Plejefamilier bør styrkes

Autisme, misbrug, skoleproblemer, selvskade, kriminalitet, udadreagerende adfærd eller social isolation. Der er alvorlige problemstillinger på spil, når et barn bliver anbragt, og Ankestyrelsens nyeste anbringelsesstatistik viser, at anbringelsen i 85 pct. af tilfældene (bl.a.) begrundes med forhold hos barnet selv. Altså fx at barnet har en sindslidelse, en indadreagerende adfærd eller en udviklingsforstyrrelse som ADHD. Ofte i kombination med forhold i familien, som fx manglende omsorg, sindslidelse eller misbrug hos forældrene (se statistik om anbringelsesårsager her).

Statistikken overrasker ikke Socialpædagogernes næstformand, Verne Pedersen, men hun mener, at den er vigtig at fremhæve:

– Statistikken kommer næppe bag på særlig mange socialpædagoger, der arbejder med anbragte børn, men den er god at holde sig for øje i debatten om anbringelsesformer. For med så alvorlige problemstillinger i bagagen er det ikke nok at give anbragte børn masser af omsorg. Udover omsorg er der i langt de fleste tilfælde også behov for en helhedsorienteret og fagligt velfunderet socialpædagogisk indsats, siger hun.

Færre på døgninstitution

Statistikken viser også, at de seneste års tendens fortsætter: Færre og færre børn anbringes uden for hjemmet – og dem, der anbringes, anbringes i højere grad i en plejefamilie end på en døgninstitution eller et socialpædagogisk opholdssted. Således er antallet af børn på døgninstitution og opholdssted faldet med 29 pct. fra 2010 til 2015 samtidig med, at andelen af familieplejeanbragte er steget og steget. Fra at udgøre 51 pct. af alle anbragte børn i 2010 til 60 pct. i 2014 og 62 pct. i 2015.

Den nye børne- og socialminister Mai Mercado (K) er positiv overfor udviklingen:

– Kommunernes mere udbredte brug af anbringelser i plejefamilie er for mig at se et udtryk for, at de er opmærksomme på, hvor vigtigt det er at sikre et trygt omsorgsmiljø for barnet, siger hun til DK-Nyt.

Verne Pedersen er derimod bekymret for, om børnene får det, de har brug for.

– For nogle børn er en plejefamilie det rette tilbud, men det gælder langt fra for alle. Fx har nogle behandlingskrævende børn mere gavn af en socialpædagogisk indsats på en døgninstitution. Og døgninstitutioner og opholdssteder er også trygge, omsorgsfulde baser for barnet.

Familieplejere skal rustes

I de tilfælde, hvor barnet har bedst af at bo i en plejefamilie, lægger Verne Pedersen vægt på, at plejefamilien skal rustes til opgaven.

– Anbringelsesstatistikken gør det helt tydeligt, at det at tage sig af et anbragt barn ikke kan sammenlignes med at passe naboens datter. Der er tale om børn med særlige behov, og der er populært sagt brug for andet og mere end boller og varm kakao. Derfor er det meget vigtigt, at familieplejerne rustes til opgaven, siger hun.

Socialpædagogerne mener bl.a., at der bør stilles krav om, at man skal have en pædagogisk uddannelse for at blive godkendt som familieplejer for børn med høj belastningsgrad, ligesom den obligatoriske fire-dages grunduddannelse bør forlænges til seks dage. Verne Pedersen foreslår også, at de familieplejere, der er godkendt til børn med høj belastningsgrad, skal være tilknyttet et fagligt praksismiljø i form af en døgninstitution, et børne- og ungecenter eller et ressourcecenter, ligesom familieplejerne bør sikres bedre mulighed for supervision og sparring.