Arbejdsmiljø
Ergonomien ind i hverdagen
Gode arbejdsstillinger og ergonomi lærer man ikke på pædagoguddannelsen, men socialpædagogers krop er også et arbejdsredskab, som skal passes på. Center for Handicap på Lolland har som mål at få det fysiske arbejdsmiljø integreret i pædagogikken
17. marts 2017
Forfatter: Marie Dissing Sandahl
Lavere sygefravær, større trivsel og færre arbejdsskader. Der er mange gode grunde til, at ergonomi og korrekte forflytningsteknikker er flyttet permanent ind på de socialpædagogiske arbejdspladser i Center for Handicap, som hører under sektoren Social og Arbejdsmarked i Lolland Kommune.
– Ideen opstod, da vi i MED-udvalget arbejdede med, at arbejdspladsen skulle sundhedscertificeres. Og behovet for undervisning i ergonomi er der helt sikkert, for det lærte vi ikke på seminariet. Men det er jo helt grundlæggende for vores fysiske tilstand, hvordan vi bruger kroppen, og at vi skal bruge den rigtigt for at undgå muskel-skelet-skader. De kan være både nedslidende og invaliderende, og det er med til at give højt sygefravær, siger Lene Fornitz, der er tværgående arbejdsmiljørepræsentant for socialpædagoger ansat i Center for Handicap.
I samarbejde med de andre arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøgruppen i Center for Handicap fik Lene Fornitz tilrettelagt en kursusrække, hvor fysioterapeuter med særlig viden om arbejdsmiljø, forflytningsteknikker og ergonomi underviste i kroppens indretning, korrekte arbejdsteknikker, og hvordan man ved at skabe små ændringer i hverdagens arbejde kan forebygge smerter og arbejdsskader resten af livet.
– Efter kurserne har jeg hørt socialpædagogkollegaer fortælle, hvor overraskede de var over, hvad de kunne bruge den nye viden fra kurset til i deres hverdag. Ja, de gav udtryk for at sidde med armene over hovedet af begejstring. Og det er godt at se, for der har været lidt modstand mod projektet i starten, fortæller hun.
Ergonomisk paradigmeskifte
Da nogle borgere med handicap måske ikke vejer særlig meget og derfor er lette at flytte på, har mange ansatte været vant til at forflytte borgeren på deres egen, måske uhensigtsmæssige måde. Men forebyggelse af fysiske skader og slid er virkelig nødvendig, slår Lene Fornitz fast – også for borgernes skyld. For sådan får de en mere behagelig måde at blive forflyttet på, da der også kan ske skader den anden vej rundt, hvis det fysiske arbejdsmiljø ikke er i orden, pointerer hun.
Socialpædagoger på handicapområdet befinder sig tit i stillinger med bøjede rygge, når borgere i kørestole fx skal hjælpes ind i busser, og sikkerhedsselerne skal spændes fast på kørestolene. Her er der samtidig uhensigtsmæssige vrid i kroppen, og det kan især mærkes i ømme rygge og knæ efter mange års arbejde, forklarer Lene Fornitz.
– Den vigtigste lære ved kurset er, at man grundlæggende skal kende sin egen krop og vide, hvad den kan, og hvornår og hvorfor den gør ondt. Og gør det ondt, er det fordi, jeg gør noget galt. Det er udgangspunktet for at forbedre det fysiske arbejdsmiljø, siger hun.
Og kurset i ergonomi skal ikke bare være en døgnflue, mener Lene Fornitz, der har ambitioner om et paradigmeskifte, så ergonomien også fremover kommer til at være i fokus.
– Vi skal have ændret tankegangen, så korrekt udførte arbejdsstillinger kommer ind som en naturlig del af vores arbejde. Og vi skal blive gode til at minde hinanden om det og holde fast i det, så det fysiske arbejdsmiljø bliver tænkt med ind i pædagogikken, siger hun.