Gå til indhold

Kulturpædagogik

Rap og teater giver udsatte selvtillid

I to år har forskere fra Aalborg Universitet fulgt fem projekter, som bruger musik, teater, fotografi og billedkunst i arbejdet med udsatte unge. Kunst og kultur bliver set som flødeskum i den sociale indsats. Det er helt misforstået, lyder det

1. december 2017

Artikel

Forfatter: Kit Lindhardt

Unge, der kæmper med problemer som uddannelsesfrafald, arbejdsløshed, hjemløshed, psykiske lidelser, misbrug og kriminalitet, kæmper også tit med følelsen af at være en byrde og fuld af mangler.

Men i arbejdet med at skabe kunst – fx et teaterstykke, en fotoudstilling eller en rap-koncert sammen med andre i samme situation – får mange af de unge blik for deres egne ressourcer og potentialer. Og det åbner for nye muligheder.

Det mener to forskere, som står bag den nye bog ‘Når kunst gør en forskel’ om unges deltagelse i kunst- og kulturprojekter med et socialt sigte.

– De unge bliver inkluderet i fællesskaber, der kan rumme dem, og de daglige rutiner omkring det kunstneriske arbejde hjælper dem med at få struktur og forudsigelighed ind i hverdagen, siger Anne Mette W. Nielsen, som er forsker på projektet sammen med kollegaen Niels Ulrik Sørensen.

Han havde opbygget en forestilling om, at det var en lettelse, når han ikke var der. For så var der færre konflikter med moren, og der var mere ro i klassen. Men nu kan han ikke bare mangle, for det ødelægger stykket. Der er brug for ham her

Anne Mette W. Nielsen, forsker, Aalborg Universitet

Ingen pjæk, tak!

Rutiner, ritualer og regler er ikke noget, man normalt forbinder med kunst. Men i de fem projekter, som forskerne har fulgt, har den faste hverdag været gennemgående.

– Mange af de unge har haft en udflydende hverdag og haft svært ved at komme op om morgenen – eller de kan have sociale fobier. Derfor er det nødvendigt, at der bliver stillet krav til, at de skal møde på et bestemt tidspunkt, der er en dagsorden, og der er fx regler for omgangsformen. Det er en forudsætning for, at kunsten kan udvikle sig, siger Anne Mette W. Nielsen.

En af de unge, forskerne har talt med, hedder Kasper. Han er vokset op i en familie med alkoholmisbrug og vold i et socialt boligområde. Han forlod hjemmet i 7. klasse og kom så lidt i skole, at han til sidst faldt helt ud. Da han senere kom med i et socialt teaterprojekt, tog læreren fat i ham og fortalte, at her er alle nødvendige. Man kan ikke bare komme, når det passer en.

– Det tvister hans selvforståelse fuldstændig. Han havde opbygget en forestilling om, at det var en lettelse, når han ikke var der. For så var der færre konflikter med moren, og der var mere ro i klassen. Men nu kan han ikke bare mangle, for det ødelægger stykket. Der er brug for ham her, siger Anne Mette W. Nielsen.

Når kunst gør en forskel

Bogen ’Når kunst gør en forskel’ stiller skarpt på, hvordan arbejdet med kunst og kultur kan åbne nye muligheder for unge på kanten af samfundet. Forskere fra Aalborg Universitet har fulgt fem kultursociale projekter. Det drejer sig om Livsbanen, Musikstarter, C:NTACT, Opgang 2 og KBH+.

Bogen er en del af Bikubefondens program ’Kultur til et godt liv’.

Kultur er ikke flødeskum

Et andet vigtigt aspekt af at være en del af et kunstnerisk projekt er, at man er med til at skabe noget, som ikke findes i forvejen. Det giver i den grad et boost til selvtilliden.

– Igennem positiv respons og feedback mærker de, at de kan lave noget, der har betydning for andre. Det betyder rigtig meget for deres syn på sig selv, at de kan træde frem og vise, at de faktisk er vanvittigt dygtige til at rappe eller spille teater, siger Anne Mette W. Nielsen.

I de fleste projekter er det de unge selv og deres egne historier, som er omdrejningspunkt for kunsten. Mange har været igennem svære ting, som de ikke har haft lyst til at kigge på før. Arbejdet med kunsten bliver et rum, der giver tid til at dvæle ved og sætte ord på nogle af de grimme minder.

Kunst og kultur bliver ifølge forskerne ofte opfattet som mindre vigtigt i den sociale indsats. Det er flødeskum, de ikke rigtig har brug for. Men det er helt misforstået, lyder det.

– Jeg håber, at forskningsprojektet kan vise, at det ikke er flødeskum. De kunstneriske projekter er med til at give en bedre begyndelse for de unge. Det er ikke desserten, men bør derimod være forretten, siger Anne Mette W. Nielsen.

Bliv medlem