Gå til indhold

Aftenvandring

På rundtur i hjemløseindsatsen

Som forberedelse til et ministermøde opsøgte Socialpædagogernes formand nogle af de medlemmer, der arbejder med de allermest udsatte i København. Det blev både til besøg på et natherberg, et værested og et stofindtagelsesrum – og til en snak om det, der skal til for at forbedre hjemløseindsatsen

24. februar 2017

Artikel
16_aftenvandringB.jpg

Forfatter: Maria Rørbæk

Foto: Søren Kjeldgaard

– Prøv at se her.

Socialpædagog Rasmus Roland Christensen løfter op i en stak dynebetræk i vidt forskellige farver.

– Vi prøver at undgå det institutionsagtige og alt, hvad der hedder hospitalsvask, siger han og peger på et ensfarvet, gult betræk.

– Det kan fx være, at der er en, der rigtig godt kan lide det her. Og så slipper hun det ikke igen.

Det er tirsdag eftermiddag på kvinde-natherberget Café Klare i København. Lige nu er her lukket, og de tre soverum med køjesenge virker næsten sterile med deres blå madrasser og nøgne dyner. Men i nat bliver her liv, når man kan ringe på dørtelefonen og finde ly for vinterkulden.

– I løbet af dagen færdes kvinderne rundt omkring. Nogle er måske på dagcafeer for hjemløse. Andre sidder på biblioteker, og imens opbevarer mange af kvinderne deres ting her, siger Rasmus Roland Christensen og nikker mod stablerne af grønne mælkekasser fyldt med trøjer, kjoler og personligt udvalgte dynebetræk.

– Så pakker de ud, når de kommer? spørger Socialpædagogernes formand Benny Andersen.

Rasmus Roland Christensen nikker.

– Ja. For mange af kvinderne betyder det meget at have noget, der er deres eget. De gør i højere grad end mændene noget ud af at holde på facaden for at kunne blende ind i bybilledet. Tit kan du slet ikke se, at en hjemløs kvinde er hjemløs.

Forberedelse til ministermøde

For med egne ord at ‘kunne bringe virkeligheden ind til ministerbordet’, når han i starten af marts skal mødes med børne- og socialminister Mai Mercado (K), har Benny Andersen opsøgt nogle af de medlemmer, der arbejder med hjemløse i København. Hvilke udfordringer oplever de i deres daglige arbejde? Og hvad mener de, ministeren bør gøre for at forbedre forholdene for de hjemløse?

– Rasmus og jeg vil gerne vise dig rundt til nogle af hjemløseindsatserne omkring Istedgade i København. Her i området er der en meget stor koncentration af hjemløse – nogle forlader slet ikke Vesterbro i flere år, siger socialpædagog Jesper Måge, der har arbejdet med hjemløse i fjorten år – senest ved stofindtagelsesrummet ved Mændenes hjem, hvor han bl.a. havde fokus på konfliktforebyggelse. Han har dog skiftet job pr. 1. februar og arbejder nu med unge.

Kollegaen Rasmus Roland Christensen er ansat på Café Klare, der også hører under Mændenes Hjem.

 – Ja, det er jo lidt specielt, at et herberg for kvinder hører under Mændenes Hjem, siger han med et smil, da vi når til fællesstuen på Café Klare.

– Men vi fandt jo ud af, at kvinderne havde et behov, fordi de hang ud omkring Mændenes Hjem, men ikke kunne være der om natten.

Tages højde for kønsforskelle

– Hvad er den største forskel på at arbejde med mænd og med kvinder? spørger Benny Andersen.

– Mange af udfordringerne er jo de samme, svarer Rasmus Roland Christensen, som nævner manglen på billige boliger som et eksempel.

– Hvis socialministeren virkelig vil gøre noget for de hjemløse, så skal hun forpligte Københavns Kommune til at bygge flere billige boliger. Men der er også noget, der er specielt for kvinderne, og det handler fx om risikoen for vold. Hvis man er misbruger eller psykisk syg, er det svært at få lov til at være på et krisecenter, siger han.

Rasmus Roland Christensen fortæller endvidere, at det giver noget særligt, når kvinderne får mulighed for at være på et rent kvindetilbud.

– De kan sænke nogle af de parader, som normalt er oppe i de mandsdominerede tilbud, og dermed kan de bedre bruge deres energi på at fokusere på egne ressourcer.

Lidt efter kigger Benny Andersen på madplanen på opslagstavlen.

– Jeg kan se, I skal have tarteletter i morgen.

Rasmus Roland Christensen smiler.

– Ja, det er de frivillige fra Madklubben, der kommer og laver det. Vi gør meget ud af samarbejdet med frivillige, også for at de skal få en større forståelse for de hjemløse, der jo ofte er psykisk syge. Det kunne være ønskværdigt, hvis der skete en holdningsændring i civilsamfundet, så naboer fx bedre kunne rumme en lidt mærkelig eller anderledes opførsel.

Fakta om Mændenes Hjem

  • Mændenes Hjem er en selvejende institution, der tilbyder en lang række social- og sundhedsfaglige ydelser til mennesker, som er hjemløse, stofmisbrugere eller på anden måde udsatte. Det ligger på Vesterbro i København og har eksisteret siden 1910.
  • Mændenes Hjem arbejder skadesreducerende og tilbyder bl.a. tag over hovedet, måltider, mulighed for stofindtag i sikre og trygge omgivelser samt udlevering af rene nåle og andre hjælpemidler. Der tilbydes også socialrådgivning, sundhedsydelser samt brobygning til det etablerede social- og sundhedssystem.
  • Mændenes Hjem rummer blandt meget andet Café Klare, der er en natcafé med overnatningsmulighed – kun for kvinder – og Stofindtagelsesrummet Skyen. I alt er der omkring 200 ansatte på Mændenes Hjem.

Læs mere på www.maendeneshjem.dk

Giv mig en lighter

Efter Café Klare går turen ud i vinterkulden og hen til værestedet Café Dugnad, hvor man kan få et gratis måltid mad og en kop kaffe.

Det er lige før spisetid, og fiskefrikadellerne syder på panden. Rundt omkring ved bordene sidder brugerne og venter. En af dem går op til disken, hvor en af medarbejderne skænker kaffe.

– Jeg skal bruge en lighter. Giv mig en lighter, siger han og rækker hånden frem.

– Vi har ikke nogen lighter, siger hun.

– Giv mig en lighter.

– Tror du ikke, du har glemt den ude på toilettet?

– Giv mig en lighter. Giv mig en lighter.

– Jo, her er sørme en lighter, siger hun og rækker den frem. Og så forsvinder manden ud i vinterkulden.

Konflikthåndtering med faglighed

Bagefter fortæller Jesper Måge, at konfliktniveauet generelt er højt på hjemløseindsatserne – og at der derfor er brug for en høj faglighed i forhold til konfliktforebyggelse og konfliktnedtrapning.

– På Mændenes Hjem havde man helt frem til 2011 et system, hvor man kunne blive idømt karantæne, hvis man overtrådte reglerne – og så måtte man ikke være på mændenes hjem i en fastlagt periode. Det er vi gået væk fra. Vi har gjort helt op med straffetænkningen, for det hjælper ingenting, siger Jesper Måge.

I stedet arbejder Mændenes Hjem med såkaldte konfliktråd, hvor medarbejdere og brugere skal tale sammen, hvis der har været en voldsom konflikt, hvor en medarbejder er blevet udsat for vold eller trusler.

– Vi har ikke en fast formel for, hvordan konfliktrådet skal foregå, men det er typisk en bruger og enten to medarbejdere eller en medarbejder og en leder, der deltager i konfliktrådet. Og så handler det om at tale om, hvad der skete i konflikten, og hvordan det kan undgås fremover. Til sidst skal man gerne kunne give håndslag på, at konflikten er løst. Og det sker også i 99,9 pct. af tilfældene, siger Jesper Måge.

Han understreger, at konfliktrådet ikke er en straf, selvom man – efter en voldsom konflikt – først kan komme tilbage på Mændenes Hjem, når man har været i konfliktrådet.

Dæknavne og anonymitet i Skyen

Efter Café Dugnad viser Jesper Måge og Rasmus Roland Christensen Benny Andersen over til Stofindtagelsesrummet Skyen i Istedgade. Her bliver der taget mellem 500 og 600 stofindtag – hver dag.

Benny Andersen følger med ind i et lille lokale, hvor en medarbejder tager imod ved en computerskærm. Her skal man registrere sig, når man vil bruge stofindtagelsesrummet – men det må gerne være med anonyme dæknavne. Man skal også fortælle hvilket stof, man vil indtage, og formålet med registreringen er bl.a. at føre statistik med forbruget og sundhedstilstanden hos brugerne.

På gulvet sidder en kvinde og venter med ryggen mod muren.

– Hvornår er der skift? Det er lang tid siden, du sagde, at der var fireogethalvt minut tilbage. Der må da snart være skift, siger hun.

Medarbejderen ved computeren ser over på Benny Andersen.

– Jeg tror hellere I må gå nu. Det kan godt blive lidt intenso, siger hun.

Bagefter fortæller Jesper Måge, at der er skift efter 35 minutter – så skal det ene hold gå ud af de lokaler, hvor man kan indtage stoffet, og næste hold kan komme ind.

Funktionelt hjemløse

Sidste stop er selve Mændenes Hjem, hvor Boafdelingens afdelingsleder, Michael Dylmer, inviterer på kaffe i et mødelokale.

Her fortæller han sammen med Rasmus Roland Christensen og Jesper Måge bl.a. om gruppen af såkaldte funktionelle hjemløse – mennesker, der på papiret har en bolig, men som ikke kan opholde sig i boligen og derfor opsøger fx et herberg for at få nattely.

– Det kan være psykisk syge, der ikke får den bostøtte, de har behov for – eller misbrugere, der opholder sig på Vesterbro 24/7 for at få stoffer, fortæller Michael Dylmer.

Alle tre lægger vægt på også at fortælle Benny Andersen om hjemløse, der har svært ved at få kontanthjælp.

– Når du er på kokain og skal skaffe det hele tiden, så formår du ikke at møde op på en bestemt adresse på et bestemt tidspunkt, og derfor kan du ikke leve op til jobcentrenes regler – og så bliver kontanthjælpen stoppet. Så skal vores medarbejdere bruge rigtig meget tid på at hjælpe brugerne med igen at møde op på jobcentret, så kontanthjælpen kan blive startet igen. På den måde har vi to socialarbejdere – ham på jobcentret og ham hos os – der bruger ressourcer på at rykke frem og tilbage: Lukke for kontanthjælpen og åbne for kontanthjælpen. Lukke for kontanthjælpen og åbne for kontanthjælpen, siger Michael Dylmer.

Rasmus Roland Christensen supplerer:

– Ja, og det kræver en massiv mængde energi for vores mennesker at komme ud på kommunen. Energi, der kunne være brugt bedre på at overveje: Kunne der være et andet og bedre liv for mig?

– Det lyder som noget, der bare bliver gjort for at tilfredsstille systemet. Er det rigtigt? spørger Benny Andersen – og det giver de tre ham ret i.

– Det kunne være, at jobcentret skulle rykke herud til os. Eller at vi kunne udføre nogle af jobcentrets funktioner, foreslår Rasmus Roland Christensen.

Bud til ministeren

Til sidst beder Benny Andersen de tre komme med hver sit ønske: Hvad er i deres øjne det vigtigste budskab, han skal bringe med til socialministeren?

– Flere døgnbehandlingspladser til misbrugere, svarer Michael Dylmer uden at tøve.

– Et helle, så kontanthjælpen ikke bliver stoppet, foreslår Jesper Måge.

Rasmus Roland Christensen kan ikke nøjes med et enkelt ønske. Der skal både skabes større rummelighed i civilsamfundet, flere forskellige boligformer med individuel støtte, mere opsøgende psykiatrisk arbejde og et bedre og mere helhedsorienteret samarbejde mellem fx social-, beskæftigelses- og sundhedsminister, mener han.

– Vores brugere har meget ofte på samme tid mange forskellige problemstillinger, der overskrider de forskellige ressortområder, siger han. Så tænker han sig om et øjeblik og tilføjer:

– Det er alt sammen nogle meget overordnede ting, men jeg har faktisk også et meget konkret bud: Ministeren skal foreslå Københavns Kommune, at de ansætter en låsesmed, som vi kan ringe til, når et af vores mennesker (som i perioder er funktionel hjemløs, red.) mister sin nøgle. I stedet for som nu, hvor der kan gå seks uger med at få en enkeltydelse til en låsesmed – og hvor seks sagsbehandlere skal bruge arbejdstid på at få det godkendt.

Bliv medlem