Gå til indhold
Socialpædagogernes logo
Mit SL

Arbejdsliv

Sæt af fra en fælles faglig platform

Færre voldsepisoder, lavere sygefravær og mere arbejdsglæde. Resultaterne er markante, efter at tre plejehjem i Herning har indført én fælles pædagogisk metode for alle medarbejdere – og sideløbende sat fokus på det gode arbejdsmiljø

1. december 2017

Artikel
OJ_gitteB.jpg

Forfatter: Tina Løvbom Petersen

Foto: Ole Joern / Red Star

Når ’Hans’ nervøst begynder at pille ved sine fingre og negle, så ved personalet med det samme, hvad de skal gøre. Den ældre udviklingshæmmede beboer har et meget lavt selvværd og bliver ofte selvskadende, hvor han fx begynder at rive sine negle af. Men medarbejderne omkring Hans ved, at den adfærd hurtigt kan bremses ved at overdynge ham med ros, anerkendelse og knus.

Og når ’Eva’, en ældre kvinde med demens, begynder at græde og klynke højlydt, ved medarbejderne godt, hvad der skal til for at få hende til at falde til ro. Man sætter sig på hug foran Eva, får øjenkontakt, og spørger måske ind til, om hun blev bange, fordi der ikke lige var nogen i nærheden. Den direkte kontakt, et kram og en kærlig hånd får hurtigt gråden til at stilne af.

På tre plejecentre i Herning – Fuglsangsø, Toftebo og Søglimt – bruger medarbejderne, hvad enten de er socialpædagoger, sosu-assistenter eller sygeplejersker, én fælles pædagogisk metode over for de ældre beboere: Marte Meo, som er en pædagogik, der bygger på den nyeste viden om, hvordan hjernen fungerer (se boks).

Og fra en hverdag præget af mange episoder med udadreagerende beboere, fysisk vold og konflikter, er indberetningerne af voldsepisoder de seneste par år faldet med over 60 pct., mens sygefraværet er faldet med 13 pct.

– Medarbejderne har fået en fælles faglig platform at arbejde ud fra, og det har styrket den enkeltes faglighed. Før gjorde man lidt det, man hver især mente virkede bedst. Men når personalet trækker i hver sin retning, så påvirker det både de kollegiale relationer, arbejdsmiljøet og beboerne. Derfor har vi valgt én fælles metode at arbejde ud fra, og det har givet fantastiske resultater, siger Gitte Mørch Henriksen, som er socialpædagog tilknyttet Herning Kommunes demensteam og derudover ansat i rådgiverfirmaet LMI Danmark.

Høj faglighed og et godt arbejdsmiljø hænger uløseligt sammen. Man kan jo ikke piske faglig læring ind i en flok medarbejdere, hvis de står der som slukkede juletræer uden energi og arbejdsglæde

Gitte Mørch Henriksen, socialpædagog, Herning Kommunes demensteam

Projekt på to ben

For et par år siden blev Gitte Mørch Henriksen bedt om at stå i spidsen for et projekt, der skulle gennemføres på de tre plejecentre. Projektet ’Demens – vejen til arbejdsglæde og trivsel’ var støttet af Arbejdstilsynet og byggede på to indsatser: En handlede om at lære medarbejderne at anvende Marte Meo, og derigennem få et fælles fagligt afsæt, mens den anden del af projektet fokuserede på at øge trivslen og arbejdsglæden blandt medarbejdere.

– Høj faglighed og et godt arbejdsmiljø hænger uløseligt sammen. Man kan jo ikke piske faglig læring ind i en flok medarbejdere, hvis de står der som slukkede juletræer uden energi og arbejdsglæde. Så for os handlede det både om at løfte fagligheden og om at genfinde glæden og begejstringen i hverdagen, fortæller Gitte Mørch Henriksen.

Som en del af projektet blev medarbejderne undervist i Marte Meo og lærte, hvordan man ved at filme konkrete situationer i hverdagen kan blive klogere på, hvad der virker bedst. Afsættet er hele tiden at iagttage, hvordan borgeren reagerer. Det handler fx om øjenkontakt, om hvor mange initiativer vedkommende tager, eller hvordan han eller hun reagerer på lys, lyd, bevægelse eller afbrydelser.

– Jeg har lært, at det er samværet og relationen mellem mig og borgeren, der har betydning – langt mere end selve opgaven. Ved at filme og gennemgå hverdagssituationer med kollegerne lærer vi, hvad kropssprog, ansigtsmimik og toneleje betyder for den enkelte beboer. På den måde kan vi hele tiden tilpasse vores arbejde ud fra den enkeltes behov, og det gør det meget lettere at styre uden om konflikter, fortæller Katja Søgaard Pedersen, som er uddannet psykomotorisk terapeut og har gennemført et grundkursus i Marte Meo.

Marte Meo

Marte Meo er en metode, hvor man anvender video til at analysere samspillet mellem mennesker. Man filmer almindelige situationer fra hverdagen og fokuserer på de positive situationer, hvor samspillet fungerer.

Formålet med Marte Meo er at skabe en anerkendende og udviklingsstøttende kommunikation mellem fx børn og voksne – eller som i Herning mellem ældre beboere og personalet på plejecentre.

En rød tråd i arbejdet

Selvom det for nogle kan virke grænseoverskridende at hive et videokamera med ind til en borger, der skal hjælpes i tøjet eller puttes i seng, har det vist sig at være et rigtig godt værktøj i hverdagen, fortæller Kirsten Mejlholm, som er social- og sundhedsassistent og arbejder på et skærmet afsnit for mennesker med demens på Fuglsangsø Centret. En afdeling, hvor der tidligere har været mange episoder med uadreagerende adfærd.

– Vi lærer rigtig meget af at se hinandens film, hvor vi ser på, hvordan borgeren reagerer på de ting, vi gør. På den måde bliver det tydeligt for os alle, hvad der går galt, hvis fx en borger bliver uadreagerende – og hvad der har en positiv effekt på beboeren. Det kan handle om, hvordan vi står i forhold til vedkommende, hvordan vi taler – eller om vi fx lige kigger væk, når vi slutter en sætning. Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi når meget længere med vores beboere, fordi vi nu har fået en rød tråd i vores måde at arbejde på, siger Kirsten Mejlholm.

I forbindelse med projektet har en stor del af medarbejderne gennemført et grundkursus i Marte Meo, ligesom de medarbejdere, der er kommet til siden, også introduceres til metoden. Derudover er der tre terapeuter tilknyttet, som har særligt kendskab til metoden – en af dem er Gitte Mørch Henriksen.

– Det hele handler i bund og grund om at vide, hvad den enkelte beboers hjerne har brug for. Så vi kigger på, hvad beboerne fortæller os med kroppen, med øjnene og nogle gange med sproget. Vi finder nøglen til det enkelte menneske – og det har både reduceret konflikterne, styrket fagligheden og styrket samarbejdet og trivslen på tværs af fagligheder, siger hun.

Stemninger smitter mere end forkølelser på en arbejdsplads, og derfor har vi sideløbende med et solidt fagligt løft også sat ind omkring trivsel og arbejdsglæde. De her medarbejdere udfører jo en mental maraton hver eneste dag, fordi de har et hårdt belastet job – så trivselsdelen er helt afgørende

Gitte Mørch Henriksen, socialpædagog, Herning Kommunes demensteam

Wow – du ligner en drøm

Projektet handlede dog om meget mere end at bruge videooptagelser i hverdagen. Der blev også sat fokus på det gode arbejdsmiljø. Det betød fx, at medarbejderne pludselig stødte på plakater med skriggule trekanter, der advarede om smittefaren ved udbrud af arbejdsglædevirus. Eller en stor kongekrone af guld klistret på toiletspejlet påført en lille lap papir, hvor der stod: Wow – du ligner en drøm.

– Stemninger smitter mere end forkølelser på en arbejdsplads, og derfor har vi sideløbende med et solidt fagligt løft også sat ind omkring trivsel og arbejdsglæde. De her medarbejdere udfører jo en mental maraton hver eneste dag, fordi de har et hårdt belastet job – så trivselsdelen er helt afgørende, lyder det fra Gitte Mørch Henriksen.

I projektet blev der afholdt i alt 79 trivselsmøder på de tre plejecentre, hvor medarbejderne selv satte ord på, hvad der var vigtigt for dem i arbejdet, og hvad man i hver enkelt afdeling gerne ville arbejde med for at skabe et bedre arbejdsmiljø.

– Hvis vi som personalegruppe mister vores energi, så mister vi også evnen til at håndtere de faglige udfordringer, vi møder hele tiden. Derfor har vi sideløbende med Marte Meo også prioriteret at finde redskaber og inspiration til, hvordan vi minimerer konflikter og skaber positiv kommunikation, siger Gitte Mørch Henriksen.

Resultaterne af indsatserne er tydelige. De psykosociale APV’er viste, at det psykiske arbejdsmiljø er blevet forbedret markant. Fx er der på halvandet år sket et fald fra 49 til 14 markeringer, der kræver udarbejdelse af en handlingsplan. Og de områder, der har vist sig at være stærkt forbedret, er bl.a. løsning af interne problemer og konflikter, mere tid til at løse opgaverne, nye arbejdsmetoder og oplevelsen af at være et værdifuldt menneske.

Projekt ’Demens – vejen til arbejdsglæde og trivsel’

  • Tre plejecentre i Herning Kommune – Fuglsangsø, Toftebo og Søglimt – deltog i projektet, som omfattede i alt 160 beboere og 149 medarbejdere.

  • Projektet satte fokus på at skabe bedre arbejdsmiljø og trivsel gennem grundkurser i Marte Meo samt trivselsmøder.

  • Efter projektet er indberetningerne af vold faldet med gennemsnitligt 62 pct. på de tre plejecentre, og det psykiske arbejdsmiljø er blevet forbedret markant.

  • I gennemsnit er sygefraværet på to af plejecentrene faldet med 13 pct. i forhold til før projektet – men på et enkelt plejecenter er sygefraværet steget en anelse.

Bliv medlem