Gå til indhold

Rollemodel for fremtidens socialpædagoger

Hver 3. pædagogstuderende vil ikke anbefale deres praktiksted til en ven. Læs hvordan du som leder kan sikre at den studerende får et velfungerende praktikforløb

29. marts 2017

Artikel

Forfatter: Malene Dreyer

En ud af tre pædagogstuderende vil ikke anbefale deres praktiksted til en ven. Det viser en undersøgelse fra PLS om pædagogstuderendes vilkår i praktikken. Det skudsmål giver anledning til opmærksomhed ude på arbejdspladserne – også fra et lederperspektiv, mener næstformand Marie Sonne.

- De pædagogstuderende er jo fremtidens medarbejdere og kolleger. Så vi må alle tage ansvar og se på, om der er noget, vi kan gøre bedre. Som leder er man jo overordnet ansvarlig for, at de studerende, man har ansat i praktik, bliver taget vel imod og får en velfungerende praktik. Ledere er jo rollemodeller i forhold til at vise, hvad faget er og kan i virkelighedens verden overfor den studerende, siger Marie Sonne.

At praktikperioden er vigtig for opfattelsen af faget, genkender TR Tine Sofie Børlum, som har godt kendskab til studerendes praktikoplevelser fra sin til hos PLS:

- De oplevelser, man har i praktikken, er afgørende for, om man vil være socialpædagog eller ej. Hvis man har nogle rigtige dårlige oplevelser i sin praktikperiode, så forlader man simpelthen faget, inden man overhovedet er kommet i gang.

Forventningsafstemning fra starten
Undersøgelsen giver ikke svar på, hvorfor de studerende ikke vil anbefale stedet, men den viser til gengæld, at der generelt er stor usikkerhed om roller og forventninger i praktikforløbet. Næsten halvdelen af de studerende oplever ikke, at den rolle, de har på arbejdspladsen, afspejler, at de er studerende. Og over halvdelen oplever ikke, at det er klart defineret, hvilke forventninger, der er til den studerende fra kollegerne. Mine Rasmussen, lektor i pædagogik og forfatter til bogen Læring og vejledning i praksis, understreger, at både lederen og praktikvejlederen har et ansvar for at få forventningsafstemt med den studerende.

- Det er vigtigt, at man allerede på første vejledningsgang får afstemt forventningerne og får talt om spørgsmål som: Hvordan er jeg studerende, og hvordan er jeg arbejdskraft her? Konkret kan det fx være godt for den studerende med en udmelding som: ’Du skal vide, at du er her for at lære noget, så du er først og fremmest studerende og derefter arbejdskraft’.

Styrk læringskulturen
Mine Rasmussen lægger vægt på at man forstår uddannelse som noget, der også foregår i praktikken og ikke blot på seminariet.

- Lederen er en nøgleperson, når det handler om at sætte standarden og til at styrke en læringskultur på arbejdspladsen. Det er lederens opgave at se på, hvordan vores læringskultur på arbejdspladsen ser ud, og hvordan vi kan udvikle den. Det gælder både i fht den studerende og i fht organisationen som helhed.

Mine Rasmussen foreslår, at man ser opgaven med uddannelse af de studerende som en fælles opgave som skal løftes af hele fællesskabet, så man undgår, at praktikforløbet bliver for personafhængigt og vikårligt. Og så opfordrer hun til, at man betragter de studerende som en ressource:

- Der er jo bestemt fordele ved, at der kommer nogle nye øjne og stiller spørgsmål og reflekterer og bidrager til at udvikle praksis. Så der er masser af læring for medarbejderen også.

Praktikvejledere med rette kompetencer
Både Mine Rasmussen og Marie Sonne opfordrer til, at man sikrer, at praktikvejlederne har de fornødne kompetencer.

- Det er en rigtig god ide, at vejlederne har kompetencerne fx via praktikvejlederuddannelsen. Det kan også medvirke til at sikre en kobling mellem UC’er og praktikpladsen. Uddannelsen foregår jo i et samspil mellem teori og praksis, og her er samarbejde og koordinering nødvendigt, siger Marie Sonne.

I undersøgelsen er de studerende blevet spurgt til en række forhold omkring ligebehandling. På de fleste punkter ser det godt ud. De studerende oplever at blive behandlet på lige fod med deres kolleger, når det gælder tilrettelæggelse af arbejdsplan, deltagelse i personalemøder og omfanget af pauser, ferie og dækning ved sygdom. Men et punkt stikker markant ud, i det kun godt halvdelen af de studerende oplever at blive behandlet på lige fod med kolleger, når det gælder planlægning og forberedelse af det pædagogiske arbejde.

- Det er min oplevelse, at de studerende generelt er meget begejstrede over at blive inddraget og er meget deltagende i den pædagogiske praksis. Så opgaven er fx at tydeliggøre en progression, så de kan få øje på, hvor de er i processen, siger Mine Rasmussen.

 5 råd til det gode praktikforløb:

  • Se opgaven med uddannelse af de studerende som en fælles opgave for personalegruppen og betragt jeres arbejdsplads som uddannelsessted.
  • Udarbejd sammen med praktikvejleder og TR en plan for, hvordan man på arbejdspladsen modtager praktikanter. Alle på arbejdspladsen skal være informerede om den nye studerende.
  • Sørg for at flere af medarbejderne har diplomuddannelse i vejledning.
  • Betragt det som et fordel og en læringsmulighed at få studerende ind i organisationen.
  • Brug energi på at arbejde med jeres læringskultur. Læring i praksis. Læring på arbejdspladsen. Hent fx inspiration i dette Idekatalog fra VIA University College Ikast

Se også: Webinar om den gode praktikvejledning

Læs også:
Husk de studerende i praktik

Bliv medlem