Beskæftigelsesindsats
Regelforenklinger kan ramme ledige
Regeringen vil muge ud i ‘regeljunglen’ for ledige. Socialpædagogerne ser gode takter, men frygter en ringere indsats over for ledige
1. december 2017
Forfatter: Kit Lindhardt
De fleste kan blive enige om, at det giver rigtig god mening at forenkle de mange regler omkring beskæftigelsesindsatsen. I et nyt udspil, som skal rydde op i det komplekse område, har regeringen taget et udmærket første skridt i den retning, mener Socialpædagogerne.
Det er fx positivt, at arbejdsløse slipper for nogle rigide regler som at skulle sende ansøgninger, når man allerede er på vej i job eller skal på barsel eller efterløn.
Når det så er sagt, er der flere elementer i udspillet, som vækker bekymring, lyder det fra forbundskasserer Michael Madsen. Bl.a. undrer det ham, at regeringen ikke vil udbygge a-kassernes rolle i indsatsen over for de forsikrede dagpengemodtagerne.
– Vi er meget tættere på medlemmerne og kan hjælpe dem i arbejde langt hurtigere, end jobcentrene kan. Det er ærgerligt, at regeringen ikke har taget imod vores tilbud om at påtage os en større rolle her, siger Michael Madsen.
Vi kender det fra socialområdet, hvor der jo er næsten 98 forskellige socialpolitikker. Man kunne godt frygte, at det også bliver konsekvensen her. Det kan i sidste ende true den enkeltes retssikkerhed, at borgerne får noget i én kommune, som ikke tilbydes i en anden
Reel spareøvelse
I udspillet lægger regeringen op til at frigive 500 mio. kr. i kommunerne som følge af forenklingerne. Det kommer oveni, at der med en ny erhvervspakke skal spares 870 mio. kr. på aktiveringsindsatsen. Dermed er i alt 1,4 mia. kr. fra beskæftigelsesområdet blevet kastet op i luften.
– Det er vanskeligt at se, at det ikke vil medføre et fald i aktiveringen og mindre hjælp til at få de arbejdsløse hurtigere i job. For det kan let komme til at fungere som en reel spareøvelse, når det kommer til stykket, siger Michael Madsen.
Landets 98 kommuner vil med det nye udspil få større handlefrihed omkring beskæftigelsesindsatsen. Det er Michael Madsen meget betænkelig ved:
– Vi kender det fra socialområdet, hvor der jo er næsten 98 forskellige socialpolitikker. Man kunne godt frygte, at det også bliver konsekvensen her. Det kan i sidste ende true den enkeltes retssikkerhed, at borgerne får noget i én kommune, som ikke tilbydes i en anden, lyder det.