Gå til indhold

Socialpolitik

Vi skal handle ud fra viden

Hun vil bygge regeringens socialpolitik på viden og faglighed – og ser socialpædagoger som en proaktiv faggruppe i forhold til fremtidens socialpolitik. Socialpædagogen har mødt den nye børne- og socialminister til en snak om hendes visioner

3. februar 2017

Artikel
16_socialpolitikB.jpg

Forfatter: Tina Løvbom Petersen

Foto: Jens Dresling / Polfoto

Ambitionen om en mere evidensbaseret tilgang til socialområdet skal nu for alvor føres ud i livet. Anbragte børn skal mødes af den rette faglighed. Et stigende antal unge skal have hjælp til at få tag over hovedet, socialpsykiatrien skal være et mere sikkert sted at arbejde – måske ved at indføre et knivforbud – og så skal handicapområdet sikres ordentlige rammer.

Sådan lyder nogle af de udfordringer og opgaver, som børne- og socialminister Mai Mercado (K) står over for i den nærmeste fremtid. Hun blev til manges store overraskelse udnævnt som socialminister, da den nye VLAK-regering blev præsenteret den 28. november sidste år – og indtager nu rollen som den syvende socialminister på bare otte år.

Og ikke alene har Mai Mercado socialområdet som sit ansvar – også hele dagtilbuds- og familieretsområdet hører til i det nyoprettede Børne- og Socialministerium. En kobling, der hurtigt gav anledning til bekymring fra flere sider. Fra BUPL lød det fx, at man var nervøse for, at børneområdet ville drukne i tunge socialsager – mens der fra Socialpædagogerne var frygt for, at socialt udsatte og udviklingshæmmede ville blive nedprioriteret, fordi det almene børneområde fylder mere.

Men hvad siger ministeren selv til sine nye ansvarsområder – og hvilke tanker og visioner har hun for det sociale område? Det har fagbladet Socialpædagogen spurgt ind til.

Udsatte børn og unge

– Familien betyder rigtig meget for mig – det er der, vi alle har vores udgangspunkt. En stærk familie kan være afgørende for, at man er lettere stillet i livet – ligesom det modsatte kan være tilfældet. Derfor handler det om at knække kurven tidligere, så vi så vidt det er muligt undgår, at børn og unge vokser op med en tung negativ social arv, som de bærer med sig til næste generation.

Sådan lyder det allerførste svar fra Mai Mercado på spørgsmålet om, hvilke fokusområder hun har på socialområdet. For ingen skal være i tvivl om, at udsatte børn og unge står højt placeret på ministerens politiske dagsorden.

– En god investering tidligt i livet betaler sig, og som udgangspunkt ser jeg positivt på udviklingen hen imod flere anbringelser i plejefamilier, fordi jeg mener, at børn, der ikke kan bo hos deres forældre, bedst får et trygt tilhørssted med mulighed for at danne nære stabile relationer til voksne i en plejefamilie eller i netværket. Familien som institution er nu engang den primære base for børns udvikling. Og her vil jeg gerne understrege, at plejefamilierne naturligvis skal være klædt på til at håndtere opgaven, så fagligheden går hånd i hånd med omsorgen og kærligheden til det barn, man har i pleje, siger hun.

Når det så er sagt, erkender ministeren samtidig, at der kan være stor forskel på de børn og unge, der anbringes – og at der derfor er behov for i højere grad at tænke i indsatser, der kombinerer opvækst i en plejefamilie med ambulant behandling fx på en institution.

– Hvis barnet i en periode har brug for en socialpædagogisk indsats eller specialiseret behandling, så skal barnet have det samtidig med, at det bor i plejefamilien. Kommunerne skal selvfølgelig stadig sikre, at der er de specialiserede tilbud, der er behov for blandt anbragte børn og unge. Og her tror jeg, det er vigtigt, at døgninstitutionerne følger udviklingen på anbringelsesområdet og fx omstiller sig til mere ambulant behandling til børn i plejefamilier. Jeg oplever faktisk, at mange døgninstitutioner har kompetencerne og engagementet til at bruge deres faglighed på nye måder, siger Mai Mercado.

Blå bog

  • Er 36 år, født i Tønder. Bor i dag på Frederiksberg med mand og to børn.
  • Meldte sig som 20-årig ind i Det Konservative Folkeparti.
  • Er uddannet cand.scient.pol. fra Syddansk Universitet.
  • Konsulent i Energinet.dk fra 2008 til 2011.
  • Medlem af Odense Byråd 2006-2011 og 2. viceborgmester 2009-2011.
  • Medlem af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune fra 2013.
  • Folketingsmedlem for Det Konservative Folkeparti i Fyns Storkreds fra september 2011.
  • Børne- og socialminister fra 28. november 2016.

Nye socialpsykiatriske afdelinger

Det skal være trygt og sikkert at gå på arbejde for de mange medarbejdere på landets forsorgshjem eller socialpsykiatriske bosteder – ligesom det skal være trygt at være beboer de samme steder. Sådan lyder den grundlæggende melding fra ministeren, når det handler om de seneste års alvorlige tilfælde af vold på botilbud og forsorgshjem.

– Jeg synes, det er nogle voldsomme eksempler, vi har set de seneste år – hvor nogle medarbejdere desværre har betalt den ultimative pris for at gå på arbejde. Det er dybt tragisk, og det er da også baggrunden for, at vi fra politisk hold i efteråret afsatte 400 mio. kr. til området. Pengene skal bl.a. bruges til at etablere nogle helt nye socialpsykiatriske afdelinger, og mit håb er da, at vi får flyttet nogle af de mest udadreagerende borgere over i de nye specialiserede afdelinger, hvor vi vil have de nødvendige kompetencer til at tage os af dem, lyder det fra Mai Mercado.

Samtidig har ministeren for nylig besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Børne- og Socialministeriet, Justitsministeriet, KL og Københavns Kommune. Arbejdsgruppen skal se på mulighederne for at indføre knivforbud på bostederne.

– Et knivforbud kan måske lyde voldsomt, og derfor er det også vigtigt at understrege, at det på ingen måde handler om at sætte unødige begrænsninger for de borgere, der bare vil kunne smøre sig en mad i køkkenet. Når vi taler om knivforbud, så handler det om de borgere, der udgør en sikkerhedsrisiko for såvel personalet som de øvrige beboere – og jeg har nu bedt en arbejdsgruppe om at vurdere, om man på en hensynsfuld måde kan indføre et forbud mod knive, siger Mai Mercado, som nu vil afvente arbejdsgruppens anbefalinger.

– Jeg er helt med på, at langt størstedelen af de mennesker, der bor og lever på bostederne, er helt ufarlige – og de vil naturligvis slet ikke blive berørt af et eventuelt knivforbud. Når man diskuterer vold på botilbud, kan man hurtigt få den opfattelse, at de alle er ekstremt farlige og udadreagerende, og det er jo slet ikke tilfældet. Men som minister på området bliver jeg også nødt til at lytte til de medarbejdere, der giver udtryk for, at det her simpelthen er for voldsomt.

Politik baseret på viden og evidens

Faglighed, evidens og indsatser baseret på et fundament af viden er en af de ting, ministeren fremhæver flere gange i løbet af interviewet. For præcis som sin forgænger på socialministerposten, Karen Ellemann, er Mai Mercado stærkt optaget af at udvikle og udbrede evidensbaserede tiltag på socialområdet.

– Jeg forsætter naturligvis det arbejde, der allerede er sat i gang for at afdække, hvordan indsatser på det sociale områder virker. Når jeg møder faggrupper som fx socialpædagoger, mærker jeg jo hurtigt, hvor ekstrem vigtig deres faglighed er for dem. Og for at kunne sætte fagligheden i spil på den bedst mulige måde, skal vi vide, hvad der virker. Derfor vil jeg arbejde for, at vi kan udbygge en dagsorden om viden, hvor kræfter fra forskning og praksis i fællesskab udvikler de løsninger, der giver børn den bedste start på livet og et liv med værdi til mennesker og familier på kanten.

Senest har ministeren sat sig for bordenden i de aktuelle satspuljeforhandlinger om knap en halv mia. kr., som skal bruges til at sætte turbo på anvendelse af sociale indsatser, der virker. Pengene er fordelt på henholdsvis et udviklings- og investeringsprogram med fokus på evidens på voksenområdet, hvor der er afsat 249 mio. kr. – og en ramme på 183,3 mio. kr. til investeringer i socialt udsatte børn og unge.

– Jeg har store forhåbninger til de investeringer, der senest er gjort med satspuljen. Der er afsat en kvart mia. kr. frem mod 2020 til at afprøve og udbrede indsatser, der bygger på viden og løser sociale problemer for voksne. Også for udsatte børn og unge er der frem mod 2020 sat fokus på de indsatser, der sætter ind tidligt og gør en langvarig forskel.

En stor del af Børne- og Socialministeriets arbejde handler da også om at forankre forskningsviden i den sociale praksis. Det gælder både konkrete udviklingsprojekter, der typisk finansieres via satspuljen, men også i den generelle formidling som fx via Vidensportalen på det sociale område, fortæller Mai Mercado.

– Satspuljen skal primært bruges til at udvikle og udbrede metoder, men herigennem bliver praksis, forskning, fagpersoner og fagprofessioner også involveret i projekterne. På voksenområdet bliver der fx nedsat en arbejdsgruppe bestående af bl.a. kommunale repræsentanter og kerneaktører på socialområdet – det kan være repræsentanter fra medarbejderne på socialområdet samt uddannelse- og forskningssektoren. For mig er det nemlig helt afgørende, at vi tager afsæt i praktikernes lyst og evne til at bruge viden i hverdagen for udsatte grupper, og jeg vil generelt gerne have en tæt dialog med de aktører, der bidrager med viden og erfaring.

Handicapområdet under pres

Når snakken falder på handicapområdet, slår Mai Mercado med det samme fast, at det i høj grad er et område, hun opfatter som kernevelfærd.

– Vores socialpolitiske fokus skal hele tiden være rettet mod de mennesker, der har behov for hjælp og støtte – og for mig repræsenterer borgere med fysisk eller psykisk handicap kernen af, hvad vi som velfærdssamfund skal tage os af, siger hun.

Derfor er det ifølge ministeren også vigtigt at sikre, at der er ordentlige rammer for at udføre det socialpædagogiske arbejde på handicapområdet. Og det handler bl.a. om afbureaukratisering.

– Noget af det, som må være mest frustrerende i en travl hverdag, hvor ens vigtigste opgave er at arbejde med menneskers udvikling, er at bruge tiden på dokumentation og papirarbejde. Selvfølgelig kan vi aldrig undgå det helt, og dele af dokumentationen er jo også vigtig, hvis vi skal blive bedre til at bruge de indsatser, der virker. Men jeg tror, at mange socialpædagoger oplever, at det fylder alt, alt for meget. Og det er der jo også undersøgelser, der bekræfter, siger hun og fortsætter:

– Derfor er det vigtigt for mig, at vi arbejder målrettet på at identificere meningsfulde muligheder for afbureaukratisering. Dygtige socialpædagoger skal bruge størstedelen af deres tid sammen med borgerne og mindst muligt tid bag skrivebordet – ikke omvendt.

Kort før Mai Mercado overtog ministerposten blev en bred kreds af partier på Christiansborg enige om en mindre revision af serviceloven – og her venter nu ministeren en opgave med at følge aftalen til dørs.

– Med aftalen om revision af servicelovens voksenbestemmelser giver vi bl.a. kommunerne mulighed for at sætte ind med en tidlig forebyggende indsats over for en gruppe af borgere, som ikke i dag er i målgruppen for at få hjælp efter loven. Den tidlige og forebyggende indsats er således et supplement til den indsats, som kommunerne er forpligtet til at yde. Jeg synes, at det er vigtigt, at kommunerne får mulighed for at hjælpe borgerne så tidligt som muligt, og inden problemerne vokser sig store og udgiftstunge – det er til gavn for alle parter.

Hjemløseindsatser der virker

For nylig var Mai Mercado et smut i Aalborg for bl.a. at høre lidt om kommunens erfaringer med Housing First-indsatsen over for hjemløse borgere – en indsats, hvor borgeren tilbydes en selvstændig bolig i almindeligt byggeri og med en fast tidsubegrænset lejekontrakt.

– Vi ved, at Housing First indsatsen hjælper hjemløse borgere – og i det hele taget oplever jeg, at vi i indsatserne over for hjemløse står på et rigtig stærkt fundament af eksisterende indsatser og viden om, hvad der virker. Vi ved, at ni ud af ti kan hjælpes ud af hjemløshed gennem en kombination af egen bolig og en intensiv støtte, som er tilpasset den enkeltes behov.

Det betyder dog ikke, lyder det fra ministeren, at der ikke skal gøres endnu mere – og derfor vil regeringen fremlægge en handlingsplan for færre hjemløse.

– Det vigtigste for mig er, at handlingsplanen vil medføre reelle forbedringer i indsatsen og vil kunne mærkes af borgerne. Derfor vil jeg starte med at besøge tilbud for hjemløse og snakke med repræsentanter og organisationer på området – så vi kan bygge videre på alle de erfaringer og oplevelser fra hverdagen på eksempelvis herberger og kommunale forvaltninger, siger Mai Mercado.

Hun fortæller om en snak, hun selv har haft med en kvindelig borger, som blev tilbudt en bolig, hvor der var en social vicevært.

– Men for denne kvinde var der alt for meget larm og rod i det boligområde, hvor hun fik en bolig, og det var ikke godt for hende. Det bekræfter, hvor vigtigt det er for os hele tiden at tage udgangspunkt i det enkelte menneskes behov. For det, den ene hjemløse har brug for, er ikke nødvendigvis det, den anden har brug for. Vi skal kunne tænke hele vejen rundt om borgeren.

Åben over for efterværn

Op til Folketingsvalget i 2015 svarede Mai Mercado på Socialpædagogernes kandidattest, hvor der bl.a. blev spurgt ind til, om anbragte unge, når de fylder 18 år, skal have retskrav på socialpædagogisk hjælp og vejledning i form af såkaldt efterværn efter endt anbringelse.

Dengang lød svaret, at det var hun enig i – og også i dag er efterværn noget af det, hun som minister ønsker at sætte fokus på.

– Det er vigtigt, at der er et tilbud om støtte for de unge, som ønsker og har brug for hjælp i forlængelse af en anbringelse. Derfor skal kommunerne også tilbyde efterværn til anbragte unge, der har behov for det. Det kan være i form af en kontaktperson, en udslusningsordning – eller at den unge bliver boende på anbringelsesstedet, hvis den unge har behov for det. Vi ser for tiden på, hvordan vi kan udvikle efterværnsområdet. Derfor er efterværn også en del af Udviklings- og Investeringsprogrammet på voksenområdet, som vi nu drøfter i satspuljekredsen.

Der er brug for socialpædagoger

Som ny minister på socialområdet bliver Mai Mercado naturligvis også bedt om at forholde sig til, hvor den socialpædagogiske faglighed kan gøre en forskel for udsatte borgere – børn, unge og voksne.

– Det er min oplevelse, at socialpædagogerne som faggruppe er meget proaktive i forhold til fremtidens socialpolitik. Jeg ser derfor også mange muligheder i, at socialpædagogerne bruger deres faglighed på nye måder i takt med, at den sociale indsats udvikler sig og går i nye retninger. Jeg tror, at det i bund og grund handler om som faggruppe at følge udviklingen i kommunerne og at være omstillingsparate. For der viser sig løbende nye behov for socialpædagogernes faglighed. Som på anbringelsesområdet, hvor der mange steder sker en omlægning til en forebyggende indsats, så indsatsen kommer så tæt på en opvækst i en almindelig familie som muligt. Men der er bestemt også mange nye muligheder for socialpædagogerne på andre områder for udsatte børn, unge og voksne.

Bliv medlem