispensationsreglen.

– Og derfor må vi på trods af, at dispensationsmuligheden er der, holde fast i, at tilfælde med vold og trusler, der falder ind under straffelovgivningen fortsat skal anmeldes til politiet – simpelthen for at sikre medlemmerne i en evt. senere sag om erstatning, siger Marie Sonne.

I starten af april var Socialpædagogerne og en række andre fagforbund samt KL og Danske Regioner til et møde i Justitsministeriet, hvor det blev klart, at mens arbejdsgiversiden mente, at der er styr på tingene, oplevede forbundene, at der fortsat hersker for stor uvished, og at det ofte er på arbejdsgiversiden, der er uklarhed omkring, hvad der skal gøres, hvordan det skal gøres, og hvem der skal gøre det.

– Det er selvfølgelig utilfredsstillende, for vi synes faktisk, at retningslinjerne blev gjort temmelig klare, og vi så det som et stort fremskridt, at anmeldelser kunne undgås, og der kunne tages de ofte meget nødvendige pædagogiske hensyn i de sager – der jo er triste for både borgere og medarbejdere, siger Marie Sonne.

Socialpædagogerne anbefaler – i forhold til politianmeldelse

  • At I på arbejdspladsen har præcise retningslinjer for, hvordan vold håndteres. Ingen må være i tvivl om, hvem der har ansvaret for at handle.
  • At det er ledelsen, der påtager sig at politianmelde borgeren. Men ønsker lederen ikke det, har den ansatte eller TR eller AMR også mulighed for at indgive politianmeldelse af episoden – det ændrer ikke ved gyldigheden af anmeldelsen.
  • At volden af bevismæssige grunde bliver anmeldt via den pågældende politikreds’ hoved e-mailadresse. Sker anmeldelsen telefonisk, bør man som anmelder få en kvittering for anmeldelsen inden udløbet af 72 timer. Det er vigtigt, at der i anmeldelsen er angivet den konkrete voldsepisode og/eller trusler, den ansatte har været udsat for.

Antallet af anmeldelser eksploderet

I marts måned viste nye tal fra Danmarks Statistik, at antallet af politianmeldelser fra offentligt ansatte om vold og trusler i forbindelse med deres arbejde er eksploderet: I 2016 registrerede politiet 4.835 anmeldelser af vold og trusler mod offentligt ansatte, og det er en stigning på 72 pct. i forhold til året før. Og socialpædagoger er den faggruppe, hvor stigningen var størst med 109 pct. flere anmeldelser i 2016 end året før.

Det blev af Socialpædagogerne taget som et positivt udtryk for, at medlemmerne i højere grad anmelder episoderne til politiet – og ikke at de i højere grad er udsat for vold og trusler. Og dette blev også bekræftet i forbundets nylige arbejdsmiljøundersøgelse, der viser, at netop forekomsten af vold og trusler er dalende.

Stigningen skyldes først og fremmest, at Erstatningsnævnet tilbage i 2014 skiftede praksis, så det blev sværere at få erstatning efter voldstilfælde. Ændringerne betød bl.a., at man som socialpædagog skal politianmelde episoden inden 72 timer, hvis man skal kunne opnå erstatning.

I april sidste år kom der så den nye vejledning fra Justitsministeriet, der åbnede op for dispensation fra politianmeldelse, hvis inddragelse af politiet fx ville være et skadeligt indgreb i en borgers strukturerede hverdag, eller hvis det af et barn ville blive oplevet som et grundlæggende svigt fra de voksne, der ellers er dem, der skaber tryghed i hverdagen. 

Det vakte tilfredshed hos Socialpædagogerne – men de positive effekter af ændringen mangler altså endnu at vise sig.

Socialpædagogerne anbefaler – i forhold til dispensation for politianmeldelse

  • At det er ledelsens ansvar at afklare og beskrive, om der er individuelle og konkrete pædagogiske og/eller behandlingsmæssige hensyn som betyder, at politianmeldelse kan undlades.
  • At udredningen af hændelsesforløbet bør ske i samarbejde med skadelidte og/eller TR eller AMR og inden for 72 timer, efter hændelsen har fundet sted.
  • At lederen – hvis han eller hun i samarbejde med skadelidte og/eller TR/AMR vurderer, at der er konkrete og individuelle pædagogiske hensyn som betyder, at politianmeldelse kan undlades – dokumenterer dette i et grundigt notat, der så at sige træder i stedet for en politirapport.

Hellere en forsikring

På mødet i Justitsministeriet stod det også klart, at fagforbundene mener, at de 72 timer, der nu er fristen for at anmelde en episode til politiet, er for kort.

– Der er rigtig mange ting, man skal foretage sig, og ting, der skal koordineres, når sådan noget sker – oveni at man som ramt medarbejder eller kollega kan være meget ramt og berørt af situationen. I det lys er 72 timer ikke lang tid, siger Marie Sonne.

Og så er det vigtigt – både som medarbejder og leder – i situationen at huske, at det, at politiet kommer til stede, ikke er det samme som, at der er foretaget en anmeldelse. Her gælder det om at være helt tydelig om, at man ønsker at foretage en anmeldelse, siger hun.

Marie Sonne peger på, at Socialpædagogerne fortsat mener, at den bedste løsning ville være, hvis kommunerne tegnede en udvidet ansvarsforsikring, der dækkede borgerne på de typer botilbud, hvor der typisk er episoder med vold og trusler.

– Så behøvede hverken politiet eller Erstatningsnævnet at blive inddraget, og det ville give langt mere ro både om den faglige indsats for borgeren og for den eller de ramte medarbejdere, siger Marie Sonne.


Læs Justitsministeriet vejledning om offererstatning via www.kortlink.dk/m49m og læs forbundets guide til at håndtere episoder med vold og trusler via www.kortlink.dk/q93t

Bliv medlem