Gå til indhold

efterløn

Efterløn for familieplejere – kort om reglerne

Familieplejere kan godt have ret til efterløn, men antallet af vederlag spiller en rolle - også for efterlønssatsen. Læs mere om reglerne her.

16. oktober 2017

Artikel

Arbejde som familieplejer bliver i relation til a-kasselovgivningen betragtet som ukontrollabelt arbejde. Det skyldes, at der ikke kan sættes en bestemt arbejdstid til den type arbejde.

Når det er nødvendigt at finde frem til, hvor mange arbejdstimer et medlem har haft, udregnes dette ved at dividere vederlagene med en bestemt omregningsfaktor, som i 2017 er 230,06 kr.

Dette gælder både for dagpenge- og efterlønsområdet.

Et medlem, som enten skal have dagpenge eller efterløn, skal opfylde et indkomstkrav på 223.428 kr. inden for de seneste 3 år.

Det betyder, at et medlem, som fx er aflønnet med selv få vederlag, faktisk kan være berettiget til både dagpenge og efterløn. Man skal dog være opmærksom på, at selv om man er berettiget til efterløn, kan satsen variere.

Udskydelsesreglen
Hvis man opfylder nogle meget specifikke krav (kaldet udskydelsesreglen) kan man få ret til en højere efterlønssats og en lempeligere modregning for pensioner i efterlønstiden. Kravene er:

  • Man skal have udskudt sin overgang til efterløn i mindst 2 år fra det tidspunkt, hvor man fik sit efterlønsbevis (typisk når man når efterlønsalderen, som afhænger af medlemmets fødselsår – typisk mellem det 60. og 62. år)
  • Man skal i perioden samtidig opfylde et beskæftigelseskrav på 3.120 timer.

For at opfylde beskæftigelseskravet skal man op på gennemsnitligt omkring 8 vederlag før kravet om 3.120 timer er opfyldt.

Hvis man overvejer at gå på efterløn, kan det anbefales at kontakte a-kassen i god tid før overgangen.

obs! Er du født 1. januar 1956 eller senere, bliver du omfattet af en ændret udskydelsesregel. Læs mere her: Efterløn

Bliv medlem