Humor
Jeg har fået blærerøvsbetændelse
Som vi skrev i sidste nummer af Socialpædagogen, kan humor give udsatte mennesker en pause fra alvoren og skabe arbejdsglæde for alle. Vi bad efterfølgende medlemmerne fortælle om deres glade og sjove stunder med borgerne på arbejdspladsen
1. december 2017
Forfattere: Malene Dreyer og Lea Holtze
Flere tog imod opfordringen og har delt deres dejlige og livsbekræftende historier på facebook. Historier, der bekræfter, at humor i høj grad spiller en central rolle i hverdagen i det socialpædagogiske arbejde. Her kan du læse et par af guldkornene.
Kim har Downs, men som han engang sagde: ‘Jeg er træt af være mongol – jeg vil hellere være Eskimo’
– Jeg arbejder på et specialbørnehjem, hvor vi af hensyn til hver enkelt barns behov ikke altid kan spise sammen. En aften er vi dog næsten alle samlet om bordet, og nyder maden, da stilheden brydes af en meget høj lang PRUT!!! Alle bryder ud i høj latter, og en af vores små piger, som er meget opmærksomhedsforstyret, ufokuseret og uden verbalt sprog, kigger helt overrasket på alle ved bordet, og for første gang nogensinde frembringer hun en helt ny lyd, som er en imitation af latter! Så bryder latteren ud igen, og denne gang ler hun med. Det var første gang, hun ligesom kiggede rigtigt på verden og virkede nærværende. Hun fornemmede og nød fællesskabet! Det var enestående! Jeg glemmer det aldrig.
Janne Skov Kristensen
Ung pige med Downs. Noget kraftig og meget madglad, men spiste aldrig sin salat, for som hun sagde: ‘Jeg er muslim, så jeg spiser ikke salat’
– Min første dag på Bøgeskovgård for 12 år siden. Ved middagstid er mit hoved totalt fyldt op af indtryk, og jeg lister mig lidt væk for at fordøje indtrykkene. Bliver spottet af en borger, der spørger: ‘Hvad skal du?’. Svarer: ‘Skal lige bruge lidt tid for mig selv’. Borgers svar: ‘Det kan jeg godt forstå. Jeg går lige med og hjælper dig’.
Morten Murberg
Som en borger sagde på min arbejdsplads: ‘Jeg har været hos lægen og har fået blærerøvsbetændelse’