Gå til indhold

Familieplejere

Og så må du bage med plejemor

Belønning, før-læring, grænsesætning og de små trins vej er blandt kodeordene i et amerikansk træningsprogram for familieplejere, der netop nu er ved at blive indført i Danmark. Vi var med til en session i Herning

13. januar 2017

Artikel
06_familieplejereB.jpg

Forfatter: Maria Rørbæk

Tilsammen har de seks familieplejere mere end 100 års erfaring. Alligevel er alle enige om, at det amerikanske træningsprogram KEEP har gjort en positiv forskel.

– For mig har der været mange jubi-oplevelser. Jeg har fået nogle konkrete, brugbare redskaber, siger den ene.

– Det er jo ikke sådan, at alt nu er blevet fryd og gammen hjemme hos os. Men der er nogle ting, der er blevet nemmere i hverdagen, lyder det fra en anden.

Med 10 mio. kr. i ryggen er Socialstyrelsen for øjeblikket ved at afprøve et amerikansk gruppebaseret træningsprogram for familieplejere, og nærværende fagblad er taget med til en af de i alt 16 sessioner af 90 minutters varighed, hvor familieplejere i Herning Kommune rustes med faglige input, hjemmeopgaver og erfaringsudveksling.

– Sidst talte vi om at træne sociale færdigheder, og hjemmeopgaven var at observere, hvilke sociale færdigheder jeres barn har – og hvor der er behov for at træne. Er der nogle af jer, der har arbejdet med det, spørger den ene kursusleder, socialpædagog Erling Bro.

Plejebørnene får det bedre

Oxford Research evaluerer KEEP i Danmark, og de første resultater i midtvejs­evalueringen er positive.

Før og efter KEEP-forløbet er plejebørnenes trivsel blevet målt ved hjælp af et såkaldt SDQ-skema, hvor man skal svare på en række spørgsmål om barnets adfærd og trivsel, der spænder fra, om barnet ofte er ked af det, trist eller har let til gråd, til om det ofte har raserianfald eller bliver hidsig.

Og spørgeskemasvarene tyder på, at plejebørnene får det bedre. Før KEEP lå 64 pct. af plejebørnene indenfor normalområdet målt på SDQ – og efter KEEP var tallet steget til 73 pct.

Midtvejsevalueringen slår dog også fast, at de to målinger ikke er signifikant forskellige, men at der er tale om en tydelig tendens, der vil blive afdækket yderligere i forbindelse med slutevalueringen i 2017.

Læs hele midtvejsevalueringen på www.kortlink.dk/p726

Alene på fodboldholdet

Familieplejer ‘Eva Hansen’ rækker fingeren op. Hendes plejebarn, ‘Anne’, går til fodbold, og egentlig er hun glad for det, men hun har ikke særlig god kontakt med de andre børn.

– Når hun kommer hjem, siger hun næsten altid: ‘Det har været sjovt, men jeg har ikke snakket med nogen’. Og forleden tog jeg med, og det er rigtig nok: Hun løber og skyder som hun skal, men hun taler ikke med nogen. Og da træneren sagde, at nu skulle de skyde til hinanden to og to, stod hun bare og stod. Hun spurgte ikke nogen. Og fik først en makker, da træneren satte hende sammen med en, og hun løb væk, så snart de var færdige med øvelsen.

– Så du vil godt have hende til at være sammen med nogen. Hvad kunne man gøre?, spørger Erling Bro.

Ud over at introducere familieplejerne for en række konkrete, pædagogiske redskaber som belønningssystemer, metoder til grænsesætning, før-indlæring og de små trins vej, er den gensidige erfaringsudveksling et meget vigtigt element i KEEP, og i dag kommer de andre familieplejere i gruppen da også med en række forslag. 

– Er der ikke nogen fra klassen, som også går på holdet, spørger en af dem.

– Jo, men de gider ikke Anne, svarer Eva Hansen.

– Men er der så nogen andre hun kender?

Joeh, der er nogle piger fra parallelklassen, viser det sig, og så lyser Eva Hansens ansigt op.

– Og sidste gang sagde jeg faktisk til Anne, at hun skulle prøve at spørge en af dem, om de ville være sammen om øvelserne. Og hun ville gerne være sammen med Anne.

Fakta om KEEP

Keeping Foster Parents Trained and Supported (KEEP) er et gruppebaseret, forebyggende kursusforløb for plejefamilier, som fokuserer på at styrke familieplejeres kompetencer til at forebygge og håndtere plejebarnets problemadfærd hensigtsmæssigt.

Forløbet består af 16 sessioner på hver 90 minutter, og der er mellem seks og 12 familieplejere i hver gruppe afhængig af, om både plejefar og plejemor deltager.

KEEP er udviklet på Oregon Social Learning Center i USA, og de danske instruktører oplæres af undervisere herfra – det sker bl.a. ved at optage KEEP-sessionerne og oversætte dem til engelsk, så de danske instruktører efterfølgende får supervision på de konkrete forløb.

For øjeblikket er fem kommuner og to organisationer ved at indføre programmet med støtte fra Socialstyrelsen, der i alt har afsat 10 mio. kr. til projektet. Midlerne hertil kommer fra en samlet bevilling på 280 mio. kr., der med Finansloven 2014 blev sat af til initiativet ‘Tidlig indsats – livslang effekt’.

Projektet løber frem til udgangen af 2017.

Små sejre

– Fik Anne så oplevelsen af, at det var lykkedes?, spørger den anden kursusleder, socialpædagog Helle Skinnerup.

– Det gjorde hun. For bagefter gjorde hun sådan et tegn til mig med fingeren: Tommelfingeren op, fortæller Eva Hansen.

– Godt. For det gælder jo om at give Anne oplevelsen af nogle små sejre, og om at dele opgaven op i små bidder. Første skridt er at spørge nogen, om de vil lave øvelserne sammen, siger Helle Skinnerup.

Eva Hansen nikker eftertænksomt.

– Ja. Næste gang vil Anne gerne af sted selv, og så vil jeg tale med hende om det på forhånd: ‘Hvordan er det nu, du kan komme til at være sammen med nogen? Er der nogen, du kan spørge?’

Forstærk det gode

Et vigtigt element i KEEP handler om at fokusere på det, børnene gør godt – og om at tilstræbe at få mere af den positive adfærd. Eller som familieplejer ‘Mona Larsen’ bagefter udtrykker det:

– For mig er det noget af det vigtigste, jeg har lært med KEEP: Vi skal fortælle børnene, hvad vi gerne vil have dem til at gøre. Ikke hvad de ikke skal gøre.

Og så handler det om at forstærke den positive adfærd. Både gennem ros og anerkendelse og i nogle tilfælde også med belønningssystemer, hvor de fx får et klistermærke hver gang, de har en bestemt, positiv adfærd – og når de så fx har fået ti klistermærker, kan det udløse en lille belønning.

– For mig har ideen med belønningssystemerne virkelig været en jubi-oplevelse. Før ville min plejedatter ikke falde i søvn selv, og jeg skulle sidde inde ved hende i tre kvarter. Men efter at hun er begyndt at få klistermærker, når hun selv falder i søvn, går det fint, fortæller familieplejer ‘Ruth Johansen’.

Eksempel på hjemmeopgaver

Hver uge får familieplejerne en opgave, som de skal løse hjemme. Her er to eksempler:

Det vil jeg gerne forbedre: Forbedre Marias overskud og lyst til at lave lektier.

Hvilke trin kan de opdeles i?

  1. Hun skal erkende at hun har lektier for.
  2. Hun gå i gang når vi siger det.
  3. Hun skal holde fokus og lave det hele.
  4. Hun skal være færdig inden spisetid.

Skriv tre opmuntrende udsagn, du kan sige til dit plejebarn:

  • Du er køn, når du smiler.
  • Du er god til at læse i dag.
  • Tak for hjælpen.

Modvilje mod belønning

Mona Larsen nikker og fortæller, hvordan belønningssystemet hjemme hos hende nu får plejedatteren til selv at pakke taske og gå ned med skraldespanden.

– Det er ikke noget, vi skal trække ned over hovedet på børnene, men da jeg fortalte, at jeg havde hørt om ideen, sagde hun selv, at det ville hun rigtig gerne prøve.

Belønningen behøver ikke at være en ting, men kan fx også være en aftale om, at den voksne og barnet gør noget sammen som fx bage eller ordne hår.

Bagefter fortæller kursusleder Helle Skinnerup, at familieplejerne ofte er lidt modvillige mod belønningssystemet, når de først hører om det.

– Der er tit nogle, der siger, at man ikke skal belønnes for at opføre sig ordentligt. Men så taler vi om, at belønning ofte er en del af vores allesammens adfærd. Fx er der mange, der siger til sig selv: Når jeg gjort sådan og sådan, må jeg bagefter sidde ned og få en kop kaffe.

I KEEP-systemet skal man ikke være perfekt for at få belønningen – når man har gjort 70 pct. af det, man skal, er det nok til at udløse en belønning. Og opgaverne skal deles op i delelementer, så det bliver tydeligt, at man godt kan lykkes med noget, selvom man ikke lykkes med det hele.

Grænsesætning

Et andet vigtigt element i KEEP er før-indlæring, der handler om at være på forkant med situationerne og tale dem igennem på forhånd – sådan som Eva Hansen eksempelvis vil gøre med Anne. Og så er der også en række redskaber til grænsesætning, der handler om at mindske negativ adfærd.

Her er et lidt kontroversielt element timeout – eller pause, som det kan oversættes til i en dansk kontekst. Timeout handler om en på forhånd fastlagt konsekvens, hvis barnet udviser en negativ adfærd. Typisk indebærer timeout, at barnet skal sidde stille i fx tre minutter på en stol. Hvis barnet flytter sig fra stolen, bliver tidsrummet forlænget op til fx maks. 10 minutter, og hvis barnet nægter at sidde på stolen, får det inddraget et privilege som fx tid foran computeren. Det understreges, at man på ingen måde må holde barnet fast fysisk for at få det til at gennemføre en timeout.

– Et meget vigtigt element ved timeout er forudsigelighed – både den voksne og barnet skal vide, hvad der sker, hvis barnet gør sådan og sådan. Og man må aldrig bruge timeout i en situation, hvor barnet ikke var informeret om det på forhånd, så det altså bliver en form for efterfølgende straf, siger Erling Bro.

I den oprindelige, amerikanske udgave af KEEP er det altid barnet, der tages ud af situationen og fx sætter sig på en stol, men i den danske udgave bliver det understreget, at det også kan være den voksne, der flytter sig.

– Der er nok tale om en kulturforskel i forhold til USA, men i vores tilgang handler det om at bryde en rytme – og det kan fx også ske ved, at den voksne går væk fra situationen, siger Erling Bro.

KEEP i Herning

I Herning Kommune er det på sigt meningen, at alle familieplejere med børn mellem fire og 12 år skal gennemføre et KEEP-program, og i første omgang er det familieplejere med de ældste børn, der har fået tilbuddet (nogle familieplejere, som fx Ruth Johansen, har samtidig også yngre børn i pleje).

Ved årsskiftet havde Herning Kommune afviklet de første tre KEEP-forløb, og evalueringerne viser, at familieplejerne generelt har fået et godt udbytte. Flere anbefaler dog, at KEEP tilbydes tidligere i forløbet, så man fx får et KEEP-kursus nogle måneder efter, at man har fået sit første plejebarn.

I fremtiden håber Hernings KEEP-instruktører, at de kan videreudvikle konceptet, så man efter at have gennemgået et KEEP-kursus mødes igen og får et opfølgende kursus.

Læs mere om KEEP i Herning på www.kortlink.dk/p72a

Udvid værktøjskassen

Han og Helle Skinnerup fortæller, at det i Herning kun er få familieplejere, der har taget timeout-redskabet til sig. En af dem er Ruth Johansen, der bruger timeout overfor sin fem-årige plejedatter.

– Nogle gange får hun nogle reaktioner, hvor hun råber og spytter, og i sådan en situation kan jeg godt føle mig meget magtesløs – men her har det været en juhu-oplevelse at bruge timeout. Når min plejedatter spytter, skal hun sidde i tre minutter på en stol i stuen, mens jeg selv er sammen med hende og signalerer, at hun skal blive siddende. Og det har hjulpet. Men for mig er det vigtigt, at det ikke er en straf, sådan som det fx ville være, hvis jeg sendte hende ind på hendes værelse. Hun skal ikke væk fra fællesskabet, hun bliver i stuen sammen med mig. Og det betyder også meget for min egen ro, at jeg selv ved, hvad jeg skal gøre.

Helle Skinnerup understreger, at det ikke er meningen, at alle familieplejere skal bruge alle redskaberne fra KEEP.

– Vi taler meget om, at vi udvider værktøjskassen. Det er ikke sikkert, at de skal bruge alle værktøjerne, men de skal vide, at de findes – og så kan de kigge ned i værktøjskassen, når de får brug for det.


Alle oplysninger om familieplejere og plejebørn er anonymiserede.

Bliv medlem