Gå til indhold
Socialpædagogernes logo
Mit SL

Tværfaglighed

Vi bliver bedre af at arbejde på tværs

I de tværfaglige team i Aalborg Kommune har fire forskellige fagligheder mere end 20 års erfaring med at samarbejde. Det er både berigende og besværligt, men alt i alt gør det alle bedre

20. oktober 2017

Artikel
TL_anette-anneB.jpg

Forfatter: Malene Skov Jensen

Foto: Tao Lytzen

– Vi er meget forskellige, men når vi lægger vores fire fagligheder sammen, så sker der virkelig noget.

Sådan siger Anette Paschke Thorup, der er socialpædagog og en del af det tværfaglige team i Aalborg Øst.

I mere end 20 år har Aalborg Kommune haft fire tværfaglige team, som hver består af en socialpædagog, en sundhedsplejerske, en socialrådgiver og en psykolog. Sammen tilbyder de tværfaglig rådgivning og vejledning til familier med børn mellem nul og seks år. Familierne kan både selv henvende sig til teamet eller komme via egen læge, jordemoder, sundhedsplejerske, dagpleje eller pædagoger på daginstitutionen. De kommer til teamet, hvis barnet fx ikke udvikler sig ligesom andre børn på samme alder, er uroligt eller ukoncentreret, har svært ved at blive renlig eller har problemer med at spise og sove osv.

– Ideen med de tværfaglige team er netop, at vi skal have det fælles mål med indsatsen i fokus, vi skal tage udgangspunkt i helhedssynet og have alle fire fagligheder i spil. Derfor er vi altid to forskellige fagligheder sammen om arbejdet med familien, og vi inddrager alle fire fagligheder løbende, forklarer Anne Hedegård, der er socialpædagog i det tværfaglige team i Aalborg Centrum og har været med lige siden begyndelsen for snart 21 år siden.

Hvordan er det at samarbejde med en socialpædagog?

Birte Norup Thomsen, socialrådgiver

Socialpædagoger har en faglighed, som gør, at de fx kan give andre et indblik i og en forståelse for, hvad det vil sige at være et barn, når det er på et bestemt udviklingstrin eller er opvokset i et bestemt miljø. Jeg oplever, at socialpædagoger dermed kan hæve det faglige niveau ved at se tingene fra barnets perspektiv. I det tætte tværfaglige samarbejde spiller vi sammen om et fælles mål, som vi har sat os i fællesskab. Men i mødet med forældre og andre samarbejdspartnere stiller vi nogle forskellige spørgsmål ud fra de fag, som vi har. Det giver nogle flere nuancer og perspektiver. Socialpædagogernes særlige viden om børns udvikling, giver også mig en viden, som jeg kan bruge i samarbejdet med andre.

Alle fagligheder deltager

Når en familie enten selv henvender sig til teamet eller bliver henvist til det, bliver deres sag præsenteret og drøftet på et visitationsmøde, hvor alle fire fagligheder deltager. Her bliver det præsenteret, hvad socialpædagogen, sundhedsplejersken, psykologen og socialrådgiveren tænker om sagen. Alle indfaldsvinkler kommer i spil, og teamet beslutter hvilke to fagligheder, det er mest relevant at sætte på sagen ud fra de vanskeligheder, som er beskrevet. 

– Hvis det senere viser sig, at vanskelighederne egentlig er nogle andre, så laver vi enten en intensiv sparring med de kolleger, som ikke har sagen, eller vi bytter en faglighed ud med en anden, siger Anette Paschke Thorup.

Undervejs i sagen kan teammedlemmerne også inddrage hinanden ad hoc, ligesom de løbende har tværfaglige drøftelser af sagerne, så alle fagligheder bidrager med deres synsvinkler.

Vi har både et ansvar for at få vores eget fag spillet ind, men vi tager også alle ansvar for at få alle fagligheder i spil. De fire fag ser forskellige ting, og vi stiller nogle forskellige spørgsmål og har nogle forskellige fokuspunkter, hvilket betyder, at vi jo også finder nogle forskellig ting

Anette Paschke Thorup, socialpædagog

Får et bredere perspektiv

I arbejdet med familierne bidrager socialpædagogerne i høj grad med deres spidskompetencer inden for relationsarbejde, viden om børns udvikling, fokus på barnets perspektiv, mentalisering, og hvordan man tilrettelægger en indsats, når man har afdækket en problemstilling: Hvad betyder det for, hvad far, mor eller pædagogerne i institutionen skal gøre, når de møder barnet?

 – Samlet set gør det tværfaglige samarbejde os alle bedre. Vi får et anderledes og bredere perspektiv på det barn og den familie, som vi skal forholde os til, og vi er med til at opkvalificere hinanden, for vores grundlag for at arbejde med familierne er jo et helt andet, end hvis vi sad alene, siger Anne Hedegård.

Vi kommer omkring så mange forskellige vinkler, fordi vi har mange forskellige metoder og ‘sandheder’ – og der er plads til det hele. Det giver en rigtig god dynamik, som jeg også oplever er til gavn for de familier, vi arbejder med

Anne Hedegård, socialpædagog

En af fordelene ved det tværfaglige arbejde er ifølge Anne Hedegård netop, at hun aldrig sidder alene med en sag. Hun arbejder altid sammen med en anden faglighed, og de andre fagligheder er hele tiden tilgængelige.

– Vi har fået en arbejdsstil, hvor vi hele tiden er i dialog med hinanden. Jeg oplever tit, at de andre kan have nogle helt enkle indfaldsvinkler, som er helt anderledes end det, som jeg måske selv har tænkt på. Vi kommer omkring så mange forskellige vinkler, fordi vi har mange forskellige metoder og ‘sandheder’ – og der er plads til det hele. Det giver en rigtig god dynamik, som jeg også oplever er til gavn for de familier, vi arbejder med. Det giver noget luft til forældrenes magtesløshed, når de oplever, at der er flere forskellige måder at tænke på og mange grunde til, at de fx er kommet i klemme i forholdet til deres barn, siger Anne Hedegård.

Hvordan er det at samarbejde med en socialpædagog?

Lis Trangeled, sundhedsplejerske

Socialpædagogen har helt klart nogle styrker, når det handler om at omsætte vores forståelse af nogle problematikker i en familie til handling og byde ind med, hvordan man kan gøre noget i praksis. Vi kan alle sammen se, hvad målet skal være, men når det handler om, hvordan vi når derhen, så er socialpædagogen helt klart den stærkeste. Socialpædagogen har stor viden og erfaring med, hvad man konkret kan gøre, når man skal håndtere et barn, der har nogle forskellige udfordringer. Hvis et barn fx har svært ved at fokusere, så kan vi jo godt blive enige om, at vi skal arbejde med barnets evne til at kunne fokusere, og så ved socialpædagogen rigtig meget om, hvordan man kan gøre det, og hvordan man kan strukturere en hverdag i en institution, så det lykkes. Socialpædagogen ved også rigtig meget om legens betydning og kroppens betydning for et barns udvikling – og har generelt en meget stor viden om børns udvikling, som er helt uundværlig for vores arbejde.

Det er udfordrende

Selvom de to socialpædagoger oplever, at det er meget berigende at arbejde tværfagligt, så er de også enige om, at der er udfordringer, når forskellige fagligheder skal arbejde sammen.

– Det er ikke bare let. Der er en risiko for, at vi sidder ude ved familierne og har forskellige veje, som vi vil gå. Det er lidt som en dans, hvor vi skal være enige om, hvem der fører og hvem der følger, hvilken retning og hvilket tempo vi skal have. Et tværfagligt samarbejde kræver, at du har respekt for dit eget fag og tager ansvar for at spille dit eget fag ind. Samtidig skal du også have stor respekt for de andres fag, du skal være åben omkring din uvidenhed i forhold til de andres fag og turde at lytte og lære af dem, siger Anette Paschke Thorup.

Det handler dog ikke kun om forskellige fagligheder. Ifølge de to socialpædagoger handler det også om forskellige personligheder, som indimellem kan trigge hinanden, når de skal arbejde tæt sammen. I kontakten med familierne fylder kollegaen måske for meget nogle gange og bliver lige lovlig begejstret for sine egne fantastiske råd, eller også har man selv for travlt, bliver for engageret eller for fokuseret på sin egen vej og har svært ved at holde sig tilbage.

Hvordan er det at samarbejde med en socialpædagog?

Regitze Hassing, psykolog

Det socialpædagogiske bidrag er en rigtig vigtig og uundværlig del af vores arbejde, fordi det repræsenterer et særligt bindeled til praksis. Vi laver jo rapporter, som indimellem kan være lidt fluffy for forældrene at sætte sig ind i, og der er den praktiske, pædagogiske del særlig vigtig at få på banen. Socialpædagogerne er gode til at få formidlet rapporterne på et plan, så forældrene forstår det. En ting er, at vi kan sidde med vores teoretiske, faglige viden, men det der med at få det oversat til et sprog, som forældrene kan forstå, der kan socialpædagogerne virkelig noget særligt. Men generelt er det sådan, at vi med de fire fagligheder i teamet kommer med hver vores bidrag af viden, og derved når vi frem til en ny og fælles erkendelse.

Aftal systematisk evaluering

– Det kan være meget udfordrende, især hvis vi ikke får snakket om det og bearbejdet det. Der er brug for evig teambuilding – vi bliver aldrig færdige, men skal blive ved med at arbejde med de roller, som vi har i forhold til hinanden. Vi bliver nødt til at kunne sætte ord på det, for ellers sidder vi jo til samtalerne med familierne og bruger mest krudt på at blive irriteret på hinanden. Men for at kunne snakke om det, skal vi føle os trygge i teamet, siger Anette Paschke Thorup.

Derfor har de fire teams fokus på, at de skal evaluere på processen efter hvert møde og fx tale om, hvad der var af personlige triggere undervejs, hvordan balancen var mellem at give råd og mentalisere, hvad der var af gode mødeøjeblikke, hvad der skete med én selv i kontakten, hvordan tempoet var osv.

– Det er svært og følsomt at tale om, og man kan let komme til at springe den del over. Derfor er det vigtigt, at man aftaler systematisk evaluering efter møderne med familierne, og at man tager det seriøst. Ligesom det er en god hjælp at aftale en rollefordeling inden et møde, hvor vi aftaler, hvordan vi gør tingene bedst muligt, hvem der har ansvar for hvad, og hvem der tager teten i forskellige sammenhænge, siger Anne Hedegård.

Bliv medlem